Regeringens fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for store ændringer i mange mark- og gødningsplaner. Reglerne er ikke på plads endnu.
Regeringen har med sit finanslovforslag fremlagt sin ambition om at opjustere den målrettede regulering af landbruget i 2020 med en tredobling af indsatsen fra i år til næste år.
- Kommer kravene til efterafgrøder til at slå fuldt igennem i 2020, vil det betyde store ændringer i landmandens mark- og gødningsplaner til 2020, påpeger chefkonsulent Leif Knudsen, Seges.
Før reglerne er helt på plads, vil det være vanskeligt at foretage den endelige planlægning på bedrifterne.
- Det forventes, at hele efterafgrødekravet i den målrettede regulering vil gælde i efteråret 2020, hvor det ifølge Fødevare- og Landbrugspakken ellers kun var 2/3 af kravet, der skulle gælde og resten først i efteråret 2021, siger Leif Knudsen.
- Det betyder, at kravet om efterafgrøder fra 2019 til 2020 øges med cirka 250.000 hektar i stedet som forventet med cirka 130.000 hektar.
Stadig forhandlinger
Det øgede krav svarer til, at kravet til efterafgrøder stiger med cirka 17 procent af efterafgrødegrundarealet i de 75 procent af landet, som krav om målrettede efterafgrøder forventes at omfatte.
Det betyder ifølge Leif Knudsen, at kravet om efterafgrøder på mange bedrifter vil komme over 40 procent af efterafgrødegrundarealet.
Ændringen af kvælstofreguleringen i 2020 forhandles fortsat, og kortet med efterafgrødekravene i 2020 er endnu ikke offentliggjort. Landbrugsstyrelsen kan ikke oplyse, hvornår det sker.
Seges overvejer også at holde informationsmøder for planteavlskonsulenter og landmænd med det formål at præsentere forslag til forskellige tilpasningsmuligheder til den regulering, som vedtages.
jpj