Bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning er nu underskrevet af den nye fødevareminister, Mogens Jensen (S).

- Fristen for ansøgning er fredag den 20. september, og da der er afsat 35 millioner kroner til ordningen i 2019 og kun fem millioner kroner i 2020, kan det være en god idé at søge nu, fortæller Søren Paludan, Paludan Landskabskonsulent.

Han oplyser i den sammenhæng, at der er to år til at gennemføre projektet. Der er tilskud til løvskov og skovbryn på 32.000 kroner pr. hektar, og minimum to hektar landbrugsareal skal tilplantes. 

- Der kan også opnås tilskud til plantning af nåletræ, og arealtilskuddet kan bibeholdes, påpeger Søren Paludan videre og gør opmærksom på, at der i 2021 kommer en ny ordning. 

- Den nuværende ordning er alene baseret på at reducere kvælstofudvaskning, men i den nye ordning fra 2021 kan det forventes, at andre aspekter som CO2-binding og grundvandsbeskyttelse også vil indgå. 

- Selv om skov står højt på den politiske liste, skal der ikke forventes højere tilskud, påpeger Søren Paludan, som kalder kravene i nuværende ordning for både »fordelagtige og lempelige«.

Forskellige træarter

Søren Paludan fortæller, at et lille skovstykke på 5.000-10.000 kvadratmeter i tilknytning til gården ofte have meget stor værdi. Rigtig designet kan man få meget ud af en halv hektar, vurderer han.

- Det kan have stor værdi for den daglige glæde, og man ikke altid tænke i tilskud, hvor kravet også er, at der plantes minimum to hektar, lyder det fra landskabskonsulenten. 

Vi kender ikke klimaet i fremtiden, men alt tyder på et varmere og mere ustabilt klima med flere storme, flere våde og flere tørre perioder. Derfor bør de træarter, der vælges, både være robuste og have gode tilpasningsevner. 

- Det gode råd ved skovrejsning er også at skabe en spændende og varieret skov. Brug forskellige træarter og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv, fastslår Søren Paludan, som påpeger, at en skov også er godt for klimaet. 

- Én hektar skov lagrer 5-20 tons CO2 om året. Som jordbruger har man dermed mulighed for at bidrage til at begrænse klimaeffekten. Et stykke lystskov på kun 5.000 kvadratmeter svarer til det årlige CO2-forbrug for en familie på 4 personer.

Ingen har fortrudt

Søren Paludan mener således, der er mange gode grunde til at plante mere skov. Han fortæller, at han gennem de seneste 25 år har plantet 700-800 hektar skov – og påpeger, at han aldrig har oplevet nogen fortryde deres valg.

- I 1999 plantede jeg to hektar skov for en af mine kunder, Claus Bay, og nu skal jeg næste år plante tre hektar skov for ham på hans nye ejendom på Fyn, oplyser Søren Paludan. 

- De penge, jeg brugte på at plante skov i 1999, er de bedste penge, jeg nogensinde har brugt. Derfor skal jeg selvfølgelig også have skov på min nye ejendom, påpeger Claus Bay, der fastslår, at sådan en skov er en investering for livet.

Planter