Pløjefri englændere overbeviste vendelbo

Egentlig var reduceret jordbearbejdning, pløjefri dyrkning og conservation agriculture ikke begreber, Søren Christensen så den store fidus i for år tilbage.

Alligevel har han ikke siden 2014 haft en plov i jorden på ejendommen ved Jerslev, fortalte han, da han for nylig sammen med FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, red.) og LandboNord viste demoparceller med efterafgrøder og FRDK’s Carbonfarm-forsøg, hvor man i to sæsoner har dyrket storparceller med henholdsvis pløjning, harvning og direkte såning.

Tilgangen til måden at dyrke på blev ændret, efter han tilbage i 2013 blev enig med sin makker hos Klitgaard Agro om at tage på studietur til England for at se nærmere på de pløjefri metoder.

- Min makker gik meget op i conservation agriculture, som han gerne ville indføre i højere grad hos Klitgaard. Jeg ville egentlig helst fortsætte med at pløje. Men efter min tur til England kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme i gang med direkte såning, fortæller Søren Christensen, der i dag ikke kunne drømme om at gå tilbage til pløjning.

- Jeg må indrømme, at man nok bliver lidt sær, når først man tager conservation agriculture til sig, og min telefon er efterhånden fyldt med billeder af mariehøns, der parrer sig og muldvarpeskuld, der er de rene krummer, fordi de stort set kun består af regnormeafføring. Det giver virkelig noget at dyrke uden at bearbejde jorden, og efter nogle år, kan jeg let se farveforskel. Der er væsentlig mere humus, mens der uden tvivl også er kommet mere vildt og dyreliv på mine marker, lyder det fra vendelboen.

Mere ud af mindre

Mens Søren Christensen glæder sig over den større biodiversitet, han har skabt på sine 300 hektar, hvor det er svært at tage et spadestik uden at finde massevis af regnorm, var det også en glædelig – og forventet nyhed – da storparcellerne i Carbonfarm-forsøget, viste større udbytte i den direkte såede jord i forhold til den pløjede.

- Det er interessant at se, at man faktisk kan få mere ud at gøre mindre siger planteavleren, der dog må bide i det sure æble og gå dybt i den jord, han i denne sæson har lejet med kartofler i sædskiftet.

- Jeg har det ikke godt, når jeg kører i kartoflerne og forpiner jorden, som man jo bliver nødt til. Derfor har jeg også taget 100 hektar ud af de 300, jeg har lejet, og så må kartoffel-sædskiftet køre rundt på 200 hektar, fortæller han.

- Men selvom det piner mig, må jeg nok erkende, at tingene ikke kan køre rundt uden kartoflerne, tilføjer han.

Levende rødder

Mens biodiversitet og udbytte, står øverst på listen af gevinster, er det oftest maskinparken, der bliver spurgt ind til, når Søren Christensen møder pløjende kolleger.

- Og det er da en sidegevinst, at man også sparer på maskinudgifterne, men det er bestemt ikke, det der driver mig. Det er det her med at kunne få en større gevinst ud af at udfase de ting, der ikke er naturlige. Jeg håber for eksempel på, at jeg med tiden bliver i stand til at udfase kunstgødning helt, fordi jeg kan producere mere grøngødning. Husdyrgødning vil jeg formentlig altid være afhængig af, konstaterer landmanden, der har et klart mål om altid at have levende rødder i jorden.

- Det betyder blandt andet, at jeg lader rajgræsset stå vinteren over, når jeg har høstet frøgræs, og først sprøjter det ned to dage inden hestebønnerne kommer op, siger Søren Christensen, der også gerne ser mange forskellige slags efterafgrøder på sine jorde.

Kræver tålmodighed

Han lægger dog ikke skjul på, at vejen mod mindre kunstgødning og andre »unaturlige« hjælpemidler kræver tålmodighed.

- Et af de vigtigste råd, jeg fik fra de engelske landmænd, var, at man efter at have lagt godt fra land de første par år, formentlig ville føle, at tingene gik lidt i stå i tredje og fjerde år, hvor man måske ville blive nødt til at give lidt mere gødning for at få tingene i gang. Det er der, at mange siger til sig selv, at det nok er bedst at gå tilbage til ploven og hvordan, man gjorde tingene før. Men det er der, man skal holde ved. Det vil man så høste frugten af i det femte-sjette år, hvor tingene begynder at gå den rigtige vej igen, forklarer Søren Christensen, der dog også kunne se gevinster i et af de »svære« år.

- Efter 2017, hvor alting var vådt, brugte vi ikke en eneste time på at være ude og jævne spor. Det var ikke nødvendigt. Så det gør altså noget for strukturen i jorden, konstaterede Søren Christensen, der da også indrømmede, at omlægningen til pløjefri dyrkning måske var gået lettere for ham end mange andre.

- Det er primært JB4-jord, der hører til ejendommen, og da jeg overtog den i 2013 var der også en nabo, der sagde til mig, at det var en af de gårde, hvor man slet ikke behøvede at være landmand for at kunne drive jorden, lød det med et smil, fra Søren Christensen, der udover demo- og forsøgsparceller med efterafgrøder og fik vist og forklaret, hvordan han i juni måned anlagde faunastriber – en såkaldt agerhøne-blanding - efter principperne om ikke at bearbejde jorden, og altså ikke med fræser, som de fleste andre bruger.

- Jeg startede med at sprøjte ned med roundup, og så dryssede jeg blandingen ud med hånden og fem-seks uger senere tog jeg plæneklipperen og slog græsset. Det gav et fint resultat, som også har givet noget til dyrelivet og biodiversiteten, konstaterede han.