bannerPos

Start med at teste gradueret udsæd på to marker til efteråret

Når udbytterne er høstet, har vi nogle mere reelle data. Jeg ser derfor frem til årets høst, siger Anders P. Møller, »Skattebøllegård« ved Tranekær på Langeland.

Redaktionen

20-07-2019 09:30
Planteavler Anders P. Møller begynder at kunne se resultater af sin graduering af udsæd og gødning. Præcisionsjordbrug er en disciplin, man hele tiden kan bygge ovenpå – jo flere data, man indsamler, jo mere kan man optimere udbyttet, fremhæver han.

I 2018 blev der anvendt præcisionsjordbrug i en eller anden form på 57 procent af det danske landbrugsareal. Det lyder af meget – men der sidder stadig mange planteavlere, som har den teknologi, der skal til, uden at de får den brugt.

Planteavlskonsulent Kristian Ladegaard Jensen, Patriotisk Selskab, undrer sig over, hvad det skyldes.

- Måske er det fordi, det virker uoverskueligt at komme i gang. I så fald vil jeg anbefale, at man starter med at prøve præcisionsjordbrug af på to marker – gerne to meget forskellige marker, så man kan drage sig de bredeste erfaringer. Man kan for eksempel i den kommende tid komme ind forbi Patriotisk Selskab og få lavet tildelingsfiler til gradueret udsæd der, hvor man vil så vintersæd.

 

Til at overskue

Det tager cirka 1-2 timer for to marker, så det er til at overskue, siger han og fortsætter:

- Det er afgørende, at man selv – eller ens driftsleder – sidder ved siden af konsulenten, når tildelingsfilerne laves, så man kan udpege de punkter i marken, hvor det er nødvendigt at skrue op og ned for udsæden. Formålet med gradueret udsæd er at opnå en ens biomasse over hele marken, og derfor er det vigtigt, at ens eget kendskab til marken indarbejdes i filerne. Vi har styr på teknikken – men det er landmanden selv, der kender sine marker bedst.

Anders P. Møller, »Skattebøllegård« ved Tranekær på Langeland, er en af de planteavlere, som Patriotisk Selskab har hjulpet i gang med præcisionsjordbrug. Han er nået en del længere end til de første to marker – og begynder at kunne se fordelene:

- Bygmarkerne står rigtig flot lige nu. De stive pletter er ensartede med resten af marken, og det ser også godt ud i CropSat – det gratis program til at danne overblik over biomassen i ens marker.

 

Vil optimere

Grunden, til at landmanden begyndte at udnytte præcisionsjordbrug, var netop, at han ville optimere udbyttet, samtidig med at han gerne ville udnytte kvælstoffet bedre.

- Vi havde GPS-baseret autostyring og dermed i forvejen mulighed for at udnytte præcisionsjordbrug. Vi fik lavet tildelingsfiler til gradueret udsæd og gødning med hjælp fra Kristian Ladegaard Jensen, og så gik vi i gang, siger han og fortsætter:

- Det er en ny verden, der åbner sig. Jeg er ikke nogen »edb-ørn«, men jeg er efterhånden ved at få en god indsigt i, hvordan man gør – og hvis jeg kan, kan andre også.

 

En proces

Præcisionsjordbrug er selvfølgelig ikke noget, man bare lige sætter i gang en søndag eftermiddag – det er en proces, hvor man lærer hen ad vejen, indsamler data og bruger dem til at blive endnu bedre.

- for eksempel har vi i år fået sat et GPS-anlæg på vores næsten nye John Deere-mejetærsker, og på den måde kan vi få høstdata over i John Deeres autostyring. Med de data kan vi få lavet udbyttekort, som giver os en viden om, hvor udbytterne ligger henne i marken, som vi kan graduere ud fra i fremtiden.

- Én ting er at kigge på et satellitbillede af marken, som viser biomassen, men for eksempel ikke, hvad der er korn, og hvad der er ukrudt. Når udbytterne er høstet, har vi nogle mere reelle data. Jeg ser derfor frem til årets høst. Herudover skal vi have lavet EM 38-kort, som viser lerprocenten og dermed jordens kvalitet – det kan vi også bruge i gradueringen fremover, siger Anders P. Møller.

- Vi bruger noget tid på at lære at bruge dataene rigtigt og få udstyret til at arbejde rigtigt sammen – men det skulle gerne tjene sig selv hjem igen. Især på sigt, når vi har indsamlet data for nogle år, samtidig med at maskinforhandlere med flere har videreudviklet på de tekniske muligheder inden for præcisionsjordbrug.

- Jeg kan derfor kun opfordre andre planteavlere til at komme i gang med at udnytte præcisionsjordbrug – det bliver sjovere og sjovere med tiden, afslutter han.

 

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.

Høstdagene skal prioriteres

Høsten er i disse dage udfordret af regn og en ustabil vejrudsigt. Det kræver øget omtanke og fokus for bedst muligt resultat. Planteavlskonsulent giver gode råd til fokusområder.

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram på nordjysk bedrift

Grisene har det godt på Nørregaard i Nordjylland. En del af æren tillægger gårdejer Ole Mathiasen sit samarbejde med DLG og Vilofoss, der har ført til et skifte af foder og mineralblandinger til smågrisene. Mavesundheden er gennem det seneste år forbedret, og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

KMP-fuldfoderanalyse – et billigt men godt alternativ til kemiske analyser

For at sikre sig, at fuldfoderet konstant holder den samme kvalitet, er det muligt at få foretaget en hurtig og billig analyse på Seges’ laboratorie i Skejby.

Majsen har rejst sig

Tilbage i maj måned stod væksten stille i majsen på grund af kulde, men kvælstoffet var stadig tilgængeligt i jorden, da vi fik vand og varme - og så gik det stærkt.
Side 1 af 1607 (32122 artikler)Prev1234567160516061607Next