Styr på alle områder af marken

- Som bedrifterne bliver større og større, giver præcisionsjordbrug mere og mere mening. For når man har 1.000 hektar, kan det altså være svært at huske alle områderne af markerne. Men ved at anvende præcisionsjordbrug får man kodet alle markernes særpræg ind.
En af de store fordele ved præcisionsjordbrug er ifølge Kristian Ladegaard Jensen, planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab, at man ikke længere behøver at »have det hele inde i hovedet«:
- Som bedrifterne bliver større og større, giver præcisionsjordbrug mere og mere mening. For når man har 1.000 hektar, kan det altså være svært at huske alle områderne af markerne. Men ved at anvende præcisionsjordbrug får man jo kodet alle markernes særpræg ind.
- Når først tildelingsfilerne er lavet, kan næsten hvem som helst sætte sig bag rattet og gøde, så og sprøjte optimalt. Man er ikke længere afhængig af, at det skal være en med kendskab til marken, siger Kristian Ladegaard Jensen og afslutter:
- Patriotisk Selskab kan hjælpe med at udarbejde gradueret udsæds-, gødnings- og plantebeskyttelseskort samt tildelingsfiler – klar til at lægge direkte ind i traktorens computer. Når kortene udarbejdes, kan der trækkes forskellige »filtre« – for eksempel EM 38-kort, udbyttekort og biomassekort - ind over.
- På den måde er det muligt at tage forbehold for markens særpræg og tildele udsæd, gødning eller plantebeskyttelse herefter.