bannerPos

Til kamp mod græsukrudt

Konferencen har trukket mange tilhørere. Særligt græsfrødyrkere.

AF: MAJBRITT RYTTER CHRISTENSEN

FAGJOURNALIST
22-10-2019 11:00
Der blev set på skrækfotos af italiensk rajgræs og lyttet til oplæg om at tage græsukrudtet alvorligt. Forskellige former for bekæmpelse var også populært stof, da VKST i går holdt konference ved Sorø. Arrangementet havde stor tilslutning.

- Vi plejer at sige, at på sådan nogle jorder høster man på Djursland 10 tons: 8 tons hvede og 2 tons rajgræsfrø, fortæller Michael Erlang-Nielsen, Djursland Landboforening, imens han viser billeder af gyldne, modne hvedemarker på meget stiv lerjord. Og med store mængder græsukrudt.

Vi er til konference med fokus på græsukrudt hos VKST ved Sorø.

Michael Erlang-Nielsen fortæller, at de store problemer med ukrudt, herunder særligt italiensk rajgræs, desværre har været kendetegnende for Djursland de senere år.

- Det er nok derfor, jeg er sat på som den første i dag, fortsætter han, og påpeger, at problemet ikke længere kun forekommer på stiv lerjord, men også spreder sig til øvrige jordtyper.

Ploven kommer til kort

- Det her er altså ikke en etableret græsmark, fortæller han og viser et billede af – ja, noget der i høj grad ligner en etableret græsmark.

Problemet i forhold til græsukrudt er, at der samtidig med at der på nogle af de meget tunge lerjorde kan være problemer med at pløje, også er en tendens til, at landmændene i området har den holdning, at der skal masser af vintersæd til fremfor vårafgrøder.

Samtidig er der færre og færre effektive midler til rådighed, mens der oveni er udfordringer med resistens.

Det gør alt sammen at det er svært at få bugt med en aggressiv art, som italiensk rajgræs.

Skrækscenarie

Michael Erlang-Nielsen fremviser billeder af vårbyg, der er trukket i leje på grund af italiensk rajgræs og flere skrækfotos af samme skadegører i raps.

- Selvom man sprøjter med Kerb, overlever ti procent måske alligevel, advarer han, og understreger at problemet skal tages alvorligt, så man får bugt med græsukrudtet fra start.

- Formålet med det her indlæg er ikke, at jeg komme med en løsning på problemet, men er mere ment som en advarsel om, hvor alvorligt man skal tage dette her problem, fastslår han.

Bruttoliste med tiltag

På ejendommen, der var så hårdt ramt af italiensk rajgræs, blev der fra landboforeningens side udarbejdet en forholdsvis lang brutto-liste, med mulige løsningsmetoder. Ud fra disse blev der udvalgt en top fem liste over de bedste og mest effektive tiltag, som man har fulgt.

I anledning af dagens møde, har Michael Erlang-Nielsen medbragt de tre mest effektive metoder, mod italiensk rajgræs på den pågældende ejendom:

  • Varieret sædskifte med vårafgrøder
  • Alle marker tjekkes: nul-tolerance
  • Sen såning: ingen vintersæd før 15. september
  • Det her er efter vores mening de allervigtigste punkter, understreger han.

Pas på smittespredning

- Som I ved, er græsfrøene bittesmå, understreger Michael Erlang-Nielsen.

Han opfordrer derfor til, at man vasker støvlerne, når man har færdedes i en mark med græsproblemer. Særligt hvis der er resistensproblemer.

Det samme gælder naturligvis maskiner.

Som det bliver nævnt fra salen, kan vildt, både flyvende og løbende, også sprede frøene rundt, men man må sætte ind der, hvor man har mulighed for det.

Kommer snigende

Italiensk rajgræs er klart det største problem på Djursland, men også væselhale og agerrævehale er slemme.

- Væselhalen har sneget sig lidt ind, men kan indtil videre nogenlunde holdes i skak med en god pløjning, forklarer Michael Erlang-Nielsen.

Også agerrævehale er noget, man ifølge Micael Erlang-Nielsen begynder at se mere og mere til i området. Den har tendens til at blive resistent, så han påpeger, at der også her er brug af vårafgrøder i sædskiftet i kombination med mekanisk bekæmpelse.

Når skaden er sket

Når alt kommer til alt, tror Michael Erlang-Nielsen ikke på, at den pågældende landmand nogensinde kommer rajgræsset til livs.

Han hentyder til staklen med den tunge lerjord.

- I sådanne tilfælde, når først skaden er blevet så massiv som her, og man ikke rigtigt kan komme i bund med ukrudtet, så er det bedre at sætte køerne derud, hvis man har sådan nogle. Eller at lægge det brak.

- Det bedste ville nok i virkeligheden være at asfaltere stykket og leje det ud til parkeringspladser, konkluderer han.

Tag græsukrudtet alvorligt

Også Stig Oddershede, kommunikationschef hos DLF, mener, at truslen skal tages alvorligt.

- Sørg nu for at holde afstand til rabatten, hold plov, sprøjte og mejetærsker langt væk fra den vejrabat og bed kommunen om at køre ud og få den slået.

- Vi skal ikke glemme, at vi har rigtig gode forudsætninger i Danmark for at producere rigtig godt frø, understreger han, og fremhæver vores klima og det gode samarbejde landmænd, rådgivere og forskere imellem som punkter, hvor andre lande kan have svært ved at konkurrere.

Kvalitet belønnes af firmaerne

- Husk, at den bedste kvalitet også belønnes med højere priser, understreger Stig Oddershede, der har flere konkrete bud på, hvad der kan hjælpe frøavlerne i kampen mod de aggressive græsukrudtsarter.

- Tænk langsigtet, lyder rådet.

- Undlad at slå forurenede pletter, og vær omhyggelig med rengøring af maskiner, især traktor, sprøjte og mejetærsker.

- Hav ikke for stort vintersædsareal og pas på spildkorn.

Han påpeger, at noget man godt kan glemme i kampens hede er, at man altid bør høste de reneste marker først, så man ikke slæber græsukrudtsfrø med videre rundt.

- Og så er det også en rigtig god idé at have presenning over frøvognen. Og at køre Kerb-behandling i raps.

Vårsæd mod væselhale

Flere indlægsholdere er enige om, at sædskiftet og særligt en høj andel af vårsæd er effektivt mod væselhale.

- Den kan ikke sprøjtes væk, men som andre også kommer ind på i dag, så er det vårsæd, der er mest effektivt imod arten, fastslår Bent Buchwald fra VKST.

- Vi ser ikke væselhale i vårsædsmarker, særligt ikke, hvis de har stået fra efteråret, fastslår han.

Han kan fortælle, at hvor Djursland har udfordringer med italiensk rajgræs, så er det især agerrævehalen, der er slem på Lolland.

Han understreger dog, at hvis man tager truslen alvorligt og sætter ind rettidigt, kan mængden holdes nede på et acceptabelt niveau, eksempelvis med to gange vårsæd.

Luk hullerne

- Forager, sprøjtespor, tynde afgrøder, ja alle områder, hvor der er lys og luft og ikke lukket ordentligt af for ukrudt, det er herfra, græsukrudtet spreder sig, påpeger Bent Buchwald.

Han viser et regnestykke, hvor man for en gennemsnitspris på 250-275 pr. hektar, kan holde græsproblemerne nede med kemi.

Og det er ud til, at det godt kan svare sig, især hvor man også har roer og frøgræs med i sædskiftet, hvilket alt andet lige giver højere dækningsbidrag.

- Endelig bliver man også belønnet af frøfirmaerne, hvis man kan levere en ordentlig kvalitet. Eneste problem er så, i det hele taget at få lov at producere det, understreger han.

Herbicider og alternativer

Jens Erik Jensen fra Seges er kommet for at fortælle om planteværn, og hvilke alternativer der kan tages i brug, enten i kombination med midlerne, eller hvis der ikke findes midler. Noget, der bliver mere og mere aktuelt, efterhånden som de midler der er til rådighed, bliver færre og færre.

- Herbicider kan ikke stå alene, men kan være en del af løsningen, understreger han.

Han kan også fremvise fotos fra en mark, der ser ud til at være etableret med rajgræs, men som i virkeligheden er hvede. Også på en stiv lerjord.

På det pågældende stykke, skyldes problemet ifølge Jens Erik Jensen, at der er kørt ensidigt sædskifte med hvede efter hvede gennem tyve år. Og at der er brugt Hussar og anden ALS-kemi.

På nabomarken ses en veletableret hvede, og forskellen er, at man her har varieret sædskiftet og anlagt vårsæd med jævne mellemrum.

- Her kan rajgræsset stadig bekæmpes med ALS-kemi, påpeger han.

Danske særregler

- I gamle dage gjaldt det, at man fik det ukrudt, der passede til ens afgrødevalg og måden de blev dyrket på. Det skyldes, at ukrudtet efterligner afgrødens livscyklus, lyder det fra Jens Erik Jensen.

- I dag kan man vende den sætning om og sige, at det nu er de ukrudtsarter man har på ejendommen, der afgør hvilke afgrøder man kan dyrke og hvordan man kan dyrke dem.

Hans erfaring er, at folk ofte søger en løsning, efter at problemet har udviklet sig.

- I Danmark har vi ekstra skrappe krav til midler, på grund af vores grundvand. Men midlerne kan også udfase sig selv, når der bliver udviklet resistens, advarer han.

Og det går stærkt med udfasningen af effektive midler.

Midlerne udfases

- Sidste år mistede vi Monitor, som havde god effekt mod kvik, gold hejre, almindelig rapgræs samt vindaks, i hvede og triticale, og som måtte bruges med mindre anvendelse i engrapgræs og rajgræs til frø.

- Samtidig mistede vi også Lexus, som var godkendt i vintersæd med mindre anvendelse i hundegræs til frø, fortæller Jens Erik Jensen.

Han påpeger, at to tredjedele af aktivstofferne har mistet godkendelse siden årtusindeskiftet. Og at de enkelte midler hver for sig, sagtens kan undværes, men at det giver problemer, når flere midler udfases samtidig.

- Og mange af de nye midler, minder desværre utroligt meget om de gamle og er i samme familie. Derfor virker de ikke resistensbrydende. Og selvom det er spændende med nyttebakterier- og svampe, så er der endnu ikke fundet nogle, der virker mod ukrudt, siger han.

Reglone og glyphosat står også for

- Efter 3. februar er det slut. Man kan ikke købe det mere, så hvis man ikke har det på lager, så er det virkelig slut med Reglone, understreger Jens Erik Jensen.

- Der vil blive søgt dispensationer, men diquat, som er aktivstoffet, er et hidsigt middel, så det bliver op ad bakke, at få dispensationerne igennem.

Han advarer samtidig imod risikoen for, at glyphosat ikke fornyes med udgangen af 2022.

- Hvis vi ikke får den fornyelse, så bliver det problematisk at finde en effektiv afløser.

Mange aktivstoffer – få virkemåder

Vi har i princippet mange aktivstoffer, men de virker på kun cirka ti forskellige måder, forklarer Jens Erik Jensen.

Han ser det som en kæmpe udfordring, for det betyder, at når der er en ukrudtsart, der er blevet resistent overfor for eksempel Cossack, er den ofte også resistent overfor Broadway, og så videre – det er det, der kaldes krydsresistens.

- Den sidste virkemekanisme kom tilbage i 1982, så et nyt virkemiddel vil være velkomment, og resistensen er noget, der kommer snigende, derfor skal det fanges med det samme, så de resistente planter kan fjernes.

- Fjern det! I stedet for at gå og se på det, skælder han og hentyder til flere tilfælde, hvor folk har set problemet komme, for eksempel i en stribe med spildkorn, uden at gøre noget ved det.

Resistenseksperter

Nogle ukrudtsarter er særligt dygtige til at udvikle resistens.

- Hanespore er den ukrudtsart i Danmark, der har udviklet resistens mod flest virkemidler. Ti ud af fjorten godkendte, skarpt forfulgt af enårig rapgræs med ni ud af de fjorten.

- Herefter ser vi nogle af de virkeligt uønskede arter, som for eksempel italiensk rajgræs, der har opbygget resistens overfor otte ud af fjorten virkemidler og agerrævehale, som er resistent mod syv ud af de fjorten, påpeger Jens Erik Jensen.

Han fortæller, at der er også en god mængde arter i udlandet, der har udviklet resistens mod glyphosat og det til trods for, at man for nogle år siden påstod, at det aldrig ville ske.

Nye metoder?

Af forskellige metoder, der kan hjælpe når midlerne ikke slår til, er først og fremmest forskellige IWM-tiltag, forklarer Jens Erik Jensen.

  • Lav tolerance overfor græsukrudt er det vigtigste i kampen mod resistent. græsukrudt.
  • Problemgræsser bør behandles, som var det flyvehavre – eventuelt med håndlugning, konkluderer han.
  • Han nævner også radrensning som en effektiv metode.
  • Særligt på lette jorde, og det kan kombineres for eksempel båndsprøjtning eller strigling.

Robotter og alt hvad der hedder præcisionsdyrkning er også noget, vi ifølge ham kommer til at se mere af i fremtiden. Og kraftige efterafgrøder.

Der er også lavet forsøg med aktivt kul på Flakkebjerg, det hjælper ved at beskytte selve afgrøden mod sprøjtemidler. Desværre beskytter det også ukrudtet, hvis det står i rækken.

majbritt@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 60 40

Dimittend fra JU Århus vinder Årets Agrarøkonompris

”Fremtidens landbrug” er titlen på Jeppe Lykkegaard Christensens afslutningsopgave på Agrarøkonomstudiet, som han nu har vundet ”Årets Agrarøkonompris” med.

Vegetarer og landmænd skal i kødet på hinanden

Fremtidens landbrugsproduktion er til debat på Grindsted Landbrugsskole, når vegetarer og landmænd mødes.

Kyllingeproducent kan bygge større huse ved hjælp af god ventilation

Det er ikke et problem at ventilere et bredt og langt hønsehus, selvom det længe har været opfattelsen blandt mange. Det er kyllingeproducent Kjeld Andersen et godt eksempel på. Han bruger blandt andet selvrensende vekselvarmere i Skandinaviens største kyllingehus, der holder strøelsen og luften tør.

Nord-West-noteringen stiger igen-igen

Som ventet steg Nord-West-noteringen med en euro til 61 euro denne mandag. Det forventes, at den stiger til 63 euro i næste uge.

DLG får ny vicekoncerndirektør

Brian K. Mathiesen er DLG's nye vicekoncerndirektør for Group Finance & Accounting. Han tiltræder den 1. januar, og bliver en del af DLG's Group Management med ansvar for koncernens regnskabs- og controllingfunktion, skatteområdet og bogholderiet for koncernens danske selskaber.

JCB sætter ny verdensrekord med Fastrac Two-traktoren

JCB's Fastrac Two-traktor kan køre over 217 kilometer i timen i gennemsnit, hvilket gør det til verdens hurtigste traktor.

Tættere samarbejde om biogas-rådgivning skal give landmanden mere på bundlinjen

Landbrugets videnscenter Seges og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning går nu sammen om at styrke rådgivningen på biogasområdet.
Side 1 af 1696 (33913 artikler)Prev1234567169416951696Next