Vent med første tildeling og brug mindre i hveden
I år er hvedemarkerne meget kraftige og har anlæg til mange sideskud.

- I kraftige vinterhvedemarker anbefaler vi i år at udsætte første kvælstoftildeling til den begyndende strækningsfase eller tidligst den 10. april, lyder det fra Leif Knudsen, chefkonsulent på Seges. Arkivfoto
Det er pludselig blevet aktuelt at tænke på gødning til afgrøderne, her hvor der nærmest opleves forårstemperaturer i midten af februar.
- Men der skal tages hensyn til årets kraftige hvedemarker, lyder anbefalingen fra chefkonsulent Leif Knudsen, Seges. Derfor bør mængden af kvælstof ved første tildeling til vinterhvedemarker særligt i år reduceres, jo kraftigere afgrøden er, og tilførsel kan eventuelt udsættes til først eller midt i april.
- Denne strategi er navnlig vigtigt i brødhvede, hvor der ikke må vækstreguleres og lejesæd derfor skal undgås, påpeger han og nævner, at de fleste vinterhvedemarkerne her ved indgangen til foråret er kraftige og forholdsvist langt fremme i udviklingen.
- Dertil kommer, at afgrøden typisk står jævnt og tæt med mange sideskud.
Mere protein ved tredeling
Man bør kompensere for den kraftige udvikling med en tilpasset strategi for kvælstoftilførsel.
En todeling og en tredeling af N vil normalt resultere i stort set samme udbytte, men en todelt strategi resulterer i en lidt lavere proteinprocent og lidt større risiko for lejesæd.
Første tildeling sker normalt ved begyndende vækst om foråret.
- I kraftige marker anbefaler vi dog at udsætte første tildeling til den begyndende strækningsfase eller tidligst den 10. april. Udbringning kan ske på arealer, hvor der er let frost om morgenen, men kravet er, at jorden tør op i dybden i løbet af dagen, påpeger chefkonsulent Leif Knudsen.
Brug ikke hele kvoten
Selv om kvælstofnormerne er blevet økonomisk optimale, så kan det i den kommende vækstsæson være optimalt ikke at udnytte dem fuldt ud.
- Den generelt tidlige såning, det gode såbed og det milde efterår betyder, at de fleste vinterrapsmarker er kraftigere end normalt på nuværende tidspunkt. Det betyder, at behovet for kvælstoftilførsel her i foråret er lidt lavere end normalt, påpeger chefkonsulent Leif Knudsen, Seges.
- Faktisk kan det i nogle vinterrapsmarker være en fordel ikke at udnytte hele kvoten, fordi rapsen allerede har optaget mere kvælstof fra jorden end normalt.
For kraftig grøn vækst
Nye forsøg understreger, at for stor en kvælstofmængde i det tidlige forår kan resultere i en for kraftig vegetativ vækst, for kraftig blomstring, for stor skulpesætning, stor risiko for lejesæd og for lille frøfyldning.
- Især er det vigtigt at undgå lejesæd, da lejesæden skygger for bladene ved frøfyldning, hvorved fotosyntesen og dermed frøfyldningen nedsættes, understreger Seges-konsulenten.
De gode vækstbetingelser i efteråret betyder, at kvælstofoptagelsen i vinterrapsen i de fleste tilfælde har været højere end normal.
- I praksis kan justeringen af forårsgødskningen bedst ske ved blot at se på den aktuelle rapsmark. Hvis marken er kraftigere end normalt - hvad den typisk er i år - trækkes 10-20 kg kvælstof fra normalbehovet. Hvis den er svagere, lægges 10-20 kg kvælstof til normalbehovet, lyder anbefalingen fra Leif Knudsen.
S med i første gødskning
Vinterraps har et svovlbehov på 30-40 kg pr. ha, som skal tilføres sammen med N i handelsgødning.
- Det er vigtigt, at mindst halvdelen af denne mængde udbringes ved den første tilførsel af kvælstof, påpeger Leif Knudsen.
- Brug derfor en kvælstoftype med et højt indhold af svovl i forhold til kvælstof. Det gælder især, hvis en del af kvælstoftilførslen dækkes af gylle.