- Og stort set heller ingen af de ellers mange glyphosat-lignende herbicider rundt om i verden vil have en chance for at blive godkendt i Danmark, hvis der skulle komme et EU-forbud mod anvendelse af glyphosat, vurderer Seges Innovation.
Hvis glyphosat bliver forbudt i EU, skal kvik og andet rodukrudt bekæmpes med alternative midler i sædskiftets afgrøder.
Men har vi alternative midler til glyphosat? Eller er der nogle nye på vej fra de agrokemiske firmaer?
Det har Seges Innovation netop lavet en aktuel status på.
- En rundringning til de agrokemiske firmaer her i efteråret viser, at der kun er ganske få nye produkter på vej til markedet med effekt mod rodukrudt, lyder det fra Seges.