En effektiv bekæmpelse af lys bladplet kræver, at sprøjtning foretages tidligt ved relativ svage angreb. Vinterrapsmarkerne skal derfor i foråret løbende tjekkes for angreb af lys bladplet – måske særligt i år.
Fra det centrale Tyskland berettes om, at vejret de sidste 10 uger i høj grad har fremmet udviklingen af tidlige svampeangreb af gråskimmel og lys bladplet.
Det oplyser planteavlsrådgiver Søren Schnipper, BJ-Agro, der påpeger, at flere års erfaring har vist, at en tidlig sprøjtning er nødvendig, så snart dagstemperaturen er over 10 grader, der er solskin og specielt ved større angreb end på to rapsplanter pr. kvadratmeter.