Klimaregnskaber: - Det vil være en stor fordel for danske landmænd

Torsdag aften vedtog et bredt flertal i EU’s landbrugsudvalg i Europa-Parlamentet, at obligatoriske klimaregnskaber på bedriftsniveau bør blive en del af en kommende klimalov i EU.

Det betragtes som en formalitet, at parlamentets miljøudvalg senere også stemmer for.

Klimaloven i EU skal binde medlemslandene til inden 2050 at være fuldstændig klimaneutrale, og den kommer også til at indeholde et delmål i 2030, som kommer til at hedde mindst 50 procents CO2-reduktion – formentlig mere – i forhold til 1990-niveauet.

Som i den lokale danske klimadiskussion, så er der på EU-niveau også lagt op til, at landbruget skal bidrage for at nå målsætningen, og det var derfor, at parlamentets landbrugsudvalg torsdag aften diskuterede blandt meget andet de obligatoriske klimaregnskaber på bedriftsniveau.

Venstremand bag forslag

Helt præcist blev man i udvalget enige om, at EU skal have en klimacertificeringsordning for landmænd, et klimaregnskab, så det er tydeligt, hvad den enkelte landmands klimaaftryk er. I dag findes der i EU ingen fælles måde at måle de enkelte landbrugs klimaftryk på. Det skal gøres obligatorisk for alle landbrug at være med i ordningen.

Det er Venstres Asger Christensen, der i landbrugsudvalget i Parlamentet har haft ansvaret for ændringsforslagene til EU-klimaloven, og som altså også står bag forslaget om obligatorisk klimatjek. Han er tilfreds.

- Vi skal gøre klimaaftryk til et konkurrenceparameter for landmænd i EU, og samtidig gør vi det nemmere for folk i supermarkedet at vælge klimavenlige varer. Obligatoriske klimatjek vil være en stor fordel for danske landmænd, fordi vi er blandt de grønneste i verden, siger han.

I Danmark har man i den klimaftale, som blev indgået i Folketinget tidligere på sommeren, afsat midler af til udvikling af et værktøj, som kan bruges til at måle klimaaftryk ned på bedriftsniveau.

Negative klimakreditter

Udover klimaregnskabet, så bemærker Venstremanden, at han også i landbrugsudvalget har stillet ændringsforslag til EU-klimaloven om, at EU etablerer et særskilt marked for negative klimakreditter. Altså et nyt marked hvor prisen for at opsuge CO2 og lagre det i jorden adskiller sig fra et CO2-filter på en skorsten.

Pointen er her, ifølge Asger Christensen, at det batter mere at opsuge CO2 frem for bare at »spare« atmosfæren for CO2 ved at smække et filter på en skorsten. Også det var der flertal for.

Fra Asger Christensen lyder det:

- Jeg er rigtig glad for, at det ser ud til, at jeg får mine forslag igennem. Vi har arbejdet hårdt på at nå et bredt forlig, som næsten hele landbrugsudvalget bakker op om. Nu præsenterer vi så flere gode forslag til at hjælpe europæisk landbrug med at blive endnu grønnere. Det lægger forhåbentligt pres på miljø- og klimaudvalget, som vi håber inkluderer mine forslag i parlamentets endelige udspil til en europæisk klimalov.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35