Fagchef: - Dansk planteavl rimer på klima
Der er intet fagligt belæg for at reducere landbrugets dyrkningsflade, mener Bente Andersen, der er fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

Det er ikke stoffer fra brug på landbrugets dyrkningsflade, som fører til sløjfninger af drikkevandsboringer, påpeger Bente Andersen, der er fagchef hos Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse. Arkivbillede
Agronom og fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG), Bente Andersen fastslår, at der intet fagligt belæg er for at reducere landbrugets dyrkningsflade med BNBO, indsatsplaner og overdrevne krav om efterafgrøder.
- Dansk Planteproduktion er klima- og miljøvenligt. Det er faglig selvmodsigelse at udflytte produktion af hensyn til klima. Fødevarer produceres ikke skånsommere i andre lande. Tværtimod. Dansk landbrugs dyrkningsflade bør derfor - ikke indskrænkes, og dansk fødevareproduktion er fagligt i den absolutte verdenselite. Det savner derfor fagligt mening at flytte produktionen til andre lande, udtaler hun.
Ifølge fagchefen viser forskningen, at dansk landbrugs kvælstof-udledning på lerjorder er på niveau med eller under udledning fra urørte skove på lerjord, som for eksempel den urørte Suserup skov. Det savner derfor faglig systematik og sammenhæng og dermed mening at kræve af landbruget, at dets udledning skal være lavere end naturens helt egen.
Reducerer traktortimer
Landbrugets lette brug af planteværn reducerer desuden, ifølge fagchefen, traktortimerne væsentligt ligesom det sikrer høje stabile afgrøde udbytter. Det savner derfor ifølge hende mening fagligt set at flytte produktionen til lande, hvor Co2 udledningerne er højere per tons sunde fødevarer end i Danmark.
Fagchefens udtalelser falder i forlængelse af, at foreningens formand, Ulrik Lunden, for nylig kunne afsløre, at dyrkningsfladen er uskyldigt dømt. Det er stoffer fra uuddannede og uøvede private hænder, vandværksarealer, DSB-arealer, lossepladser m.fl., der er skyld i sløjfning af danske drikkevandsboringer over de seneste 20 år. Desuden mistænkes punktkilder i form af affaldsdepoter.
- Den nye viden bekræfter os i, at det ikke er stoffer fra brug på landbrugets dyrkningsflade, som fører til sløjfninger af drikkevandsboringer. Landbrugets lette brug af planteværn reducerer klimaaftrykket maksimalt. Hvis den samme mængde fødevarer blev produceret i andre lande, ville både miljø- og klimaaftrykket være højere, og det ville være meget ulogisk at insistere på, siger Bente Andersen.
Klimaet kender som bekendt ingen grænser, så en mindre klimavenlig polsk produktion vil også påvirke klimaet i Danmark. Igen er det ulogisk og ufagligt at fokusere på forholdene isoleret i Danmark, opoeger hun.
- Så hverken når vi ser på kvælstof-udvaskning eller på brugen af kontrollerede mængder pesticider på dyrkningsfladen, vil naturen få gavn af en produktionsflytning. Alt tyder på, at dansk landbrug i dag sætter det lavest mulige miljø- og klimaaftryk.
Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse lagde i 2019 sag an mod staten med påstand om, at regler om indsatsplanlægning er retsstridig. Søgsmålet under faglig ledelse af Bente Andersen, der bistås af LandboSyd er anlagt af advokatfirmaet Sønderby Legal med afsæt blandt andet i EU-rettens opstilling af kravet om sammenhæng og systematik som betingelse for reguleringens lovlighed.
hka