Prehn langer kraftigt ud efter sine kritikere

Ifølge fødevareminister Rasmus Prehn (S) er kritikken af, at han ikke har villet ændre på reglerne om den såkaldt fleksible efterafgrødefrist forfejlet. Reglerne til at så efterafgrøder er allerede fleksible i dag, fastholder ministeren.

Selvom det modsatte opleves i landbruget, så mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), at de nuværende regler for at så efterafgrøder er fleksible. Foto: Erik Hansen

- Man skal ikke tro på alt, hvad man hører og læser. Heller ikke i denne sag.

Sådan lyder reaktionen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) ovenpå flere dages massiv kritik af hans beslutning om ikke at give dispensation fra reglerne omkring den såkaldt fleksible efterafgrødefrist.

Regler, der betyder, at landmænd der sår efterafgrøde bare få dage efter 20. august får træk i det efterfølgende års gødningskvote. Et træk, der stiger gradvist frem mod 7. september.

Svarer på Facebook

Det er på Facebook, at fødevareministeren ud fra devisen, at angreb er det bedste forsvar, svarer sine kritikere tilbage, mens han deler et debatindlæg, som han har sendt til Nordjyske.

I Facebookopslaget fremgår det, at Rasmus Prehn mener, at det er helt forkert, når medierne får sagen til at handle om »manglende fleksibilitet, datotvang og totalt ignorante politikere.«

Desuden påpger han, at de nuværende regler – ganske rigtigt – er indført af den daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i 2019.

- For det første har danske landmænd fået længere tid til at høste, end de har haft før. For det andet er der stor fleksibilitet, hvis landmændene ønsker det.

- Den nugældende og mere fleksible ordning blev indført i 2019, mens min forgænger som landbrugsminister hed Jakob Ellemann Jensen – altså Venstres nuværende formand.

- Alligevel er det partiet Venstre og andre politikere fra blå blok, der støttede de – nugældende regler for såning af efterafgrøder, der råber højest i kritikken. Altså kritikken af deres egen ordning, som de gennemførte i 2019 med skåltaler, selvros og bravour.

- Det korte af det lange er: Landmænd er selvfølgelig ikke tvunget til at høste, hvis vejret ikke er til det. De har længere tid, end de havde før. Og de har fleksibilitet, lyder det fra fødevareministeren i sit indlæg, der tydeligt tager anstød af de seneste dages kritik fra Venstrepolitikere.

Han opfordrer sine følgere til at læse i debatindlægget i Nordjyske, hvordan reglerne hænger sammen i virkeligheden, og så kan man få et indblik i, »hvor hul og anløben politisk kritik kan være.«

Der er alternativer

I debatindlægget i Nordjyske lyder det fra fødevareministeren, at han er med på, at det stadig kan være vanskeligt at lægge høsten efter en dato frem for vejrudsigten. Han henviser til, at der derfor allerede i dag er alternativer til efterafgrøderne at benytte sig af, og han er parat til at gøre paletten større..

Eksempelvis kan landmanden i dag så flerårige energiafgrøder som pil, lægge arealer brak, så såkaldte mellemafgrøder midt i vækstperioden eller investere i maskiner til præcisionslandbrug, der betyder, at gødningen bliver mere præcis og behovet for efterafgrøder mindre.

Tror ikke ministeren har forstået det

Fra Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, har der siden de nye såkaldte fleksible regler trådte i kraft i 2019, lydt voldsom kritik af dem. I august 2019 sagde han blandt andet:

- Folk kan ikke gennemskue, hvad det for eksempel betyder, hvis de får 20 procent mindre gødning næste år. Den fleksibilitet, som man har forsøgt at sætte ind i det her, den er endt i et bureaukratisk pludderværk, som simpelthen trækker tæppet væk, lød det for to år siden, efter at reglerne – i øvrigt under den nuværende regering – var trådt i kraft.

Fra Jørgen Evald lyder det i dag, at fødevareminister Rasmus Prehn næppe har forstået, hvordan det fungerer i den virkelige verden blandt landmændene, som trods muligheden for at så efterafgrøderne frem til 7. september alligevel kæmper som pisket for at nå det inden 20. august.

- Du kan være en landmand, som i 8 af 10 år ikke har kunnet nå at høste inden 20. august, men alligevel bliver du ,hvis du sår dine efterafgrøder, påført en kvotestraf, som er fuldstændig urimelig.

- Og når det nu er så store procentdele af dit areal, som du skal have efterafgrøder på, så kan du risikere at miste en fjerdedel af din kvælstofkvote næste år. Det går jo simpelthen ikke. Det er jo ikke fleksible regler.

- Han (Prehn, red.) kan simpelthen ikke have forstået, hvad det her drejer sig om. Og ingen har åbenbart været i stand til at forklare ham det, siger Jørgen Evald.

Han forklarer, at det i øvrigt endnu ikke er lykkedes for Bæredygtigt Landbrug at få myndighederne til at give dokumentation på, at efterafgrøder sået nogle dage senere end 20. august har negativ betydning for vandmiljøet.

Politisk bestemt

Til Avisen Danmark lød det i sidste uge fra professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet om såfristen 20. august:

-  Datoen er politisk bestemt. Men den biologiske grund er, at efterafgrøder, som opsamler overskydende kvælstof fra at ende i vandmiljøet, virker bedre, jo tidligere de kommer i jorden.

Læs også