Fødevareminister fik indspark fra landbruget

Fødevareminister Rasmus Prehn, (S), og L&F-formand Søren Søndergaard var talerne, da der forleden var inviteret regionalt landbrugsmøde i Agerskov. Og der var mange ønsker og krav til ministeren.

Omkring 175 havde fundet vej til mødet, der blev holdt på Agerskov Kro i Sønderjylland. Foto: John Ankersen

Mere fleksible og lempeligere krav til efterafgrøder. Bedre styr på tingene i Landbrugsstyrelsen. CAP-reformen med det omdiskuterede krav om fire procents braklægning i forhold til natur og klima.

Det var blot nogle af de emner, der var på dagsordenen, da Agerskov Kro i Sydjylland forleden dannede rammen om et regionalt landbrugsmøde med landbrugets topfolk, der var fødevareminister Rasmus Prehn, (S), og formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Bred politisk aftale

Rasmus Prehn lagde ud med at konstatere, at den brede politiske landbrugsaftale, der blev vedtaget i oktober sidste år, snart runder sin ét års fødselsdag. En aftale som han noterer sig, blev vedtaget med over 90 procent af partierne, spændende fra Enhedslisten til Nye Borgerlige.

- Målet fra begyndelsen var at lave en målsætning for landbruget i samspil med erhvervet og ikke i opposition til jer. Jeg tror det var medvirkende til, at det blev en så bred aftale, lød det fra Rasmus Prehn, der samtidig understregede, at han fra start havde det synspunkt, at det ville være en fejl at tro, det ville være et kvikfix kun at reducere antallet af husdyr, sådan som det fra flere sider undervejs er blevet påpeget.

Danmark i front på klima

- Danmark er et af de lande, der kan lave animalsk produktion på den mest klimamæssige bedste måde. Alternativet ville være, at andre lande ville tage over på en mindre klimavenlig måde, konstaterede Rasmus Prehn.

En kendsgerning som han mener understreges af, at amerikanske politikere kigger mod Danmark, når de skal blive klogere på, hvordan man laver det allerbedste landbrug i forhold til både kvalitetsfødevarer og klima.

- Politikerne på Christiansborg ved det godt. Det er også derfor at der nogle gange stilles yderligere og flere krav til jer, for I kan godt. Jeg tror ikke at landbrugets fremtid er at afvikle, men at udvikle erhvervet, lød det fra Rasmus Prehn.

Grønne økonomiske udfordringer

Rasmus Prehn ser store muligheder for landbruget omkring den grønne omstilling – men lægger ikke skjul på, at der også er udfordringer af økonomisk art.

For mens grønne energiformer som pyrolyse, solenergi, vindenergi og biogas er som skabt for landbruget, erkendte ministeren også, at der er udfordringer.

Blandt andet omkring landbrugsjord, der bliver til erhvervsjord, i det øjeblik, der etableres en solcellepark på arealet.

Og så luftede ministeren også den grønne skattereform, hvor der for erhvervslivet allerede er spillet ud med fremtidige krav om betaling af CO2-afgifter.

- Jeg ved godt at I i forvejen døjer med stigende udgifter, men der er et politisk flertal for en sådan reform. Derfor vil der på et eller andet tidspunkt også komme en form for CO2-afgift eller grøn skat for landbruget, konstaterede Rasmus Prehn.

Fem varme emner for landbruget

CO2-afgifter er bestemt ikke noget, der modtages med åbne arme i landbruget – tvært imod.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, lagde i sit indlæg vægt på, at landbruget allerede er langt i den grønne omstilling – ikke mindst med sinde to andelsejede selskaber Arla og Danish Crown i front med erklærede klimamål med årstal på.

- Og sådan en udvikling får vi ikke mere af med en CO2-afgift. Vi skal have talt om, hvordan vi godskrives for den klimaindsats, vi allerede har gjort i landbruget, konstaterede Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard havde fem punkter med til mødet, som han fremlagde for ministeren og de fremmødte.

Det første punkt handlede om statsminister Mette Frederiksen, (S), som i medier er blevet citeret for at sige at ”vi er gået for langt i vores iver efter at være et landbrugsland”. En udmelding Søren Søndergaard på det skarpeste gik i rette med:

- Vi blev bedt om at opdyrke jorden for 150 år siden, da landet stod og manglede fødevarer.

Det næste punkt handler om Landbrugsstyrelsen, hvor der ifølge Søren Søndergaard, i efterhånden lang tid har hersket kaotiske tilstande og rod i arbejdsprocesserne.

- Der er stadig landmænd, der ikke endnu har fået deres landbrugsstøtte for sidste år, lød det fra Søren Søndergaard, der også gerne så den mistænkeliggørelse, han fornemmer fra styrelsens side mod landmændene, fjernet.

- Der må være håb om tilførsel af flere ressourcer til styrelsen, sagde Søren Søndergaard.

Brakkrav og efterafgrøder gør ondt

Som tredje punkt kom Søren Søndergaard ind på CAP-reformen, hvor Danmark som det første land har fået godkendt sin CAP-plan.

- Der er to nye krav, der gør ondt. De fire procents brak – her har vi brug for en smidig implementering, sagde Søren Søndergaard, der tilføjede at det andet krav, der er svære er det såkaldte GLM 7-krav der handler om afgrøde-rotation.

Som fjerde punkt var det vandplanerne og de begrænsninger de sætter for landbruget, som Søren Søndergaard kom ind på inden det femte og sidste punkt, der handler om et af de helt store emner i det syd- og sønderjyske – efterafgrøderne.

Og her efterlyste Søren Søndergaard mere fleksible og lempeligere regler – illustreret med de to seneste års erfaringer med efterafgrøderne:

- Sidste år regnede det, så vi ikke kunne så dem. I år regnede det ikke og de kunne ikke spire. Det er vigtigt med mere fleksible regler. Det er vigtigt at annullere reglen om fremspiring i forhold til bøder og træk i støtten.

Debat med skarp kritik

Efterafgrøder var i den grad også blandt emnerne i forbindelse med den efterfølgende debat på mødet.

Og kritikken var skarp – blandt andet fra formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, der koblede dem direkte sammen med den globale fødevaresituation:

- Vi er skuffede over efterafgrødekravet. Du (Rasmus Prehn, red.) rejser rundt i Afrika – men I er med til at folk dør af sult der.

Jens Peter Aggesen hæfter sig samtidig ved, at FN har meldt ud til landene, at alle bør dyrke den jord de kan på grund af fødevaresikkerheden.

Rasmus Prehn tilbageviste Jens Peter Aggesens kritik og mente problemet og løsningen af det, ligger andre steder:

- Man kan altid tale om fødevaresikkerhed og forsyning. Eksempelvis ved at reducere madspildet, hvor en tredjedel af verdens mad ikke spises, men kasseres. Jeg mener ikke, at vi er skyld i, at der dør folk i Afrika på grund af sult. Der er flere årsager – som eksempelvis nogle afrikanske landes dyrkning af andre afgrøder som eksempelvis tobak.

Et andet emne i debatten var også udtagning af lavbundsjorde. Her konstaterede formand i LandboSyd, Henrik Jessen, at der ingen landmænd er repræsenteret i den ekspertgruppe, der er nedsat til at se på lavbundsjorde.

- Der er ingen landmænd i gruppen, og jeg stiller mig gerne til rådighed, lød det fra Henrik Jessen.

Blandt de øvrige emner i debatten var vandrammedirektivet, udledning til vandmiljøet af andet end kvælstof, som eksempelvis medicinrester fra den farmaceutiske branche og PFOS.

Omkring 175 deltog i mødet, der blev holdt på Agerskov Kro i Sønderjylland. Om eftermiddagen inden mødet var Rasmus Prehn på bedriftsbesøg hos en kalveproducent nær Vojens.

Læs også