Afvikling eller guldalder?

Af Klaus Nyengaard (C)

Storkreds: Østjylland

Er dansk landbrug en aktiv del af løsningen på klimaudfordringen, eller skal vi afskrive landbruget i Danmark?

Det er en bunden opgave for Danmark, at vi skal bidrage til at løse klimakrisen på den lange bane, og alle skal bidrage – også landbruget. Jeg tror, at landbruget er en del af løsningen. Endvidere, hvis vi håndterer situationen rigtigt, er dansk landbrug på vej ind i en ny guldalder – men det bliver helt sikkert et stærkt forandret landbrug.

Dansk landbrug står for 30 procent af landets samlede CO2-udledninger (målt i ækvivalenter), men der er stadig ikke indgået en politisk aftale om, hvordan landbruget skal støtte 2030-målet (nedskæring af CO2-niveauet med 70 procent i forhold til 1990-niveauet). Det er et kompliceret emne med store konsekvenser for tusindvis af landbrugsfamilier, fødevaresektorens næsten 200.000 ansatte og en nettoeksport på op imod 100 milliarder kroner.

Klimaaftrykket er ikke den eneste miljømæssige udfordringer for dansk landbrug, for eksempel:

● Udledning af for mange næringsstoffer (falder, men ikke hurtigt nok)

● For meget brug af antibiotika (falder, er entredjedel under EU-niveau)

● Tusinder af døde pattegrise hver dag (planer for forbedring, men stadig ikke godt)

● Pesticidrester i vandboringer, frugt og grønt (er dog markant bedre end EU-gennemsnit)

● Manglende udtagning af lavbundsjorde (skyldes også uhensigtsmæssig lovgivning)

Der er nok at tage fat på.

Men, fortvivl ikke. Pointen er nemlig, at verden skal have »et eller andet« at spise, og alle lande har sammenlignelige miljøproblemer, herunder specifikt også CO2-udfordringen.

Derfor skal man kun i nogen grad se på dagens situation og i højere grad se på, hvor er landbruget i stand til at transformere sig til den nye situation.

Jeg tror, dansk landbrug er en del af løsningen. Dansk landbrug står over for en guldalder de næste 10-20 år, hvis vi går rigtigt til værks.

(Dette indlæg er forkortet af redaktionen)

Læs også