Varskoer kommuner: Forventer en byge af ansøgninger

Der er en række breve på vej ud til de 98 kommuner i Danmark. Det er gruppen Taskforce Markvanding, der, set i lyset af de stigende problemer med tørre marker, vil sætte fokus på det behov, der kommer til at være om at kunne vande marker i Danmark.

Ifølge DMI’s Tørkeindeks er der som minimum forøget risiko for tørke i hele Danmark, og det kræver en indsats at få gjort noget ved tingene, mener H.C. Gæmelke, der står i spidsen for Taskforce Markvanding.

- Tanken bag det er jo at for at sikre, at de forvaltninger, der skal tage sig af de her tilladelser, er klar til, at der godt kan komme et større rykind af ansøgninger, som man skal have disponeret tid til at kunne behandle, siger han til Effektivt Landbrug og fortsætter:

- Og så er det selvfølgelig også for at skabe en lille smule opmærksomhed over det, også overfor vores egen medlemmer. For det er klart, at de også skal huske at søge tilladelser.

Indsatsen er blevet til i samarbejde med Landbrug & Fødevarer.

- En katastrofe lige nu

H. C. Gæmelke er bekymret omkring den situation, man står i med tørke, mange steder i dansk landbrug.

- Den største bekymring er måske ikke så meget, de der faktisk kan vande markerne, men snarere de der ikke kan. Det er jo en katastrofe lige nu. Det er det. For det koster virkelig udbytter. Men i nogle henseender og i nogle kommuner har vi også oplevet, at man har været en lille smule tilbageholdende med at give tilladelse til at bruge mere vand, siger H. C. Gæmelke og fortsætter:

- Det er jo også derfor, vi appellerer til, at man nu lige ser en lille smule på det. For når vi hører hvad Geus siger om vores grundvand, så er der jo masser af vand i undergrunden til at pumpe op, og vi pumper som sådan ikke noget tørt, lyder det fra H. C. Gæmelke.

Stadig udfordringer efter tørkepakke

Efter tørken i 2018 vedtog Folketinget en såkaldt »tørkepakke«, der gjorde det nemmere for kommunerne at give midlertidige vandingstilladelser i situationer som den, man står i flere steder i Danmark. Og det har hjulpet til en vis grad, lyder det fra Helle Borum, der er miljø- og politisk rådgiver hos landboforeningen vestjysk.

- Man har lavet en fasttrack-mulighed, hvor man kan få en tidsbegrænset tilladelse til at få yderligere vand, ud over det man allerede har, men det forudsætter jo stadigvæk, at kommunerne skal vurdere den ekstra vandmængde på, at man ikke tømrer et nærliggende vandløb eller øger skade på våd natur og så videre. Så det er ikke bare sådan, at de bare kan give ekstra vand, til alle dem der nu beder om det, fortæller Helle Borum i et interview med Effektivt Landbrug..

Oplever du, at de regler man indførte dengang har været tilstrækkelige, eller er der brug for mere, tror du?

- Altså, vi kunne da altid ønsk,e at man sagde, at man i de her situationer måske prioriterede vanding lidt højere. Kommunerne bruger et program, der hedder Best til at vurdere, om der sker en sænkning af grundvandspejlet i nogen af vores våde naturområder. Det er vigtigt at huske på, at denne beregning kun er vejledende, siger hun og fortsætter:

- Det er typisk vandløbsspidser og små vandløb, vi har en problemstilling omkring, og jeg må jo erkende, at vi i realiteten ikke altid ved, om sådan et vandløb er grundvandsfødt eller ej, og derfor om det måske vil tørre ud alligevel, siger Helle Borum.

Ministeren vil ikke give løfter

Men selv om man mange steder står i en meget vanskelig situation, kan der muligvis være mere hjælp på vej. Sådan lyder det i hvert fald fra fødevareminister Jacob Jensen.

- Hvis tørken fortsætter i måske 14 dage yderligere, så er jeg bekymret for, at det kan få nogle meget store konsekvenser for det udbytte, som landmændene oplever på deres marker, siger Jacob Jensen til TV2.

Han tilføjer, at man i regeringen er ved at genbesøge de erfaringer, man gjorde sig i forbindelse med udarbejdelsen af tørkepakken. Han vil dog ikke love nogle konkrete initiativer på området.