Ellemann færdig som V-formand
Jakob Ellemann-Jensen stopper som formand for Venstre, og træder samtidig ud af regeringen.

Jakob Ellemann-Jensen er færdig som minister og V-formand.
Klokken 10 i dag afholder Venstre pressemøde på Christiansborg. Men allerede her kort inden mødet er det kommet frem, at økonomiminister og tidligere fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen stopper som formand i partiet. Det skriver DR Nyheder.
Han har været formand for Venstre siden 2019, og har været både forsvars- og økonominister i den nuværende SMV-regering. Men nu er det slut for Jakob Ellemann-Jensen, der ikke kun stopper som minister, men også forlader politik.
- Jeg må konstatere, at min person skygger for Venstres resultater i regeringen. Min person skygger for, at vi kan komme fremad igen. Derfor tager jeg konsekvensen og træder tilbage som formand for Venstre, siger Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde.
Han virkede bevæget på mandagens pressemøde.
- Jeg stopper fuldstændig og endegyldig i dansk politik i dag. Sådan må og skal det være. jeg melder mig ud af politik, men ikke ud af venstre, siger han.
Politikerens poster i regeringen bliver overtaget af Troels Lund Poulsen, der nu bliver både vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister. Stephanie Lose overtager det orgnisatoriske ansvar i partiet, indtil november, hvor der skal vælges en ny formand på Venstres årsmøde.