Det er ikke muligt at lave en generel indsats mod kvælstof, uden at det vil få betydelige konsekvenser for nogle landbrug.
Landbruget er den store synder, når det kommer til udledning af næringsstoffer ved de indre farvande. Det sagde miljøminister Magnus Heunicke, da han for nylig var i samråd i Folketingets Miljøudvalg.
Heunicke giver opbakning til kvælstofmål
Samrådet tog udgangspunkt i nye tal for iltsvind, der ifølge den seneste Novana-rapport har nået det højeste niveau i 20 år. Og Heunicke lagde ikke fingrene imellem overfor landbruget ved den lejlighed.
- Udledning af næringsstoffer fra landbruget er hovedårsagen til den dårlige tilstand i fjorde og i kystvandet omkring Danmark. Det er ikke kun noget, eksperter mener, eller jeg mener, sagde Heunicke ved den lejlighed og fortsatte:
- Det er også et bredt flertallet i Folketinget, der har indgået en aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Det er præcis også det, der ligger i den aftale, sagde miljøministeren.
På samrådet erklærede miljøministeren sig enig i en vurdering fra venstrefløjspartier om, at det vil kræve en sænkning af kvælstofudledningerne på 18.000 tons om året, hvis man skal have livet tilbage i de indre farvande.
- Der er eksperter, der vurderer (tallene, red.) lige nu, men vi ser (et behov, red.) på (reduktion af, red.) 13.000 tons kvælstof plus de 5.000 tons i baselineberegningen. Og det vil sige, at vi er på 18.000 tons. Men det ligger også meget tæt op af de tal, vi havde, sidst vi lavede vandmiljøplaner, lød det fra Magnus Heunicke.
Det kan blive nødvendigt at stoppe dyrkningen af nogle marker for at sænke udledningen af kvælstof til det ønskede, siger Jørgen Eriksen, professor på Aarhus Universitet, Jørgen Eriksen. ArkivfotoKan få store konsekvenser
Men det bliver ikke nogen nem opgave rent praktisk. For det vil få store konsekvenser for livet på landet. Det skriver Ingeiøren.
- Det her kan potentielt have store socioøkonomiske konsekvenser for de landmænd, som skal gennemføre en stor kvælstofreduktion, og nogle kan blive nødt til at stoppe dyrkningen af dele eller hele marker. Det vil sætte sig i prisen på landbrugsjord, siger Jørgen Eriksen, der er professor i næringsstofomsætning ved Aarhus Universitet, til mediet.
Samtidig kan man ikke lave en generel ordning, der med et snuptag får den ønskede effekt, siger Jørgen Eriksens kollega, seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Institut for Agrarøkologi ved Aarhus Universitet.
- Hvis vi skal i mål med en reduktion på 18.000 tons og dette skal ske som en generel reduktion på hele landbrugsarealet, svarer det til en reduktion på omkring 60.000 tons ved rodzonen, og samtidig er det langt fra alle landbrug, som det giver mening at indføre en reduktion på, siger han til mediet.