Af Merete Hjorth Pedersen, formand for Fyns Familielandbrug
Et år rinder ud og der gøres status. En ny krig er kommet til, Hamas angreb Israel den første weekend i oktober. To krige på to forskellige kontinenter! Var fødevarer forsyningssikkerheden ikke udfordret, så blev den det! Verdens befolkning kræver fødevarer hver dag af forskellig type, korn, planter, kød og mælk. Det er den »rige« del af verdens befolkning – landmænd - forpligtet til at have som første prioritet! Mangel på fødevarer giver grundlag for folkevandringer og krige! Verdens toppolitikere er tvunget til at handle NU, skønt de ubehagelige beslutninger, der nødvendigvis må træffes.
Landbrugets Hovedorganisationen – L&F 2.0 blev taget i anvendelse den 1. januar 2023, således at Hovedbestyrelsen i dag består af primærproducenter, sektorerne: kvæg, gris og planter og virksomhederne. Dette reducerer antal møder, øger gennemsigtighed og giver en lettere sagsbehandling. Der bliver også en ændret forretningsorden hos sektorerne samt valgprocedure af folkevalgte i de enkelte sektorer. Landbruget er rykket tættere sammen, trods vore forskelligheder. Sammenhold gør stærk.
Opgaverne vælter ned
I landbruget arbejder vi i mange spor. Opgaverne nærmest vælter ned over hinanden. I april sendte Ejendomsskattestyrelsen cirka 20.000 vurderinger ud til mindre og mellemstore landbrugsvirksomheder, hvor mange var blevet omkategoriseret fra landbrug til ejerbolig, med der af følgende stigende ejendomsværdiskat! Ingen klage mulighed! »Der kommer en ny vurdering i 2024«, var beskeden. Borgerens retssikkerhed er truet! Mange beboere i landsbyer og landdistrikter blev utrygge. Et orienteringsmøde omkring Ejendomsvurderingerne gav klarhed for nogle, andre er fortsat meget usikre på egen situation. Hvad vurderer myndighederne min ejendom til næste gang? Usikkerheden er stor. Familielandbruget og L&F arbejder videre med denne komplicerede sag, med håbet om at finde holdbare løsninger for fremtiden.
Klima og Miljø
Klima og miljø har en høj prioritering hos landbrugets organisationer og L&F. Vi samler viden ude lokalt og bringer det videre ind i systemet. En kommende CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, er landbrugserhvervets største udfordring. Aldrig før i Danmarkshistorien, har der været afgift på diffus biologisk metan/ lattergas, fra dyr. »Drømmer jeg, eller er jeg vågen?« Forståeligt at politikernes opgave til Svarer-udvalget kræver meget lang arbejdstid. Der forventes afrapportering fra Svarer-udvalget i februar 2024. Landbruget venter i spænding på rapportens konklusioner.
Aldrig har iltsvindet i de indre danske fjorde og Østersøen været så udbredt. Tørke i april, maj og til midt juni samt meget regn juli og august har rykket ved klimanormalen i Danmark. Høstudbytterne havde en spredning op og ned, ikke set i flere år. Rapporten om iltsvind satte presse, medier, politikere og grønne organisationer på overarbejde. Alt fra luk husdyrproduktionen til udtagning af 800.000 hektar landbrugsjord. Fagligheden og nuancerne i debatten er ikke eksisterende. En international forskergruppe, Second Opion, fremlagde en rapport i uge 43. Her blev der peget på flere områder til forbedring af vand og havmiljøet. Kvælstofberegningerne fra Aarhus Universitet var ok, dog skal der genberegnes på udledninger omkring Djursland og Bornholm, hvilket landbruget har påpeget siden, de sidste nye kvælstof kort blev frem lagt i august 2023. Kraftigt iltsvind i disse områder er ikke påvist tidligere. Forskergruppen opfordrer politikerne til dialog med landene omkring Østersøen, for langsigtede og holdbare indsatser for et bedre havmiljø i HELE Østersøen. Alle presfaktorer ud i havmiljøet skal inddrages i løsningen. Her bliver rapporten fra de fire lokale Kystvandråd: Odensefjord, Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Limfjorden vigtige bidrag til modeller for de lokale områder, da undersøgelser og forslag til løsninger skal være lokalt baseret, da jordtyperne er vidt forskellige fra opland til opland. Det er altafgørende med lokalkendskab og forankring af miljøtiltagene. Det giver mest »miljøværdi« for samfundet.
Ønsker at være en del af løsningen
Lavbundsjorde, minivådområder og biodiversitet er næste opgave for landbruget som erhvervet vil have løst i samarbejde med myndighederne. Det kræver åbenhed, tillid, regelforenkling og gennemsigtighed parterne imellem. Cirka 300-400 hektar er udtaget og 35.000 hektar er i proces. Landbruget er klar, vi venter blot på, at myndighederne speeder sagsbehandling op. Landbruget har ansvar for klima og miljø ved landbrugsproduktion og vi ønsker at være en del af løsningen. Landbrugsproduktion lever af, i og med naturen, hver dag året rundt. Landbruget er parat til fremtiden godt bakket op af vore rådgivningscentre og veluddannede medarbejdere. Samarbejde og fællesskab er styrken, der giver holdbare løsninger.
En rigtig glædelig jul og et godt nytår, ønskes alle medlemmer, medarbejdere og øvrige samarbejdspartner. På gensyn i 2024.