Landboforeninger viser resultater for et forbedret vandmiljø til Miljø- og Fødevareudvalget

Den danske vandmiljøindsats er ikke tilstrækkeligt tilpasset lokale vandmiljøer. Det bør være de lokale forhold, der afgør, hvordan ressourcerne bruges. Det var dagsordenen, da landboforeningsformænd havde foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg.

- Der var god spørgelyst og opmærksomhed, lød det fra Torben Povlsen, formand for L&F Centrovice, der her - i selskab med blandt andet Anders Ahrenfeldt, Formand for LandboForeningen Midtjylland (tv) og Theis Kragh, Associate Professor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet (siddende) - bliver mødt af folketingsmedlem Erling Bonnesen (V). Foto: Stig Benzon, Oregaard

Forleden havde to jyske og en fynsk landboforeningsformand i selskab med professor fra Syddansk Universitet fået foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg, for at præsentere foreningernes nye perspektiver og resultater i arbejdet for et forbedret vandmiljø. Et arbejde foreningerne arbejder med lokalt.

- Jeg synes, at de lokale indsatser er meget vigtige. Selvfølgelig er vi os landmænd, der bor i de enkelte områder, men der er også fiskere, ornitologer og en masse andre personer med erfaringer og kendskab til området. Jeg tror, vi kan nå længst med det stærke lokale kendskab, så vi arbejder bedst muligt fremadrettet. Til vores foretræde her var det flot og dejligt, at politikerne spurgte ind, siger Anders Ahrenfeldt, Formand for LandboForeningen Midtjylland som en reaktion efter mødet.

- Ja, der var en god spørgelyst og opmærksomhed i lokalet, og det var godt, at vi havde en fagperson som Theis Krag fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet med. Han går til stålet på hotspotanalysen, siger Torben Povlsen, formand for L&F Centrovice.

- Det er den, der kan gøre, at vi kommer tættere målet med arbejdet, der ligger i oplandet. Vi ville jo gerne have haft mere tid, men heldigvis var der nogle af deltagerne, som rakte ud efterfølgende. På den måde kan vi også arbejde videre på bedst mulige konstruktive måde, lyder det fra Torben Povlsen.

- Det er jo vigtigt, at vi får bragt vores budskaber ind til beslutningstagerne i dette vigtige arbejde. Det gør, at vi har muligheden for at gøre det mere præcist, og få det bedst mulige ud af de midler, der bliver brugt på arbejdet. Det er rigtig vigtigt, siger Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforening.

Tre budskaber

Landboforeningernes formænd havde tre budskaber med til udvalget: Hotspot analyser giver en mere fokuseret indsats ved udtagning eller ændret arealanvendelse, marin naturgenopretning er med til at sikre god, økologisk tilstand hurtigere, og græsprotein er et vigtigt virkemiddel i nogle områder som Hjarbæk Fjord.

Foreningerne og Syddansk Universitet, som for tiden foretager hotspotanalyser i Vejle og Odense, håber, at der bliver afsat flere penge til netop hotspots fra den akutpakke til at forbedre vandmiljø på 405 millioner kroner, som regeringen og aftaleparterne bag finansloven for 2024 har lanceret for at forbedre vandmiljøet i Danmark.

Flere lokale initiativer styrker vandmiljøet

Nis Hjort ønsker sig flere kystvandråd, fordi de lokale indsatser er afgørende for at få den gode økologiske tilstand tilbage.

- Vi har erfaring med, at partnerskaber bringer en bredere tilgang til at reducere presfaktorer. Med hotspots finder vi de områder, hvor vi skal foretage tiltag. Vi har brug for flere virkemidler og at udtænke virkemidler, der virker på netop den lokation. Virkemidlerne i den marine genopretning er også vigtige for at sikre god økologisk tilstand for vandoplandet.

I Vejle har man foretaget hotspots de seneste års tid, og nu analyserer man på dem.

- Så kan vi se, hvor der er en belastning og finde tiltag på de områder, hvor der er mulighed for at gøre noget, siger Nis Hjort.

Hotspots ved Odense Fjord

Et af de fire kystvandråd er Odense Fjord, og ved Egensedybet er de lokale landmænd og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen om at kortlægge, hvor kvælstofudledningerne kommer fra. Her samarbejder lodsejere og frivillige om at indsamle vandprøver, som Syddansk Universitet bruger til at præcisere, hvor hotspots for udledning af kvælstof befinder sig.

På Syddansk Universitet er det associate professor, Theis Kragh, der er i gang med at foretage hotspots. Og står det til ham, skal en del af pengene fra akutpakken gå til at foretage flere hotspots.

- Vi udtager i blinde, når det gælder lavbundsområder. Ved Egensedybet har vi målt på noget, der ikke udleder kvælstof, og hvis vi ved, hvilke områder, der ikke udleder, kan vi kopiere, hvordan de områder ser ud. Ved flere hotspot analyser kan vi foretage færre udtagninger med et bedre resultat, da indsatsen bliver meget mere fokuseret. Dette skal sættes i proces, og det eneste fornuftige er at bruge midler fra akutpakken på dette. Dermed udtager vi på et oplyst grundlag. Prisen for at lave analyser er relativt lille i forhold til, at vi så kan udtage mere effektivt, siger Theis Kragh.

Budskaber

  • Hotspot analyser giver en mere fokuseret indsats ved udtagning eller ændret arealanvendelse
  • Marin Naturgenopretning er med til at sikre god, økologisk tilstand hurtigere
  • Græsprotein er et vigtigt virkemiddel i nogle områder som Hjarbæk Fjord

De deltagende formænd var:

Anders Ahrenfeldt, Landboforeningen Midtjylland

Torben Povlsen, L&F Centrovice

Nis Hjort, Vejle-Fredericia Landboforening

Læs også