Onsdag vedtog Europa-Parlamentet Asger Christensens ændringsforslag til EU’s landbrugsreform om en bruttoarealmodel. Alt tyder nu på, at forslaget bliver til politik.
Der er udsigt til enighed på begge side af forhandlingsbordet om en indførsel af en bruttoarealmodel, når EU’s ministerråd skal forhandle den kommende reform af landbrugsstøtten på plads med Europa-Parlamentet.
Efter at EU’s ministerråd blev enige om at arbejde frem mod en sådan model, skulle forslaget, som den danske europaparlamentariker Asger Christensen (V) er afsender på i palamentssammenhæng, igennem en afstemning i netop parlamentet, og det endte med et stort flertal for forslaget. Til forståelig glæde hos den danske landmand.
- Vi har arbejdet nat og dag i to år på at få bruttoarealmodellen med i den kommende landbrugsreform. Den har været ude af teksten, så inde i teksten, og så igen ude af teksten. Så det er en glædens dag, siger Asger Christensen til Effektivt Landbrug.
Ny EU-landbrugsreform rykker tættere på
Ifølge Asger Christensen vil bruttoarealmodellen få stor betydning for landmænd i fremtiden, men også for biodiversitet.
- For det første betyder det en forenkling af hele administrationspresset helt ned på gårdniveau, og af kontrollen. Dernæst giver det øget biodiversitet, fordi man nu ikke længere animerer mig til at skulle pløje helt ud til kanten og helt ud i hjørnerne for ikke at miste arealtilskud, siger han og fortsætter:
- Nu kan jeg lade det hjørne stå, og jeg kan lade en sø og andre ting være. Det er mere relevant end at skulle pløje det op. Så det er virkelig en stor begivenhed.
Penge til eco-schemes
I det kompromis, som ministerrådet kom frem til onsdag, spiller de enkelte EU-landes regeringer ud med en øremærkning på 20 procent af støttemidler til såkaldte eco-schemes. Men det kan blive mere end det, lyder det fra et andet medlem af den liberale gruppe i EU-parlamentet, Karen Melchior (RV).
- Der er et ændringsforslag i parlamentet om, at man skal have 30 procent øremærket til det. I den liberale gruppe var vores forhandlingsoplæg, at man skulle øremærke mellem 30 og 40 procent til det, så jeg er glad for, at vi er nået til de 30 procent, siger Karen Melchior.
Hun vil ikke spå om, hvor høj en procentsats, den endelige reform lander på.
- I ministerrådet har de jo kæmpet for overhovedet at nå op til de 20 procent. Men jeg håber da, at vi får det løftet op mod de 30 procent, siger Karen Melchior, mens Asger Christensen tilføjer:
- Det bliver spændende at se, hvordan forhandlingerne lander. Jeg forudser, at det bliver tættere på de 30 end de 20.
Miljømidler
Et andet aspekt af forhandlingerne om en ny landbrugsstøttereform er de direkte støttemidler, der bliver givet til landmænd, der ligger på specielle områder, men som ikke gør en miljøindsats. Det er ikke rimeligt, at den direkte støtte kan tælles med som miljøindsats, for det svækker miljøindsatsen, når direkte støttemidler tages fra midlerne til miljøindsats, mener Karen Melchior.
- Hvis du er en dansk landmand med god fed landbrugsjord og gør noget for miljø og biodiversitet, så er det en miljøindsats og skal tælle med, mens den direkte støtte til en bjergbonde i Pyrenæerne, som ikke løfter en finger for biodiversitet eller miljø, ikke skal have lov til at blive bogført som miljøindsats, fordi det er støtte, bonden får alene fordi, hans jord ligger, hvor den gør, lyder det fra Karen Melchior
Parlamentet fastlægger deres endelige holdning til landbrugsreformen fredag, og derefter venter der forhandlinger med ministerrådet, der formentlig først er afsluttede i starten af 2021.
henning@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 20 96 66