Udvalget blev blandt andet præsenteret for eksempler der viser, at de alvorlige konsekvenser for husdyrproduktionen ikke er proportionale med den effekt, der opnås i naturen med de nuværende. ammoniakregler.
 
- Vi skal have en bedre løsning nu. Vi ønsker en naturplan der prioriterer den værdifulde natur og giver mulighed for lokal produktion og beskæftigelse i »yderområder« og ikke rammer tilfældige landmænd, som reelt bliver fæstebønder, fordi deres ejendomme mister værdi, siger Christian Lund.
 
Sammen med Gitte Grønbæk præsenterede han Miljø- og Fødevareudvalg for tre eksempler på landmænd, der ikke kan udvide deres produktion på grund af de nuværende ammoniakkrav.
 
Blandt andet Mette og Søren, der i 2007 købte en bedrift med 315 malkekøer. På det tidspunkt var der ingen officielle registreringer af et overdrev lige ved siden af gården. Det er heller ikke bemærket i miljøgodkendelsen fra 2006. Men I 2009 registreres overdrevet af kommunen. Det ligger på Flyvestation Skrydstrups arealer.
 
I forbindelse med revurdering i 2014 bliver parret så opmærksomme på overdrevet. Det betyder, at de på maksimalt 20-25 år skal nedbringe ammoniakudledningen med mere end 80 procent. De er nu helt låst og kan ikke gøre andet end at nedslide staldene.
 
- Og vi har flere af disse eksempler, hvor kvægproducenter bliver ramt helt urimeligt af de nuværende ammoniakkrav. Det kan ikke passe at man kan blive udsat for at skulle afvikle uden erstatning. 
 
- Vi må finde en løsning der samlet set både styrke Danmarks indsats i forhold til at fremme biodiversiteten samtidigt med at vi fjerner byrdefulde restriktioner på fødevareproduktionen pga. nogle få naturområder, som er af marginal betydning for biodiversiteten, siger Christian Lund.
Politik