Miljøminister Lea Wermelin (S) optræder ikke troværdigt, når hun mener, at økologi er vejen til at beskytte vores grundvand og drikkevand.

 - Ministeren tager nemlig fejl, når hun peger på økologi fremfor konventionel dyrkning som et middel til at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet.

Det siger gårdejer Ulrik Lunden, Aså, som er formand for organisationen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der blev stiftet i sommer.

Roser øko-landbrug

Til magasinet »Økologisk« siger miljøministeren, at økologisk landbrug er en vigtig del af løsningen på udfordringerne, som vi i dag ser på grundvandsområdet.

- Den bedste løsning er forebyggelse. Hvis man ikke sprøjter eller sprøjter mindre, mindskes risikoen for sprøjtemiddelrester i grundvandet. Derfor er økologisk landbrug også særligt godt i sårbare områder, hvor risikoen for nedsivning til grundvandet er større, siger miljøministeren.

Lea Wermelin bliver også spurgt, om hun kan garantere, at de pesticider, der bruges i landbruget i dag, ikke dukker op i drikkevandet i fremtiden?

- Jeg kan ikke give garantier. Tværtimod vil vi screene for mange flere stoffer end før, og jeg er bekymret for, at det betyder, at vi vil se endnu flere fund, siger miljøministeren.

Efterlyser dokumentation

Hos Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse betegner man det som uforståeligt, at ministeren går ud og sætter spørgsmålstegn ved verdens skrappeste godkendelsessystem for syntetiske pesticider, ligesom hele VAP-systemet, som kontrollerer pesticiderne intensivt også efter, at de er blevet godkendt.

- Ministeren har jo ansvaret både for dette godkendelsessystem og for de medarbejdere og eksperter, som administrerer godkendelsen af pesticider i Danmark, siger Ulrik Lunden, og supplerer:

- Vi vil gerne se ministerens dokumentation for, at hun kan fremkomme med sådanne udtalelser, siger han.

Øko-pesticider uden grundig test

En del tyder på, at ministeren tilsyneladende ikke er inde i sagerne, påpeges det fra Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse. Økologer må nemlig også bruge pesticider og andre hjælpestoffer, understreger formand Ulrik Lunden, og forklarer:

 - Mange af de stoffer, der er godkendt til brug i økologisk planteavl, er end ikke testet på den meget grundige måde, som det er tilfældet med konventionelle planteværnsmidler. Og vores grundvand og drikkevand bliver ikke analyseret for de pesticider, som økologerne må bruge.

Som eksempel nævner Ulrik Lunden, at økologer må bruge nogle bakterier, som efterlader BT-toksin, som er særdeles giftigt, og man regner med, at disse toksiner først er forsvundet i løbet af 60-70 år efter, at bakterierne er sprøjtet på afgrøden.

- Vi vil gerne se ministerens dokumentation for, at hun kan fremkomme med sådanne udtalelser

Ulrik Lunden, formand for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Men man kontrollerer ikke vores grundvand eller drikkevand for indhold af disse toksiner.

- Hertil kommer, at centrale økologiske afgrøder såsom kløver, hestebønne og ærter naturligt producerer klorerede pesticider, fastslår Ulrik Lunden, og tilføjer:

- Men ingen aner, om grundvandet under de økologiske marker er forurenet med disse hormonmidler, som denne gammeldags pesticidgruppe betegnes. Det bliver nemlig heller ikke undersøgt.

Stammer ikke fra landbrug

Ulrik Lunden vurderer, at landets miljøminister burde være bevidst om, at de pesticider, der har ført til lukning af vandboringer, ofte er midler, som ikke er blevet brugt i forbindelse med landbrugsmæssig produktion.

- BAM er det hyppigst fundne stof, der har ført til lukning af vandboringer. BAM er nedbrydningsprodukt fra blandt andet Prefix, der for årtier tilbage blev brugt mod ukrudt mange forskellige steder – også på vandværkernes grunde helt tæt på vandboringer, påpeger formanden.

Landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug har i den seneste tid sat fokus på vandværkernes egne brug af pesticider ved drikkevandsboringer. Som så mange andre vandværker gjorde det i 90’erne, så har selskabet Aarhus Vand indrømmet, at de har brugt pesticidet Prefix på næsten samtlige boringer dengang.

Forurenede egne boringer

Vandværkerne omkring Aarhus er interessante i denne sammenhæng, fordi der foregår en offentlig debat om forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på ni landbrugsejendomme syd for Aarhus.

Byrådet i kommunen har forbudt brugen af pesticider på 46 ejendomme, herunder på landbrugsejendomme i området.

Prefix, som Aarhus Vand altså har strøet flittigt ovenpå egne vandboringer, blev forbudt i 1997. Prefix danner nedbrydningsproduktet BAM, som igennem årene har været årsag til massiv forurening af grundvandet.

Tilsvarende har stærkt øget kontrol i det seneste år givet mange fund af DSM, der er nedbrydningsprodukt fra N,N-Dimethylsulfamid, der for mere end 20 år siden blev brugt i frugtavl og gartneri.

Midlet blev også brugt som biocid i maling og til beskyttelse af træværk, og da langt de fleste fund er gjort i byområder og sommerhusområder, må vi gå ud fra, at fundene især skyldes brugen i maling og træbeskyttelse, minder Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse og Ulrik Lunden om.  

Reel beskyttelse

Foreningen understreger, at det er nødvendigt med, hvad den betegner som en reel, bæredygtig grundvandsbeskyttelse. Og det betyder, at den skal være systematisk og sammenhængende, fastslår Ulrik Lunden.

- Hvis forsigtighedsniveauet skal hæves i forhold til konventionelt landbrug, kræver det, at arealet udlægges med vedvarende rent græs, og at det samtidig sikres, at der ikke er punktkilder, der kan forurene grundvandet.

- Der må selvfølgelig heller ikke kunne forekomme forurening med blandt andet tjærestoffer og salt fra veje.

-  I det hele taget må danskerne kræve, at grundvandsbeskyttelsen sker på en faglig, reel og bæredygtig måde. Ligesom beskyttelsen skal være systematisk og sammenhængende, slutter Ulrik Lunden. 

jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48

Politik