Trods kommissionens trusler: Europa-parlamentarikere tror på et uændret landbrugsbudget

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Den europæiske landbrugsreform, der kommer til at gælde fra den 1. januar 2028, vil uden tvivl byde på tydelige ændringer i forhold til det, vi kender i dag. Men der vil blive brugt stort set det samme beløb på at bakke op om fødevareproduktionen.

Det mener et flertal af de danske Europa-parlamentarikere, som vi har talt med i Strasbourg.

Trods EU-Kommissionens budgetudspil, der taler om en cirka 20 procents nedgang i landbrugsstøtten, regner de danske medlemmer af Europa-Parlamentet således med, at der også fremover udbetales, hvad der svarer til i omegnen af de nuværende 411 milliarder kroner om året.

- Jeg er ret sikker på, at landbrugsstøtten fortsat fylder omkring en tredjedel af EU-budgettet, når det engang er blevet vedtaget, lyder det fra danmarksdemokraten Kristoffer Storm.

Mere udvikling i landdistrikterne

Han er til gengæld ikke i tvivl om, at den kommende udgave af den såkaldte CAP-reform bliver skåret noget anderledes sammen end den nuværende aftale, der gælder frem til og med 2027:

- Der er et stort fokus på, at pengene skal bruges anderledes. De fleste ser gerne, at mere bæredygtige landbrug skal belønnes mere, fremfor at der er tale om ren hektarstøtte – hvilket helt sikkert vil være til dansk landbrugs fordel, fordi vi derhjemme er så dygtige til den grønne omstilling. Det er dog til ulempe for Danmark, hvis kommissionen får held til at indføre et støtteloft på den klassiske hektarstøtte, siger Kristoffer Storm.

- Det samlede beløb til landbruget vil næppe ændre sig drastisk. Venstrefløjen vil helst skære i CAP’en, og højrefløjen vil fastholde status quo. Jeg tror, at midlerne ender på nogenlunde samme niveau som i dag, konkluderer danmarksdemokraten.

Personligt ser Kristoffer Storm gerne, at der fremover gøres mere for at skabe udvikling og ikke mindst arbejdspladser i landdistrikterne.

- Jeg håber, at CAP’en i højere grad end i dag kan understøtte lysten til at innovere på landet og på landbrugene. Også fordi det kan være med til at styrke EU’s fødevareforsyningssikkerhed, siger han.

Større bedrifter sikrer fødevareforsyningen

Asger Christensen (V) – der som den eneste dansker sidder i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg – tror også, at beløbsmængden til landbruget bliver højere end det, som EU-Kommissionen har lagt op til:

- Landbrugsbudgettet bliver næppe ret meget mindre end i dag. Udspillet om at reducere med de cirka 20 procent tror jeg i hvert fald ikke på. Det samme gælder forslaget om at lade hver enkelt hovedstad fordele en meget større del af midlerne. I delstaterne i Tyskland og regionerne i Italien synes man bestemt heller ikke, at den slags skal afgøres i Berlin og Rom. Der er også landdistriktspolitik i det her. Jeg tror derfor, at den endelige CAP-reform kommer til at se helt anderledes ud end det, kommissionen foreslår, siger Asger Christensen.

Ikke engang støtteloftet tror han bliver gennemført. EU-Kommissionen har ellers hidtil stædigt fastholdt kravet om at sætte en grænse ved 100.000 euro eller 750.000 kroner pr. bedrift.

- Det er jo de større bedrifter, der er med til at sikre den helt essentielle fødevareforsyningssikkerhed. Forslaget om dét støtteloft skyldes ene og alene, at man gerne ville gøre plads til ukrainerne i EU. Men det er min fornemmelse, at ukrainerne er ret ligeglade med støttemodellen, de vil bare have adgang til markedet, siger han.

Mere ambitiøs på klimaområdet

Asger Christensens gruppefælle i Europa-Parlamentets liberale gruppe – Stine Bosse fra Moderaterne – er på mange måder enig med Venstre-manden:

- Jeg har intet ønske om at skære i landbrugsstøtten, og jeg tror, at den ender nogenlunde samme sted som i dag. Til gengæld ser jeg gerne samlet set et større EU-budget, siger Stine Bosse.

- Det handler om at bruge pengene klogt. Det vil efter min mening sige, at den næste CAP først og fremmest skal være ambitiøs på klimaområdet. For mig at se er det en måde at hjælpe landmændene. Jeg har nemlig aldrig selv mødt en landmand, som var ligeglad med miljø og klima. De har skam set skriften på væggen: At erhvervet på mange måder er nødt til at omstille sig, tilføjer hun.

Niels Fuglsang (S) frygter, at der i de kommende år kan blive slækket på såvel miljø- og klima- som dyrevelfærdskrav, netop fordi der med EU-Kommissionens udspil er lagt op til færre penge målrettet fødevareproducenterne.

- Dermed vil nogen være tilbøjelig til at sige, at så er man nødt til at hjælpe landbruget på andre måder. Det er meget problematisk og i hvert fald en kortsigtet strategi, hvis det går ud over miljø, klima og dyrevelfærd, mener Niels Fuglsang.

Enhedslistens Per Clausen forudser, at det meget vel kan lykkes at fravriste især større bedrifter nogle af de støttemidler, disse landbrug i dag er berettigede til. Han er klar over, at et støtteloft kan resultere i, at hidtidige støttemodtagere blot vil forsøge at splitte deres selskaber op i endnu flere af slagsen:

- Men så må man finde metoder til at imødegå og effektivisere det, som han formulerer det.

Per Clausen håber på større frihedsgrader inden for CAP'en, så det bliver nemmere at flytte penge fra hektarstøtten til andre formål, der gavner den grønne omstilling og beskæftigelsen i landdistrikterne.

- I Enhedslisten ønsker vi en total omlægning af både dansk og europæisk landbrug, så der fremover gøres mindre skade på natur, miljø og klima. Men det kræver, at meget vendes på hovedet i landbrugspolitikken. Og der er ingen tvivl om, at kemikalieindustrien, der har en stor interesse i en fortsat massiv anvendelse af pesticider, gennem tiden har haft held med sin lobbyvirksomhed. Så jeg frygter, at der ikke kommer til at ske de store forandringer, siger han.

Den konservative Europa-parlamentariker Niels Flemming Hansen kalder sig selv dansk erhvervslivs ambassadør i Europa-Parlamentet. Han tror ligeledes, at CAP-budgettet anno 2028-2034 lander på nogenlunde samme niveau som i dag. Han kunne godt tænke sig en europæisk landbrugsreform, der ikke bare indeholder ren hektarstøtte, men lader sig inspirere af blandt andre Arla, der belønner sine leverandører for miljø- og klimatiltag på bedrifterne.

- Det, jeg er mest nervøs for, er forslaget om at smide fordelingen af støttekronerne ud til de enkelte medlemsstater. Jeg kunne godt tænke mig en mere ensartet spilleplade på tværs af grænserne i EU, forklarer Niels Flemming Hansen.

Det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Sigrid Friis, er den liberale gruppes CAP-forhandler. Hun taler også om nødvendigheden af mere fokus på blandt andet klima, biodiversitet og dyrevelfærd i den næste CAP.

- Det bør blive en CAP, der ikke længere favoriserer animalsk produktion, siger Sigrid Friis – som forestiller sig et fremtidigt landbrugsbudget lidt under en tredjedel af det samlede EU-budget.

Samme kage til flere landmænd

DF's hidtidige Europa-parlamentariker Anders Vistisen besluttede her i foråret at gå efter en plads i Folketinget. En af hans sidste kampe i Bruxelles og Strasbourg har handlet om at argumentere imod en øget frihed for nationalstaterne til at omfordele landbrugsstøtten, som hvert land måtte ønske det.

- Dansk Folkeparti mener generelt, at EU bør afgive mere magt til nationalstaterne. Men når vi opererer på et fælles marked, og EU nu engang har kompetencerne inden for landbrugsstøtten, skævvrider man konkurrencen på helt urimelig vis, hvis implementeringen ikke er ensartet. I forvejen døjer danske landmænd med byrder, som deres udenlandske kolleger ikke har, forklarer Anders Vistisen.

Han mener, at den kommende CAP i høj grad kommer til at forberede unionen på en optagelse af det store landbrugsland Ukraine. Derfor er en omfordeling af pengene uundgåelig.

- CAP'en er således under pres i et EU-budget, der samlet set nok vil vokse ganske betragteligt. Derfor vil landbrugsstøtten procentuelt fylde mindre fremover, men i kroner og øre ændrer landbrugsbudgettet sig formentlig ikke det store. Udfordringen for de danske landmænd bliver, at der bliver flere at dele den samlede kage med, når Ukraine bliver medlemsland, siger DF'eren.

Den Europæiske Revisionsret pegede her i foråret på adskillige risici i EU-Kommissionens forslag til en fælles europæisk landbrugspolitik. Der er således – lød det i kritikken – problemer med både gennemsigtigheden og sporbarheden i CAP-udspillet. Ligesom politikerne betoner også revisorerne, hvordan øget fleksibilitet med midlerne kan skabe ulige konkurrence, ligesom det fremhæves, hvordan en på mange måder alt for kompleks støttemodel kan føre til forsinkelser i udbetalingen af landbrugsstøtte.

Den næste CAP-reform skal i sidste ende godkendes af både de 27 EU-landes regeringer samt i Europa-Parlamentet.

Det er jo de større bedrifter, der er med til at sikre den helt essentielle fødevareforsyningssikkerhed

Asger Christensen (V), Europa-parlamentariker - om modstanden mod det foreslåede støtteloft