Paragraffer på fire hjul

To nye afgørelser fra Østre Landsret og Højesteret viser, at det rent faktisk er muligt at undgå klip i kørekortet i sager om håndholdt mobiltelefon og konfiskation af et køretøj tilhørende en virksomhed efter en medarbejders vanvidskørsel.

Her kommer godt råd nummer 1: Lad være med at satse på, at der er samme held i sprøjten som i disse to sager. Sagerne kan dog give et indtryk af, hvordan disse regler benyttes.

I sagen om mobiltelefonen var der tale om en bilist, der under kørsel ville tage sine briller på. Politiet mente at have set bilisten med en mobiltelefon i hånden, men bilisten hævdede, at det var et sort brilleetui.

Som reglerne er, er ikke kun egentlig telefonering, men også bare det at holde telefonen i hånden – for eksempel for at se på uret – forbudt. Der havde ikke været opkald til eller fra telefonen, da politiet observerede bilisten.

Landsretten fandt det ikke bevist, at telefonen var benyttet som beskrevet i loven, også selvom en af politibetjentene afgav en sikker og detaljeret forklaring i retten. Bilisten blev frifundet.

Godt råd nummer 2

Her kommer godt råd nummer 2: Disse sager falder næsten uden undtagelse ud til politiets fordel, så det er bedre at benytte håndfrit udstyr end at satse på at klare den i retten.

I sagen om vanvidskørsel havde en chauffør i en mindre taxivirksomhed kørt 126 kilometer i timen i en 60 km-zone. Man kan kun slippe for konfiskation, hvis konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende.

Det har betydning, om køretøjets ejer burde have indset en risiko for, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og om der var taget alle rimelige skridt til at sikre sig mod dette, før køretøjet blev overladt til en medarbejder.

Køretøjets ejer bør kræve straffeattest og oplysninger fra tidligere arbejdsgivere, og medarbejderen skal underskrive en erklæring om, at køretøjet ikke må benyttes til vanvidskørsel.

Byretten frifandt vognmanden, men landsretten ændrede afgørelsen og konfiskerede vognen, som var vigtig for virksomhedens drift. Herefter gik virksomheden konkurs.

Godt råd nummer 3

Sagen om konfiskation endte i Højesteret, der lagde vægt på, at denne vogn var særdeles vigtig for virksomheden, og det forhold, at der vil være et erstatningskrav mod chaufføren, som i givet fald skulle betales over en længere årrække, kunne ikke tillægges betydning.

Konfiskationen blev derfor ikke gennemført, men da virksomheden var gået konkurs, fik den oprindelige ejer ikke rigtigt noget ud af det.

Godt råd nummer 3: Sørg for at medarbejdere skriver under på holdbare aftaler om ikke at køre vanvidskørsel og tag grundige oplysninger om medarbejdernes forhold inden ansættelsen.

Normalt slipper man ikke for konfiskation ved vanvidskørsel, men denne sag illustrerer, at der skal foretages en helhedsvurdering og ikke kun tages hensyn til den aktuelle færdselsforseelse.