DanBred-racer under 1,9 FEsv pr. kg tilvækst
Fodereffektivitet og nye resultater fra DanBreds teststation Bøgildgård. Et igangværende projekt undersøger mulighederne for yderligere forbedringer.

De nyeste resultater fra Bøgildgård viser, at den gennemsnitlige fodereffektivitet nu er under 1,9 FEsv pr. kg tilvækst for alle tre DanBred-racer. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
Mange års avl for fodereffektivitet har betydet, at DanBreds slagtegrise i dag har behov for mindre foder end tidligere.
Det oplyser avlsselskabet i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at en slagtegris fra DanBred æder 29 kg mindre foder i dag, end den gjorde for 14 år siden.
Ifølge selskabet giver den udvikling en økonomisk besparelse på foder, som ofte er en af de største udgifter i griseproduktionen. Det lavere foderforbrug betyder også, at slagtegrise udleder 40 kg mindre CO2-ækvivalenter end for 14 år siden.
Grisenes individuelle fodereffektivitet måles på DanBreds teststation Bøgildgård med automatiske fodermaskiner i stierne.
De nyeste resultater fra Bøgildgård viser, at den gennemsnitlige fodereffektivitet nu er under 1,9 FEsv pr. kg tilvækst for alle tre DanBred-racer. Til sammenligning var den gennemsnitlige fodereffektivitet for DanBred Duroc 1,81 FEsv pr. kg tilvækst i 2025.

Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer har netop afsluttet et nyt projekt om grises evne til at fordøje det foder, de æder.
Fokus på udvikling
Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer har netop afsluttet et nyt projekt om grises evne til at fordøje det foder, de æder. I projektet undersøgte de, om grisenes foderudnyttelse kan forbedres yderligere ved at se nærmere på deres evne til at optage næringsstoffer fra foderet.
- Vi arbejder hver dag med at udvikle avlsmålet og sikre, at vi kan levere en stor årlig avlsfremgang. I den kontekst er det vigtigt, at vi undersøger alle parametre kontinuerligt – også dem, der allerede har stor fremgang. På den måde kan vi bidrage til arbejdet ude på staldgangen gennem genetikken med fokus på producentens bundlinje, fortæller Christian Sørensen, chefforsker ved Avl & Genetik.
Optimal udnyttelse af foderet
I samarbejde med Aarhus Universitet analyserede Avl & Genetik 1.100 fæcesprøver opsamlet fra orner på DanBreds teststation Bøgildgård. En fæcesprøve viser de næringsstoffer, som grisen ikke har optaget fra foderet. I projektet undersøgte de grisens fordøjelighed af energi og kvælstof, og om disse egenskaber var arvelige.
- Selvom resultaterne ikke viste det, vi håbede på, så har vi lært mere om grisens fordøjelighed, og hvad der er vigtigt i de målemetoder, vi brugte i projektet. Vi har for eksempel allerede tænkt på et helt andet forsøgsdesign, hvis vi skulle gøre det igen, fortæller Christian Sørensen.
Resultaterne viste en lille arvelighed for fordøjelighed af kvælstof, mens der ikke kunne påvises en arvelighed for fordøjeligheden af energi. Arbejdet med at forbedre fodereffektivitet i et balanceret avlsmål fortsætter.
Hvad gør egentlig grisen fodereffektiv?
Der er to komponenter, der spiller ind på grisens fodereffektivitet. Den ene er grisens evne til at optage næringsstoffer fra foderet, og den anden er grisens evne til at omsætte næringsstoffer til vækst.
Det er begge komponenter, som man ønsker at forbedre, så grisen udnytter foderet effektivt og samtidig prioriterer næringsstofferne til både vækst og andre nødvendige processer, som f.eks. et stærkt immunforsvar.
Kilde: DanBred



































