Landbruget næsten i mål med massivt efterafgrødekrav

Få timer før ansøgningsfristen udløb havde landbruget søgt om 366.000 hektar målrettede efterafgrøder i år.

EFTERAFGRØDER Vælger fødevareminister Mogens Jensen (S) i år at svinge pisken og indføre obligatoriske krav til landbruget for ikke at have ansøgt om nok målrettede efterafgrøder, så vil det være meget få, det kommer til at gå ud over.

Til trods for det gigantiske krav om 372.913 hektar målrettede efterafgrøder i år – et krav der er to en halv gange større end i 2019 –  er landbruget nemlig særdeles tæt på målet. Få timer før ansøgningsrunden sluttede, kunne Seges meddele, at landmændene samlet har søgt om cirka 366.000 hektar. Det er 98 procent af de målrettede efterafgrøder, der er vurderet nødvendige for at sænke kvælstofudledningen til havet med yderligere 3.500 tons i år.

På forhånd havde mange ventet, at landbruget ikke ville nå de mange hektar efterafgrøder. I november sidste år, efter flere allerede havde lavet deres markplaner for 2020, kom det pludselig frem, at regeringen ville fremrykke miljøkrav fra 2021 til 2020.

Oprindeligt skulle landbruget i år »kun« have udlagt 250.000 hektar målrettede efterafgrøder, men fra regeringen lød det altså, at det gik for langsomt med at få etableret kollektive virkemidler som minivådområder og vådområder. Derfor fremrykkede man til stor utilfredshed for mange landmænd efterafgrødekravet.

Fra Landbrug & Fødevarer-formanden Martin Merrild blev kravet kaldt »helt urimeligt« . I december sidste år vedkendte han, at Landbrug & Fødevarer til trods for flere forsøg ikke kunne få kravet til at gå væk.

- Vi har gjort alt i den seneste måned for at forsøge at få hul igennem og forklare, at det her er vanvittigt. For det første, som vi har gentaget igen og igen, er det urimeligt, at det kommer så sent, og for det andet holder det ikke fagligt, sagde Martin Merrild dengang.

Landmænd spiller med

I dag lyder det fra Martin Merrild, efter status er tæt på at kunne blive gjort over årets ansøgningsrunde, at selv om efterafgrødekravet har taget fuldstændig overhånd, viser resutaltet, at landmændene alligevel spiller med og gør, hvad man kan for at minimere sit økonomiske tab.

Er du overrasket over, at der er søgt om så mange hektar?

- Det ved jeg ikke rigtigt. Det her er den her med, at selv om man er imod, synes det er vildt stressende, og man synes, at det ødelægger rigtig mange af de ting, man gerne ville, så ræsonnerer man alligevel, og kommer frem til, at man lige så godt kan tilmelde sig, og så få det tilskud, der er.

Men hvad med fagligheden bag det her krav?

- Det er jo den gamle situation. Vi synes, at det tab, det her her medfører, ikke står i forhold til det ringe potentiale, der er for reduktion af udvaskning.

Hvor indgribende er det for landbruget at skulle lave alle de her efterafgrøder?

- Som jeg sagde fra starten af, er der rigtig mange landmænd, der løbende er blevet chokeret af effekten, når de har fået lavet markplan, og har fundet ud af, hvor svært det bliver at holde arealet med vintersæd. Det er jo det, som går galt, og det er der, at det økonomiske tab er.

- Prøv bare at se på, hvor meget vårsæd, der bliver sået i år. Prisforskellen på byg og hvede er klar og tydelig. Og så kommer det med udbytterne bagefter. Det er og bliver bare et stort tab, at vi ikke kan få lov til at optimere vores sædskifte ud fra, hvad der giver det bedste økonomiske resultat, siger Martin Merrild.

Læs også

Forening holder møde om indsatsplaner
Kommissær lover hjælp til landmænd i vestlige Europa
Ny »randzonelov« på vej ind ad bagdøren
Agerskovgruppen: Glyphosat-forslag er en hån mod miljø- og klimabeskyttelse
BL-formand: - Der er brug for mere åbenhed hos os landmænd
Raser over dommen fra Egedal: - 100.000 kroner er ikke en fuld og hel erstatning