Landmænd vigtige i den politiske debat
Vælgermøder er vigtige. Politikerne har brug for at høre fra landmændene i valgkampen, lyder det fra Jens Gammelgaard, formand for Landbrug og Fødevarer Østjylland, som i samarbejde med Fødevareforbundet NNF Østjylland inviterer til vælgermøde i Horsens den 29. maj hos Landbrugets Hus.

Det er ikke ligegyldigt, hvem der sætter den politiske dagsorden i Danmark, hvis man er landmand. Derfor mener Jens Gammelgaard, formand for Landbrug og Fødevarer Østjylland, at det er vigtigt for danske landmænd, at komme til vælgermøderne og sætte sig ind i, hvad de lokale kandidater ved om landbruget.
- Vi skal have forklaret, hvad landbruget gør, og hvad vi har tænkt os at gøre, men det er også vigtigt for landmanden at sætte sig ind i den politiske dagsorden. Hvem der i sidste ende kommer til at sætte den politiske dagsorden, kan få store konsekvenser for os, mener Jens Gammelgaard.
Landbrug og Fødevarer Østjylland inviterer i samarbejde med Fødevareforbundet NNF Østjylland til vælgermøde i Horsens onsdag den 29. maj. Mødet foregår hos Landbrugets Hus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens fra kl. 15.30-17.30, hvor de fremmødte vælgere kan blive klogere på partiernes og kandidaternes holdning til arbejdspladser, klima, dansk fødevareproduktion og værdig tilbagetrækning.
- Vi har brug for at få at vide, hvordan politikerne fortsat vil sikre danske arbejdspladser indenfor fødevarebranchen. Vi ønsker en garanti for en værdig tilbagetrækning for medarbejdere i fødevareindustrien, understreger Flemming Hansen, afdelingsformand, Fødevareforbundet NNF Østjylland, som sammen med Jens Gammelgaard byder velkommen til vælgermødet.
Efter velkomsten vil der være en kort præsentation af Landbrug & Fødevarers klimapolitik ved Thor Gunnar Kofoed, som er viceformand, inden der vil være en præsentation af de fremmødte kandidater i panelet og efterfølgende debat.
Socialdemokratiet og Venstre deltager i panelet ved Henrik Dam Kristensen og Troels Lund Poulsen. De øvrige partier i Østjyllands Storkreds er ligeledes inviteret til at møde op med en kandidat. Efter debatten bliver der sagt tak for i dag med servering af pølser sponsoreret af Danish Crown.