Landmand er V-kandidat til EU
Tidligere landboformand i KHL og nuværende politiker – gårdejer Asger Christensen, satser nu på en politisk karriere i EU

Gårdejer, tidligere landboformand og nuværende politiker, Asger Christensen, er Venstre i Syd- og Sønderjyllands bud på en kandidat til Europa-Parlamentsvalget næste år.
Venstre i Syd- og Sønderjylland har netop valgt Asger Christensen som landsdelens bud på en kandidat til Europa-Parlamentsvalget næste år. Han stillede op i 2014, hvor han blev en af stemmeslugerne med næsten 15.000 personlige stemmer, hvilket placerede ham på 15. pladsen for højeste personlige stemmetal blandt de 100 kandidater.
I over 25 år sad gårdejer Asger Christensen i diverse landbrugsbestyrelser samt Landbrugsrådet på Axelborg. Heraf de 12 år som formand for Kolding Herreds Landbrugsforening og tre år som formand for Kødbranchens Fællesråd. Efter tiden i bestyrelserne kastede Asger sig over det politiske arbejde, som byrådsmedlem i Kolding Kommune for Venstre.
I 35 år har Asger været gift med sygeplejerske Inge Schelde, der er ottende generation på »Nørupgaard«. De overtog slægtsgården i 1982, og den har været i familiens eje siden 1767. I dag består gården af 600 malkekøer og 400 hektar agerjord. Parret har fire børn.