Overlevelsesguide på tørreriet
Efterbehandling af frø, korn og raps er det sidste led i en lang række af arbejdsdage omkring dyrkningen og er for mange en besværlig fase, hvis ikke man har en gylden fremgangsmåde. En forkert behandling kan i værste fald ødelægge avlen, hvilket gør efterbehandlingen til en af de vigtigste faser i processen.

Under hele tørringsprocessen skal tørreriet overvåges for at sikre, at nedtørringen skrider planmæssigt frem.
Niels Bjerre fra Care4Farm deler derfor sin gyldne overlevelsesguide, som du kan bruge til din egen avl. Niels Bjerre har i mange år som landmand draget sin erfaring og deraf startet sin egen virksomhed for netop at udvikle og skabe produkter inden for området lagerovervågning.
Det er vigtigt at du følger processen med et termometer. Under hele tørringsprocessen skal tørreriet overvåges for at sikre, at nedtørringen skrider planmæssigt frem. Afgrøden skal de to første faser tjekkes 2 gange om dagen, for at sikre at luften passerer igennem i hele lageret. Herudover er det vigtigt at temperaturen kontrolleres dels for se den aktuelle temperatur, dels for at følge om udviklingen i temperaturen er på rette vej.
1.Beluft afgrøden i de første tre døgn efter høst
I de tre døgn du lufter afgrøden, skal temperaturen falde gradvist til 15 – 20 grader. Åndingen i afgrøden er selvforstærkende på grund af dannelse af vand og CO2, og i løbet meget kort tid vil temperaturen være så høj, at spireevnen beskadiges. Den kritiske temperatur på 40°C kan nemt nås i denne periode, derfor er den konstante køling vigtig.
2.Tørring til under lidt under standard for afgrøden
I dette step er det vigtigt at tørringsprocessen forgår ved temperatur, der ikke skader afgrødens spireevne. Hvis varmetilsætning er nødvendigt så opvarm udeluften 4-6 grader. For høj varmetilsætning kan gå ud over spireevnen. Hvor langt under standard man skal tørre afgrøden afhænger af arten. Fx kan frø under den efterfølgende lagring optage fugt op til 1 – 1½ procent.
3.Køl afgrøden ned til 3 - 5 grader hver gang udetemperaturen er mere end 4 grader under temperaturen i afgrøden.
Ved det tredje step skal det tørrede frø køles ned til 3 grader. Det er vigtigt, at man har en kontrol på, at luften ikke opvarmes til mere end 4-5 grader, idet spirevenen kan beskadiges og der dannes kondens i toppen af afgrødelageret.
4.Luk indsugningen i blæseren af
Luk indsugningen eller kanaler af, så lageret ikke fugtes ved høj luftfugtighed og stigende temperaturer.