Skal udlægge efterafgrøder på grund af produktion af fisk, der ikke eksisterer
På Samsø bliver landmænd mødt af efterafgrødekrav som følge af havbrugs kvælstofudledning. Vel at mærke en udledning, der nu i to år ikke har eksisteret. Grotesk eksempel på manglende faglighed bag efterafgrødekravet, lyder det fra Thor Gunnar Kofoed, viceformand i L&F.
Siden 2018 er der stillet krav om, at landbruget udlægger efterafgrøder som kompensation for en pulje på 43 tons kvælstof, som havbrug har kunne søge om at udnytte.
Følg debatten på Facebook:
- Det her er jo fuldstændig grotesk. Det er fuldstændig himmelråbende, det som sker på Samsø.
Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, er klar i spyttet, når det kommer til, hvad han mener om den situation, som er opstået på Samsø:
For tredje år i træk indgår i 2020 merudledning fra et havbrug i beregningsgrundlaget for, hvor mange efterafgrøder Kattegat-øens landmænd skal udlægge. Havbruget har imidlertid først nu i slutningen af 2019 fået godkendt sin ansøgning om merudledningen. I 2019 har havbruget ydermere stået tomt, så der slet ingen udledning har været.
Eksisterer ikke
Med aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken blev der mulighed for, at havbrug kunne søge om udnyttelse af en kvælstofpulje på, nationalt set, 43 tons, der skal sikre, at havbrugene fremadrettet ville kunne udnytte deres historiske tilladelser.
Siden 2018 er der stillet krav om, at landbruget udlægger efterafgrøder som kompensation for denne pulje på 43 tons kvælstof.
Et af de steder er på Samsø. I et brev, som Landbrug & Fødevarer sammen med Samsø Landboforening, Dansk Akvakultur og virksomheden Snaptun, der ejer havbruget ud for Samsø, sendte til miljøminister Lea Wemelin (S) for halvanden måned siden, og som man stadigvæk ikke har fået svar på, forklarer man situationen:
På Samsø er landbruget i 2018 og 2019 blevet afkrævet at udlægge efterafgrøder for at kompensere for en merudledning fra Nordby Bugt Havbrug på 4,9 tons kvælstof.
Virksomheden Snaptun, som ejer havbruget, valgte at søge om tilladelse til at udnytte disse 4,9 tons, så snart det blev muligt. Det blev det i foråret 2019. Altså først året efter de første kompenserende efterafgrøder blev krævet udlagt.
Snaptun har i lighed med alle andre havbrug, der har søgt, dog endnu ikke fået svar på deres ansøgning. Så de 4,9 tons kvælstof er altså ikke blevet udledt på noget tidspunkt. Ydermere har der i 2019 ikke været nogen fisk i havbruget, så den eksisterende tilladelse, der allerede var på havbruget ud for Samsø på 9 tons kvælstof, er heller ikke kommet i anvendelse.
Alt i alt er der altså på Samsø nu kompenseret for en udledning på 18,8 tons kvælstof, der ikke er blevet udledt – der er med andre ord kompenseret for en produktion af fisk, der ikke finder sted.
Betyder jo intet
Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det, at det for ham er fuldstændig uforståeligt, at myndighederne ikke allerede for længe siden har reageret og fjernet efterafgrødekravet på Samsø, som skyldes akvakultur.
- Et menneske med bare en lille smule indsigt i næsten ingenting kan jo se, at det her krav ingen mening giver. Kravet har jo ingen miljømæssig betydning, hverken på Samsø eller i resten af landet, siger viceformanden, der påpeger, at på den side af Samsø, hvor havbruget ligger, vil vandet aldrig nogensinde alligevel komme ind til øen.
Det vil i stedet fortsætte videre ud i havet.
Han forklarer, at på Bornholm, hvor han selv kommer fra, er der en tæt på identisk situation. Her er der også søgt tilladelse til et havbrug i Østersøen, som dog aldrig er kommet op at køre. Et havbrug, viceformanden sågar selv er medejer af.
- Havbruget har ikke fået tilladelse de seneste tre år, så ingen fisk. Vi har brugt enorme ressourcer på VVM og ansøgning, og selvom landbruget har kompenseret for det, har der ikke været produceret fisk.
- Den nye miljøminister har jo nu sagt, at der ikke kommer tilladelser i hendes tid som minister, altså ingen tilladelse. Alligevel skal bornholmske landmænd fortsat straffes, selvom der ikke produceres fisk. Det er grotesk, siger Thor Gunnar Kofoed, med henvisning til, at Lea Wermelin i august meldte ud, at hun er bekymret over tilstanden i vandmiljøet, og ikke ser for sig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt.
Effektivt Landbrug har siden torsdag formiddag forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin (S) eller Miljø- og Fødevareministeriet til sagen, men har ikke fået svar inden avisens deadline.
