bannerPos

Stormøde forud for folketingsvalg: Vil have faglighed ind i dansk landbrugspolitik

Agerskov Kro danner 6. maj igen rammen om et stormøde i landbruget, hvor eksempelvis fagligheden bag vandplanerne og kontrollen i dansk svineproduktion er på programmet.

Redaktionen

18-04-2019 15:00
6. maj er landmænd forud for det kommende folketingsvalg atter indkaldt til stormøde på Agerskov Kro i Sønderjylland. På programmet er en række velkendte udfordringer for landbruget, som ifølge Jens Peter Aggesen fra Agerskovgruppen endnu er langt fra at blive løst.

I næste måned går det igen løs på kroen i Agerskov, hvor landmænd igen er inviteret til stormøde.

Det er Agerskovgruppen og LandboSyd der står bag mødet, som finder sted mandag den 6. maj klokken 13. På mødet vil repræsentanter fra erhvervet op mod det nært forestående folketingsvalg præsentere politikere – forhåbentlig fra begge sider af folketingssalen – for en række problemstillinger. Politikerne er også inviteret til selv at debattere emnerne.

Ifølge arrangørerne er der en tendens til, at landbrugserhvervet forsvinder i valgkampens mange andre emner, men der er altså nogle store udfordringer, som kræver en politisk indsats

På mødet bliver der sat fokus på landbrugspakken, klimaet, vandplanerne, myndighedernes kontrol og bedre finansieringsmuligheder. Altså alt sammen velkendte emner, som er blevet debatteret masser af gange før.

- Vi er nødt til at blive ved med at køre i det, så vi kan få det rettet, siger Jens Peter Aggesen fra Agerskovgruppen om grunden til, at for eksempel vandplanerne nok engang skal debatteres på et landmandsmøde.

Ifølge Jens Peter Aggesen er miljømålsætningerne i vandområdeplanerne fuldstændig urealistiske, og på mødet vil chefrådgiver i LandboSyd, Helge Lorenzen, blandt andet også argumentere for, at målsætningerne i vandområdeplanerne er uopnåelige.

 

Skuffet over minister

Jens Peter Aggesen lægger før mødet heller ikke skjul på, at han har valgt at være med til at arrangere mødet i skuffelse over den siddende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), og den politik der i øjeblikket bliver ført på landbrugsområdet. Ifølge Jens Peter Aggesen er den aktuelle landbrugspolitik drevet af populisme frem for faglighed.

- Jeg er skuffet over ham, og den måde som han behandler landbruget på i den trængte situation, som vi er i. På mødet vil vi derfor gerne have svar på, hvad det er, som politikerne vil med den danske fødevareproduktion efter valget, siger Jens Peter Aggesen.

 

Kræver klare budskaber

Udover Helge Lorenzen så er godsejer Claus Nedergaard, formand for Øernes Landøkonomiske Selskab, på programmet for at tale om landbrugspakken. Den tidligere BL-direktør og nuværende direktør i AgroPro Danmark, Vagn Lundsteen, vil tale om klima. Dyrlæge Pia Conradsen, SvineVet, Haderslev, kommer til at tale om regler og kontrol i dansk svineproduktion og smågriseproducent Henrik Jessen fra Agerskov skal tale om finansiering.

- Selvfølgelig er det alvorlige emner, vi har på programmet, men møderne på Agerskov kro plejer at foregå i en hyggelig atmosfære, og det kommer også til at gælde denne gang. Vi kræver klare og konkrete budskaber, og vi regner med politisk opbakning til erhvervet, som spiller en enorm stor økonomisk rolle, siger Jens Peter Aggesen.

Arrangørerne forventer mellem 200 og 300 deltagere på stormødet.

Danske landmænd har i 25 år hjulpet kolleger i Sydøstasien

Danske landmænd på studietur til Cambodia og Vietnam blev i 1994 starten på en langsigtet hjælp til kollegerne i de krigshærgede lande.

Stadig stort behov for vanding

Behovet for vanding er stadig stort i store dele af Danmark, hvor tørkeindekset målt mandag lå mellem syv og ti.

Nordjyske landmænd har vist de vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Driftsleder: Fungerer soen – så fungerer resten

Udfordringerne med tomme søer og gaspustere var store for et år siden på Ødum Engholm ved Hadsten. Et forsøg i besætningen med tang fra de norske fjorde har imidlertid vist sig som problemløser.

Kun de ti procent bedste slagtesvineproducenter lavede overskud i 2018

Kun de cirka ti procent bedste slagtesvineproducenter formåede at lave overskud i deres driftsgren i 2018, viser nye Business Check-tal.

Valggyser i vente for tidligere landboformand

Venstre står til at få tre-fire mandater i Europa-Parlamentet. Den tidligere mangeårige KHL-formand, Asger Christensen, der er EU-kandidat for Venstre, er formentlig lige på vippen til at blive valgt ind.
Side 1 af 1543 (30858 artikler)Prev1234567154115421543Next