bannerPos

Svineproducenter: Ministeren vil have i både pose og sæk

Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter, har en ting eller to at forklare fødevareminister Mogens Jensen.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
21-10-2019 14:55
Fødevareminister Mogens Jensens kommentar om hans skuffelse over danske svineproducenters efter hans mening mangelfulde fokus på svinevelfærd og få byggerier af farestalde er faldet Danske Svineprocenter for brystet.

- Vi glæder os overordentligt til det møde, som fødevareminister Mogens Jensen satte os i udsigt i TVMidtVest lørdag, for der er helt klart ting, som vi trænger til at få drøftet i detaljer og få forklaret med ministeren.
- Lige nu er det som om, at han vil have i både pose og sæk, og det kan som bekendt ikke lade sig gøre, siger formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg.
Formanden forklarer, hvordan ministeren i lørdags tog et så voldsomt ord som ”vanrøgt” i sin mund på baggrund af en rapport, og allerede i dag er ministeren igen ude med riven mod svineproducenterne:
- Nu er han utilfreds med, at vi ikke har etableret flere stier til løsgående faresøer, siger Kim Heiselberg, med henvisning til en artikel i det politiske website Altinget mandag..
- Jeg har helt klart opfattelsen af, at ministeren faktisk ikke ved ret meget om dansk svineproduktion eller kender ret mange svineproducenter, og det vil vi gerne hjælpe ham med at rette op på ved at invitere ham på en tur i en dansk svinestald, siger Kim Heiselberg.

Virkelighedens dilemmaer

I forhold til det faktum, at der ikke er etableret det antal pladser til diegivende søer i løsdrift, som der blev målsat i Dan Jørgensens dyrevelfærdshandlingsplan fra 2014,  forklarer Kim Heiselberg, at det bestemt ikke er af ond vilje.
- Hvis Mogens Jensen, vores erhvervsminister, havde sat sig ordentligt ind i den virkelighed, som har været erhvervets de seneste år, så ville han vide, at det er de færreste, der har haft økonomisk mulighed for at investere i nye bygninger og inventar. 
- Vi anerkender, at staten har ydet en økonomisk håndsrækning til lige netop etablering af stier til løsgående diegivende søer, men fakta er blot, at det tilskud ikke kan gøre det alene. Hvis banken ikke vil være med, bliver det ikke til noget. Det er virkeligheden for alle danskere, uanset om man er erhvervsdrivende eller ej, lyder det fra svineproducenternes formand.
Han forklarer, at en anden faktor er, at svineproducenterne også ønsker at passe bedst muligt på deres dyr, og i den forbindelse er stier til løsgående diegivende søer et dilemma.
- På den ene side knokler vi hver dag for at passe vores grise bedst muligt og holde pattegrisedødeligheden så lav som muligt. På den anden side skal vi forsøge at leve op til statens målsætning om 10 procent løsgående diegivende søer i 2020 – et system, hvor pattegrisedødeligheden – alt andet lige - er højere end i de traditionelle systemer. 
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS) nogensinde underskrev den handlingsplan. De burde vide, at det ville sætte de danske svineproducenter i et dilemma. Og de vidste, at det var helt ude af deres hænder, om den økonomiske situation ville arte sig, så svineproducenterne havde en kinamands chance for at opfylde den målsætning.
Han suppleres af direktør for Danske Svineproducenter Per Bardrum, der uddyber, hvordan det falder foreningen for brystet, når det igen og igen nævnes, at hver femte gris dør i svineproduktionen.

Meningsløs definition

- Det tal er simpelt ikke rigtigt, og det skyldes, at det er helt galt med definitionen på en død gris. 
- Vi kan af gode grunde ikke holde liv i en gris, der allerede er død, inden den er født. Derfor er det helt absurd, at det indgår i det tal. 
- Derfor forstår jeg heller ikke, hvordan LFS eller de øvrige parter bag handlingsplanen i 2014 kunne blive enige om en så – fagligt set - misvisende definition.
- Når man taler om spædbarnsdødelighed, inkluderer man jo heller ikke aborter eller de babyer, der var dødfødte, argumenterer Per Bardrum.
 
Ifølge direktøren viser landsgennemsnittet hen over årene en ret stabil en dødelighed fra fødsel til fravænning på 13-14 procent.
- Det synes jeg faktisk, vores svineproducenter kan være stolte af i betragtning af, at vi taler om en periode, hvor antallet af levendefødte grise er steget fra 14,1 til 16,9 grise pr. kuld i 2017.
- Det viser med al tydelighed, at vi og vores søer er blevet bedre til at passe og drage omsorg for vores grise. Så i stedet for skældud skulle vores svineproducenter faktisk have ros, pointerer Per Bardrum.

Meget at være stolte af

Han tilføjer, at der desværre ikke registreres produktionstal separat for de forskellige produktionssystemer, men at man ved fra forskellige undersøgelser, at pattegrisedødeligheden på friland og i systemer med løsgående diegivende søer – alt andet lige – er højere end i de traditionelle systemer. 
- Vi ønsker ikke at pege fingre af nogen, men ting er ikke sort-hvide, og jeg vil bare nævne, at når fx Dyrenes Beskyttelse forherliger friland og økologi frem for staldgrisene, så viser en dansk undersøgelse fra 2013 i syv større, økologiske besætninger (http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Pattegrisedoedelighed.pdf) en dødelighed på 25-40 procent inkl. dødfødte, hvor landsgennemsnittet for 2017, der primært er staldgrise, men som inkluderer tal fra alle produktionsformer, var 21,7 procent.
- Derfor synes jeg, vi har rigtigt meget at være stolte af, og det ser jer frem til, at ministeren begynder at anerkende, konkluderer Per Bardrum.

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next