Rundt om Søndergaard: Ny formand har fokus på rentabilitet hjemme på bedriften

Den nye formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, elsker at arbejde med regneark for at skabe mere rentabilitet på bedriften. Den daglige drift har han dog måttet vinke farvel til, efter at han er blevet formand.

Allerede, mens den nye formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, gik på landbrugsskole, kløede det i fingrene efter at komme i gang som selvstændig. 

- Jeg havde en etableringskonto og lånte lidt penge, så jeg kunne købe en gård i 2003, fortæller Søren Søndergaard hen over køkkenbordet på slægtsgården igennem 143 år, Baldershave ved Billund. 

Gården, han købte, var med 300 søer i slidte stalde, opfedning af halvdelen af grisene og 70 hektar jord.

- Jeg startede med at slagte alle søerne og tømme alle staldene. Og så lånte jeg min fars rendegraver i sommerferien og gravede de gamle stalde ud, lagde spalter i, lavede om til slagtesvineproduktion, købte nogle puljegrise – og så kørte det.

Vision om 1.000 søer

Søren Søndergaards plan var at tænke den nyindkøbte bedrift sammen med sine forældres ejendom, som var på cirka samme størrelse dengang. 

- Jeg ville stille og roligt arbejde mig hen imod en vision – som nok var lidt frisk – om at skabe en bedrift med 1.000 søer, full line-produktion og 1.000 hektar jord. Men stille og roligt har det egentlig været det, der har været milepælen, og det har egentlig været rart at have noget at køre efter. Jeg havde hele tiden en god dialog med banken om, hvor hurtigt man kunne nå hen dertil. 

- Min far og jeg byggede så en sostald på bar mark til 1.000 søer i 2007, og siden dengang har det primært handlet om at bygge noget slagtesvineproduktion på og købe jord til, efterhånden som jeg har haft råd til det.

- Vi har også købt jord til 150.000 hektar her i området, men det har været meget lidt, heldigvis. Ellers har vi egentlig altid forsøgt at sige, at vi skal kunne regne et godt afkast på det på forhånd. Og kunne vi det, så købte vi det.

Værdikæde

For nogle år siden købte Søren Søndergaard en lille, lokal foderstofforretning med fire lagerhaller, som hvert år i høsten bliver fyldt op med både eget korn og korn opkøbt på egnen. 

Kornet bliver brugt til at producere foder til grisene. 

- Den der synergi med, at det hele hænger sammen, synes vi giver økonomisk god mening. Og i den her nye klimabæredygtighedsdagsorden giver det måske også god mening, for vi kunne jo i princippet sige, at al kornet er lokalt produceret, forklarer Søren Søndergaard. 

Han fortæller, at han godt kan lide at sidde på sit kontor og »regne på tingene«. 

- Jeg elsker at lave regneark. Hvis du spørger min hustru, hvad jeg laver en aften i fred og ro, så sidder jeg og laver et regneark, smiler Søren Søndergaard, og tilføjer:

- Mit vigtigste nøgletal er min fremstillingspris. Hvad kan vi lave et kilo korn til, og hvad kan vi lave et kilo kød til? Det synes jeg faktisk er et meget sjovere tal at regne ud, end hvor mange grise pr. årsso, vi har. 

Søren Søndergaard laver selv budgetter og budgetopfølgninger i Ø90 samt perioderapportering og afrapportering til banken i det hele taget. 

- Det har jeg selv stået for i mange år og synes, at det er rigtigt sjovt.

Signal til omverden

I dag er der grise i alt syv steder på bedriften. Derudover er der planteavl på cirka 900 hektar. Endvidere er der lidt kødkvæg, som sørger for naturpleje af cirka 100 hektar. 

- Det har vi selv glæde af at kigge på, men jeg synes egentlig også, at det på en eller anden måde er noget, der følger lidt med. Jeg tror, at vi skal være opmærksomme på som landmænd, at den del af det skal vi også tænke på, når vi laver vores forretningsstrategi: At hvis vi har nogle naturarealer, så skal vi enten selv passe dem eller få nogen til det. Fordi det giver en masse goodwill. Det kan vi selv mærke hos vores egen kommune, som synes, at det er dejligt, at vi også vil prioritere dét, siger Søren Søndergaard.

Han tilføjer, at de danske landmænd efter hans mening også gerne må øve sig i at blive bedre til at tale om det, de er gode til, og det, der går godt. Især når de snakker med det omgivende samfund.

- For vi har altså et helt fantastisk erhverv. Det er megaspændende at være landmand. Det er et dejligt arbejde, det er en skøn måde at bo sammen med sin familie på og være tæt på sit erhverv. Og der er masser af muligheder, vi kan byde ind med i fremtiden udover at producere lækre fødevarer. 

- Så den der positive tilgang til det at være landmand håber jeg, at jeg kan få lov til at snakke meget om i de kommende år. Især når vi taler med beslutningstagere og folk omkring os.

Slipper grebet lidt

Søren Søndergaard vender tilbage til at snakke om sin bedrift. Nu, hvor han er blevet formand for Landbrug & Fødevarer, må han erkende, at han ikke længere har tid til at være i daglig dialog med sine nøglemedarbejdere på Baldershave. 

I stedet har hans hustru Ingebeth og hans 67-årige far taget mere over. 

- Det fungerer fint, fortæller Søren Søndergaard. 

Han har to brødre, men de er for længst gået andre veje end landbrugsvejen i deres karriere. Den ene arbejder som kategoridirektør(korrekt) i vindmølleproducenten Vestas, mens den anden er politisk redaktør på dagbladet Børsen.

Søren Søndergaard

  • 41 år, formand for L&F fra 4. november 2020

  • Driver Baldershave, cirka 900 ha, i driftsfællesskab med forældre. 1.100 søer, 35.000 slagtegrise. Naturpleje på 100 ha

  • Gift med Ingebeth, landmand fra Vejlby Landbrugsskole (2006) og senere cand.merc. Fire børn på henholdsvis 9, 4, 2 og knap 1 år

Tre skarpe til Søren Søndergaard

Kan du pege på nogle resultater på bedriftsniveau, som Landbrug og Fødevarer har opnået, hvor man som medlem kan sige, at det er godt, at vi har den organisation?

- Jeg tror, at det, at vi har stort set alle Folketingets partier, som faktisk taler positivt om dansk landbrug, er med til i sidste ende at give os nogle gode rammevilkår. Det er det, der gør, at vi kan være her og producere det, vi gerne vil. Det er svært lige at fremhæve en enkelt ting, men det er summen af alt arbejdet i organisationen, som gør, at vi stille og roligt arbejder os i den rigtige retning. 

- Og man kan jo bare sammenligne med så mange andre europæiske lande, hvor man jo slet ikke på samme måde har en tradition for at inddrage erhvervet og tale med erhvervet om de udfordringer, der er. Det, tror jeg, er et resultat af mange års dygtigt arbejde, at man har sådan en relation i Danmark.

Er det godt for erhvervet, at det rummer forskellige foreninger som Bæredygtigt Landbrug, Agerskovgruppen, Landbrug & Fødevarer, osv.?

- Jeg ved ikke, om det er hverken godt eller skidt. Dybest set burde vi bare kunne stå sammen i én organisation, for jeg tror sådan set ikke, at vi er så uenige om tingene. 

- Så kan vi være lidt uenige om, hvor hård en profil man skal have i sin kommunikation mod omverdenen. 

Når Mette Frederiksen i sin nytårsudtalelse taler om demokrati, Hal Koch og samarbejde, er det så også sådan, at du ser hende?

- Da jeg var i TV-Avisen for at kommentere på talen, sagde jeg to ting. Jeg undrede mig for det første meget over, at når der var så mange at sige tak til i talen, så var der ét erhverv, man havde glemt at sige tak til, og det var minkavlerne. Det undrede mig, at det ikke fyldte noget i talen overhovedet. 

- Det andet, jeg sagde, var vedrørende statsministerens kommentar om, at nu skulle vi i gang med at omstille dansk landbrug til at være mere klimavenligt. Det har vi sådan set været i gang med i mange år. Så jeg tager det som et udtryk for, at nu stempler hun også ind på at være med til at finansiere den omstilling.

Læs også

Ny formand har fokus på rentabilitet hjemme på bedriften
- Udvikling er mit opium
Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp
Debattøren for det hele vil hellere i Politiken end i Effektivt