Professor mener, at drikkevandsdebat er skævvredet: - Vi er mange, mange tusinde gange fra noget, der kunne være giftigt

I en podcast hos Jyllands-Posten retter professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergreen, kritik mod valgkampens fokus på pesticider og drikkevand. Ifølge hende bliver debatten fremstillet langt mere enkelt, end den reelt er.

- Jeg tænker, det er et dejligt feel good-tema, for man kan jo ikke være uenig i, at vi skal have rent drikkevand. Det mener vi jo alle sammen – det mener jeg også. Men jeg mener også, at rent drikkevand, og hvad det er, der forurener vores vand, er et tema, der er mere kompliceret, end det bliver fremstillet af politikerne i medierne, siger hun i podcasten.

Ifølge Nina Cedergreen stammer stoffer i grundvandet fra en bred vifte af kilder, herunder naturlige forhold i undergrunden som arsen og nikkel, biologiske processer fra planter og bakterier samt menneskeskabte påvirkninger fra landbrug, byområder, industri, medicinrester og materialer som bildæk. Hun fremhæver, at også atmosfærisk nedfald og historisk forurening spiller en rolle.

Edderspændt

Hun siger desuden, at debatten ofte overser forskellen mellem grænseværdier, der er fastsat ud fra giftighed, og grænseværdier, der bygger på et politisk forsigtighedsprincip. Det er ifølge Nina Cedergreen en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor pesticider fylder så meget i debatten.

- Jeg bliver så ked af det over dækningen og over alle de urigtigheder, som bliver postuleret. Ja, hvor noget er decideret forkert, og andet er meget forvrænget, og det gør mig ked af det. Så hvis jeg også skal kunne sove roligt om natten og ikke være edderspændt, inden jeg går i seng, så ser jeg ikke nyheder og valgdækning, siger hun.

Hun understreger samtidig, at fokus på pesticider efter hendes vurdering risikerer at skygge for andre kilder til forurening, som også kan have betydning for drikkevandet.

- Man er nødt til at skelne mellem, hvad der er spor fra det, vi laver, fra vores geologi og fra vores biologi, og hvad der er en sundhedsrisiko.

Altid spor

Ifølge Nina Cedergreen betyder tilstedeværelsen af målbare stoffer ikke i sig selv, at vandet er farligt. Der vil altid være spor af menneskelig aktivitet og naturlige processer i grundvandet.

Hun påpeger også, at det sandsynligvis er den tidligere måde, man håndterede pesticidrester på, som medfører de niveauer, man finder i dag. Nutidens regulering er markant skærpet, og i dag testes pesticider under kontrollerede forhold for at vurdere deres påvirkning af grundvandet.

- Min bekymring er, at hvis vi bliver ved med bare at fokusere på de her stoffer, som er reguleret så langt ned, at vi er mange, mange tusinde gange fra noget, der kunne være giftigt, så bruger vi ikke ressourcerne på det, der rent faktisk er et problem.

- Hvis vi vil være på den sikre side i forhold til rent drikkevand, så skal vi forbyde alt. Så skal vi også lade være med at have veje i bestemte områder. Vi skal lade være med at have bygninger i de områder. Vi skal lade være med at have industriel aktivitet. Hvis man virkelig vil bruge forsigtighedsprincippet helt ud, så skal vi jo stoppe med al aktivitet, siger hun.

Paradoks ved vandværk

I podcasten fortæller Nina Cedergreen også, at hun blev overrasket over, at ikke alle grænseværdier er baseret på giftighed, da hun først begyndte at arbejde med området. Nogle er fastsat ud fra, hvad der er sundhedsskadeligt, mens andre bygger på et politisk fastsat forsigtighedsprincip, blandt andet fordi man har fået bedre målemetoder.

Hun nævner et eksempel fra et dansk vandværk, som ifølge hende illustrerer et paradoks i de nuværende regler:

- De er tvunget til at sende vand ud med en lille smule PFAS, men uden pesticider eller pesticidmetabolitter over grænseværdien, i stedet for at give dem noget vand, som har nogle pesticider, der ligger lige på kanten af grænseværdien, og som de ved ikke er giftige. Så samlet set er de faktisk tvunget til at sende noget vand ud, som har en højere risiko, siger Nina Cedergreen.