Svineproducent: Eksporten kører og brok er næsten væk efter skift til TN Tempo
630 årssøer og 22.000 eksportgrise kræver stabile dyr og enkel drift. På Lindegaard er robusthed blevet en eksportfordel. Kombinationen af TN Tempo og TN70 gør, at grisene kommer hurtigt i gang, opnår vægten tidligere og giver mindre spild i produktionen.
Martin Skov Jørgensen, driftsleder på Lindegaard, har den daglige styring af 630 årssøer og en årlig produktion på omkring 22.000 smågrise til eksport ved 30 kg. PR-Fotos
Martin Skov Jørgensen har den daglige styring af 630 årssøer og en årlig produktion på omkring 22.000 smågrise til eksport ved 30 kg. Bedriften er ejet af Esben Skøtt, men det er Martin Skov Jørgensen samt to fuldtidsansatte og en flexjobber, der tager sig af stalden.
Topigs Norsvin kom ind i besætningen i foråret 2024, efter de først havde startet op med en anden genetik. De begyndte med solinjen TN70, som de løbende får ind via indkøb af nye polte, og kort efter ornelinjen TN Tempo. Holdet på Lindegaard er derfor blandt de danske landbrug, der har haft TN Tempo som en af de første. Det indførte de for at øge robustheden i stalden:
- Det var ikke fordi, det andet (genetikselskab, red.) gjorde det dårligt. Jeg ville bare gerne have et stærkere dyr at arbejde med – og færre svagtfødte grise. Og så ser vi også med TN Tempo, at grisene hurtigt er i gang. De skal én vej, og det er op til patten.
Det forklarer Martin Skov Jørgensen, driftsleder på Lindegaard, i en pressemeddelelse fra Topigs Norsvin.
På Lindegaard regner de med at have indfaset TN70 helt i løbet af foråret 2026, hvorefter de forventer at halvere sodødeligheden til omkring fem procent.
Robusthed gør salget enkelt
Et af de steder, hvor robustheden gør en stor forskel, er i andelen af grise, der kan sælges i sidste ende. Det er meget få grise, der ikke kommer hele vejen fra fødsel til eksport.
- Det er en kæmpe fordel, at vi kan sælge alle vores grise. Når det er eksport, så afliver vi alt, der ikke kan komme med. Det bliver aldrig sjovt, hvis grisene ikke når til slagt, fortæller Martin Skov Jørgensen.
Han mærker en skepsis blandt kollegaer i landbruget over valget af genetik: Kan det nu eksporteres? Men på Lindegaard har der ikke været problemer med at sælge TN Tempo-grisene.
- Der er nogen, der er bange for, om man kan sælge dem. Det har vi ikke haft problemer med. Tværtimod, forsikrer han.
På Lindegaard regner de med at have fuldt indfaset TN70 i løbet af foråret 2026.
Det er totaløkonomien, der betyder noget
Martin Skov Jørgensen er ikke optaget af en ensidig jagt på flest mulige grise pr. årsso, men af totaløkonomien i stalden. For ham giver det ingen mening at stirre sig blind på enkelte parametre, men derimod at måle på produktionen samlet for at se, hvor pengene kommer fra.
- Man skal se på totaløkonomien. Hvad koster det at lave en gris? Hvor meget medicin bruger vi? Dødelighed er det vigtigste. Og så skal man se på det mandskab, det kræver. Fordi genetikken er så enkel at passe, kan vi nøjes med kun én mand i weekenden, uden at dyrene mærker, at vi er færre. Det er det, vi kan med Topigs Norsvin.
Mindre brok – og lavere dødelighed
TN Tempo blev valgt med et klart formål: at få en mere livskraftig gris og reducere udfordringerne i klimastalden. Tidligere var brok en reel udfordring. Men i et system med eksport ved 30 kg er der ikke plads til restgrise, som ikke kan sælges.
- Før kunne vi have 10-15 brokgrise på et fravænningshold. Nu ligger vi på to-tre stykker – med samme rutiner. På dødeligheden i klimastalden sigtede vi tidligere mod 3,5 procent. Nu er vi under to procent, og vi har stort set ingen restgrise. Det betyder også, at grisene når eksportvægten hurtigere, fortæller Martin Skov Jørgensen og fortsætter:
- Med TN Tempo sælger vi dem en uge før. De når vægten, og de er pæne over ryggen. Det betyder noget.
For Martin Skov Jørgensen er det tydeligt, at TN70 laver en stor gris, og at TN Tempo-genetikken sørger for, at de kommer hurtigt i gang.
- Det fungerer – men man skal også være opmærksom. Der skal noget foder i soen, ellers bliver hun meget mager. Hvis der skal ligge 16-17 grise og patte på samme tid, kræver det energi. Det kræver en tilpasning af fodringen, hvor man skal være opmærksom på timingen. Lige så snart soen har faret og kommer i gang med at malke, skal hun have masser af foder, så hun ikke bliver for tynd inden fravænning, fortæller Martin Skov Jørgensen.
Overordnet er hans konklusion dog enkel:
- Kan vi holde samme økonomi – eller bedre – med lavere dødelighed og mindre brok, så er der ingen grund til at lade være.
