Landbruget skal være konkurrencedygtigt

En økonomisk konkurrencedygtig landbrugsproduktion giver både tryghed og muligheder. Det er det bedste forsvar imod kriser, og derfor bør det være et mål for alle landmænd.

Torben Lunding Madsen
Torben Lunding Madsen

Af Torben Lunding Madsen, jordbrugsøkonom, Landbrugsrådgivning Syd

Inspirationen til dette indlæg har baggrund i flere ting. Blandt andet en sætning, som bed sig fast i min studietid: ”Landbruget går fra krise til krise”, sagde professor Niels Kærgård, Københavns Universitet. Og ikke mindst bogen ”Turnaround i landbruget – en ny vej”, som jeg for nylig fandt på min bogreol. Bogen blev udgivet i 2010 i kølvandet på finanskrisen. En krise, som stadig kan mærkes i erhvervet her 10-11 år senere.

Historien har det med at gentage sig, og landbruget er på mange områder voldsomt påvirket, når der er kriser i samfundet.

 

Det bedste forsvar mod kriser

De kriser, som landbruget har været påvirket af igennem de sidste 30 år, har forskellige baggrunde. Årsagerne til kriserne har blandt andet været det finansielle og vejret, og nu altså også sundheden.

Det indikerer, at landbruget er et erhverv, der er påvirket af de internationale vinde. Dansk landbrugs forsvar - og ikke mindst den enkelte landmands forsvar - imod de forskellige kriser bør være at sikre en konkurrencedygtig produktion. Og hvordan gør man så det?

 

Lad tallene hjælpe med at trimme produktionen

Inden for de kommende måneder kommer årsrapporterne, og måske også de driftsøkonomiske analyser. For den enkelte landmand vil der formentlig ikke være de store overraskelser.

Tallene fra årsrapporten kan måske med fordel sammenlignes med andre landmænd, der har en tilsvarende landbrugsproduktion. Jeg mener dog, at sammenligningen med kollegernes tal bør nuanceres.

Der kan være forskelle i den grundlæggende produktionssammensætning som gør, at nogle tal skal tages med et gran salt. Som landmand eller virksomhedsejer er det dog fornuftigt at lade sig inspirere af nøgletallene fra kollegernes årsrapporter.

Inspirationen bør udmønte sig i en kortsigtet strategi med fokus på indsatsområder. Indsatsområderne skal sikre en konkurrencedygtig produktion. Lad mig give et konkret eksempel:

 

Eksempel fra mælkeproducent

Hos en mælkeproducent viser tallene, at stykomkostningerne er betydeligt højere end hos tilsvarende mælkeproducenter. Ved at dykke ned i tallene kan det ses, at det primært er på grovfoderomkostningerne, der er noget at hente for at opnå større konkurrencedygtighed.

I de senere år har omkostningerne svinget fra 75 øre/FEN til 250 øre/FEN. Det er en ganske stor forskel. Det gælder i dette tilfælde om at se på, hvor du ligger på omkostningsskalaen.

Når grovfoderomkostningerne er for høje, kan det bunde i flere ting. Men ét er væsentligt. Der skal i dette tilfælde sættes et mål for grovfoderomkostningerne i virksomheden. Når der sættes et mål, skal der naturligvis også fokuseres på, hvordan målet sikres.

I dette eksempel med grovfoder er erfaringen blandt os driftsøkonomer hos Landbrugsrådgivning Syd følgende:

- Jo mere detaljeret bogføringen er af vedligehold og omkostninger, des mere nøjagtigt bliver tallet for de realiserede omkostninger. Det kræver datadisciplin og et samarbejde med din assistent.

- Når landmanden selv skriver på hvert bilag, hvilke konti udgifterne skal bogføres på, kommer det nødvendige ejerskab også, og dermed action.

- Udbytteregistrering kan også være vigtigt, for at få den rigtige fremstillingspris. Det mest præcise er registrering på snitter eller brovægt, hvilket giver mulighed for udbytte på markniveau. Er dette ikke muligt, er opmåling det næstbedste.

- Hvis du selv udfører meget arbejde i marken, bør der udarbejdes en maskinanalyse, hvor du tager udgangspunkt i anlægskartoteket. Herefter beregnes, hvad det koster at køre med maskinen, eventuelt pr. hektar eller pr. time.

Punkterne er blot eksempler på midler, der kan realisere målet. Som rådgivere ser vi det som en fordel, at der samarbejdes tæt på det hold, der er omkring landmanden. Det kunne være fodringskonsulenten, dyrlægen og driftsøkonomen.

 

Cash Cow og samarbejde kan sikre målet

Det seneste år har vi hos Landbrugsrådgivning Syd arbejdet med Cash Cow konceptet. Det er et koncept, som vi har udviklet i samarbejde med Syddansk Kvæg.

Konceptet går ud på at fokusere på relativt få indsatsområder, og på at følge dem tæt. Med en tæt opfølgning er det vores erfaring, at der sker noget positivt. Det er også tydeligt for os, at det rykker endnu mere, når alle interessenterne er vidende om indsatsområderne.

Det kan eksempelvis være at både fodringskonsulenten, dyrlægen og måske også medarbejderne skal inddrages. I mange tilfælde ser vi, at jo flere, der kender målet og midlerne til at opnå det, desto større er sandsynligheden for, at målet realiseres.

 

Konkurrenceevne og robusthed hænger sammen

Jeg indledte med at fremhæve, at den fremtidige landbrugsproduktion bør være økonomisk konkurrencedygtig.

Konkurrencedygtigheden skal sikre, at det enkelte landbrug har robustheden til at stå imod de kriser, som kommer, og som vi endnu ikke kender. Kriser, som landbruget alt andet lige vil blive økonomisk påvirket af, lige som de forrige og de nuværende.

Jo højere konkurrenceevne det enkelte landbrug har, desto større er robustheden. En høj konkurrenceevne og en god robusthed er væsentlige forudsætninger i en verden, hvor der forventes både større og hyppigere prisudsving og markudbytter.

Robusthed er netop et af nøgleordene til at sikre den fremtidige landbrugsproduktion. Jo før du som landmand kommer i gang med at udpege nye indsatsområder, des bedre er det for økonomien i dit landbrug.

Læs også

Rekordoverskud i SLF
Agri Nord udlodder 3,5 millioner til medlemmerne
Ny HR-virksomhed ser dagens lys
Mange landmænd har en mere bæredygtig virksomhed, end de tror
Fire rådgivningsvirksomheder vil samarbejde om konceptrådgivning
Nyt tilbud om strategirådgivning til landmænd