Miljørådgiver Jakob Altenborg ryster på hovedet over, at vejledende udpegninger af store arealer i starten af 90’erne aldrig er blevet kvalificerede. Han fornemmer dog en tendens til medvind til landbruget i flere sager.
- I 1992 og 1993 udpegede man et afsindigt stort areal til paragraf 3 via vejledende udpegninger. Min påstand er, at mindst 80 procent af det areal ikke er blevet kvalificeret siden, og jeg mener bestemt, at man kan diskutere, om en vejledende udpegning kan holde i 32 år.
Jakob Altenborg, der er selvstændig miljørådgiver med firmaet Miljø & Natur, bruger en stor del af sin arbejdstid på at finde løsninger, hvor andre har givet op overfor blandt andet kategori 2-natur og dermed paragraf 3-udpegninger.
Fra kontoret ved Dronninglund i Vendsyssel hjælper han landmænd i hele Jylland med miljøgodkendelser og sager om paragraf 3-natur.
- Nogle opgiver på forhånd, når der står kategori 2-natur i optegnelserne, mens andre får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. En indledende screening, som ikke behøver at tage særlig lang tid, kan dog hurtigt give en idé om, om det alligevel kan lade sig gøre, fortæller miljørådgiveren, der ofte ser noget andet, end folkene, der i sin tid udpegede arealerne til paragraf 3, gjorde.
- Mange af arealerne er tegnet op med en bred pensel, og der kan også være sket meget i løbet af 32 år, fortæller han og nævner et eksempel fra en svineproduktion ved Hjørring, der ikke kunne få lov at udvide på grund af paragraf 3.
- Deres ansøgning kunne ikke blive godkendt, fordi kommunen mente, at der var kategori 2-natur, som kom i vejen. Men på luftfotoet kunne man se, at der ikke var tale om kategori 2-natur. Derefter krævede det bare en enkelt henvendelse for at få det lavet om og få tilladelsen i hus, forklarer Jakob Altenborg.
Skov eller hede?
Næsen for netop natur og paragraf 3 var allerede pudset, da Jakob Altenborg tilbage i 2005 startede som en af landets første renracede miljørådgivere ved LandboCenter Randers-Viborg.
- Det er et område, hvor jeg har meget at komme med, fordi jeg er uddannet biolog, fortæller rådgiveren.
- Og så er det bare et felt, hvor erfaring altså betyder noget. Jeg har været igennem mange ansøgninger, klagesager og paragraf 3-sager og har gennem årene vist, at jeg har et vist flair for at læse lovgivning. Det er vigtigt i den her slags sager, som skal behandles efter lovens ord og ikke efter en sagsbehandlers fortolkning, som det desværre ofte bliver, tilføjer miljørådgiveren.
Mens paragraf 3 fylder meget i arbejdet med klienterne, har Jakob Altenborg også kæmpet med problematikken på sine egne arealer.
- Da jeg boede på Læsø, havde jeg en skov med masser af fyr og birketræer, der på papiret var kategoriseret som hede. Det er i øvrigt tilfældet for hele den vestlige del af øen. Det er hede, men man kan ikke se den for bare træer, fortæller han.
- Der er jo det med heder og overdrev, at de kun kan vokse sig ud af deres tilstand og ikke ind i den. En hede vokser i skov, hvis ikke man gør noget, konstaterer han.
- Blandt andet derfor synes jeg også, det er meget forkert, at man ikke har kvalificeret de vejledende udpegninger efter et antal år – det kunne for eksempel have været i år 2000 - eller helt ladet dem falde ud af udpegningen, siger han.
Medvind på bevisbyrden
Jakob Altenborg glæder sig dog over, at landmændene de senere år har fået lidt lettere ved at komme til orde.
- I mange år har det været sådan, at hvis kommunen havde vurderet noget, så var det bare sådan, det var. Men nu er der heldigvis tendenser til mere medvind i forhold til kommunernes bevisbyrde, så det ikke længere kun er op til landmanden at bevise, hvordan tilstanden var før, hvis han for eksempel er kommet til at pløje noget op.
Et sted, hvor der ifølge Jakob Altenborg stadig ikke er helt så meget medvind, er i forhold til klagesager i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ofte trækker i langdrag.
Derfor overvejer han også kraftigt at gå gennem det civile retssystem oftere, end han hidtil har gjort.
- Først og fremmest er det hurtigere at køre civile søgsmål end sager i klagenævnet. Mens en sag i klagenævnet med efterfølgende søgsmål mod klagenævnet kan tage fem-seks år, har jeg netop hørt om en sag ved byretten, der blev overstået på halvandet år trods forsinkelser, fortæller han.
- For det andet er det også mit indtryk, at byretten ser mere objektivt på sagerne end klagenævnet, tilføjer han.
Natur kan arbejdes med
Uanset om det handler om miljøansøgninger eller natursager, er Jakob Altenborgs råd til landmændene at få set sagerne igennem, inden man giver op. For selvom kommunen siger nej i første omgang, kan der stadig være muligheder.
- Som sagt behøver en indledende screening ikke at tage lang tid. Her kan man forholdsvis hurtigt få en idé om, hvorvidt det er muligt at finde en løsning eller ej. Sager, der handler om naboer er oftest de sværeste, men natur er normalt til at arbejde med, forklarer han.
- Og når vi så ved, at der er noget at arbejde med, bliver ansøgningen ikke sendt ind, før vi er helt sikre på, at den nok skal gå igennem, fastslår han.