Data findes i mange formater – vægt, tørstof, på markniveau, pr. slætdato mm. Alle disse data kan være værdiskabende for landmanden, hvis de løbende samles og evalueres.
PLANTER Det 1. slæt i græsset er netop taget og årets første udbytter er dermed hentet hjem fra marken. Dermed vil det være et godt sted at begynde med at få samlet alle data omkring de udbytter, du henter hjem.
Med konsekvent udbytteregistrering kan du optimere på dine markers ydeevne og styre din foderbeholdning. LandboSyd tilbyder at samle og evaluere på dine udbyttedata, så de kan skabe værdi for dig.
- I dag ved mange allerede hvad udbyttet er, når snitteren forlader marken – eller når vognen kører over brovægten. Ved at indsamle og evaluere på disse data, kan man holde styr på, hvor meget foder man lægger på lager – og så kan vægten på fodervognen holde øje med status på foderbeholdningen og man får et langt mere præcist driftsregnskab, siger planteavlsrådgiver Nis Callesen.
Dataene er der allerede, nogle landmænd samler dem selv, og flere betaler indirekte for dem, da maskinstationerne har investeret i vægte og udstyr til at måle og veje ved ensilering og høst. Data findes i mange formater – vægt, tørstof, på markniveau, på ejendomsniveau, pr. slætdato mm.
- Alle disse data kan være værdiskabende for landmanden, hvis de løbende samles og evalueres. Så lad os brug de data og den værdi, der ligger i dem. De kan give vigtige input til landmandens strategi, foderstyring og meget mere, tilføjer kvægrådgiver Peter Leth Henriksen.
Flere bruger allerede i dag muligheden for elektronisk dataoverførsel fra høstudstyret til FarmTracking/MarkOnline. Herfra er det let at skabe sig et godt overblik over årets høst.
- Vi skal have alle med, så med landmandens og maskinstationens tilladelse, samler LandboSyd dataene fra udskrift på snitter, bemærkninger på regningen, direkte tilsendt mail med udbytter osv. De skal blot sendes til faglig assistent Gerco Klein Wassink, slutter de to LandboSyd-rådgivere.
jba