- 2021 bliver på mange måder et ekstremt år

Minksagen, Vandmiljøplan III, regeringens kommende landbrugsudspil og EU’s kommende CAP-reform er nogle af de store dagsordener, der skal landes i år, fortæller Søren Søndergaard, der vurderer, at 2021 på mange måder bliver et ekstremt år.

Da Søren Søndergaard den 4. november 2020 blev valgt som ny formand for Landbrug & Fødevarer, blev han med det samme kastet ind i et nærmest surrealistisk forløb, da minksagen pludselig eksploderede, og et helt erhverv forsvandt. 

Midt i kaos skulle Søren Søndergaard lynhurtigt finde sig til rette i rollen som erhvervets førstemand. Da den daværende fødevareminister Mogens Jensen få dage efter trak sig, føjede det yderligere alen til en udfordrende start for den nye formand, der pludselig skulle lære en ny minister at kende.

Søren Søndergaard har derfor endnu ikke nået at være igennem et planlagt introduktionsforløb i Landbrug & Fødevarer.

- Jeg er kommet lidt baglæns ind i det, fordi der har været så ekstremt travlt. Den første måned var jeg stort set ikke hjemme på nær i weekender, hvor der som regel holdt en sendevogn fra en tv-station på gårdspladsen, fortæller han.

Møder med minister

Efter planen skulle den nye formand på nuværende tidspunkt have mødt lederne af folketingspartierne hver især. Men møderne er udsat på grund af corona-pandemien. 

Han har dog nået at møde statsminister Mette Frederiksen og den nye fødevareminister Rasmus Prehn. Sidstnævnte har han allerede haft 4-5 møder med. 

Der har været masser at tale om.

- En ting er minksagen, men der er også Vandmiljøplan III, regeringens kommende landbrugsudspil og EU’s kommende Cap-reform, der skal landes, siger Søren Søndergaard, og tilføjer:

- Det er nogle af de allerstørste dagsordener, der peger mange år frem, der er på tapetet lige nu. Og så er der hele debatten om jordudtagning. Så 2021 bliver på mange måder et ekstremt år.

Angriber kvælstofmål

Formanden for Landbrug & Fødevarer fortæller, at hans største bekymring lige nu er vandmiljøplan III. Derfor har han været med til at lave en kvælstofstyregruppe blandt de 29 medlemmer af primærbestyrelsen. Efter hans mening har landbrugets kvælstofudledning nemlig et alt for stort fokus i den kommende vandmiljøplan – samtidig med, at det faglige grundlag er kørt i grøften. 

Søren Søndergaard angriber især Aarhus Universitets afdeling DCE for på baggrund af teoretisk baserede modelbetragtninger at flytte landbrugets mål for kvælstofudledningen i en helt gal retning.

Han understreger, at han selvfølgelig anerkender, at det er politikerne, der i sidste ende må træffe en politisk beslutning om, hvad de vil med dansk landbrug. 

- Men vi må kræve, at de gør det på et ordentligt fagligt grundlag. Og der må vi bare sige, at den rådgivning, politikerne får fra Aarhus Universitet, er for dårlig.

Brug for flere værktøjer

Søren Søndergaard tror ikke, at det er løsningen, at man »bare bliver ved med at fjerne kvælstof«.

- Hvad så med alle de andre faktorer? Hvad med spildevand, mikroplast, de store floder nede fra Europa, der løber ud i Vadehavet og for eksempel Flensborg Fjord, der deler opland med Tyskland… – tænker man overhovedet det ind?

- Og derudover er der det her med – og det kan man blive helt gal over – at man vil beslutte, hvad vi skal dyrke på vores marker. Altså for eksempel  i vores tilfælde med over 50 procent efterafgrøder, der gør, at vi så kun kan have 50 procent vintersæd. Hvordan er vi kommet dertil, at det ikke er det gode landmandskab, der afgør, hvordan vi gør tingene? Vi har brug for en større værktøjskasse i stedet for modelberegninger og datoer, lyder det fra Søren Søndergaard.

Han er bekymret for, om de tiltag, som Aarhus Universitet lægger op til, overhovedet virker. 

- Vi har fået flere og flere efterafgrøder de sidste ti år, men vi kan jo ikke rigtig se på kvælstofudledningen, at den har ændret sig væsentligt. Så jeg tror ikke på, at det virker bare at sige, at vi skal have dobbelt så mange efterafgrøder i stedet for at så vinterraps og vinterrug. 

Presser på

Søren Søndergaard er derfor glad for, at Rasmus Prehn har åbnet for, at der eventuelt kan laves en second opinion fra andre institutioner på de rapporter, som kommer fra Aarhus Universitet. 

- Det vil jeg forsøge at holde ministeren fast på. Det ville være en ny mulighed for at få et stærkere fagligt grundlag lagt frem, inden politikerne træffer nogle beslutninger, som kan få meget store konsekvenser for de danske landmænd, lyder det fra formanden.

Søren Søndergaard håber også, at de danske politikere vil lave aftaler hen over midten af det politiske spektrum.

- Det, der betyder meget for rigtig mange landmænd, er, at vi har nogle relativt langsigtede rammevilkår at arbejde under. Det er også noget af det, jeg har sagt til Mette Frederiksen og Rasmus Prehn, at de skal få lavet nogle brede aftaler på det her, så vi ved, hvad vi har at arbejde med de næste mange år.

Efterslæb skal indhentes

Tror du, at de udspil, som regeringen kommer med i år inden for klima, natur og biodiversitet, jordreform, regulering af ammoniaktab, osv., vil sænke landbrugsproduktionen i Danmark?

- Jeg tror sagtens, at vi kan fastholde den produktion, vi har i dag. I planteavlen bliver der hele tiden investeret i ny teknologi, som gør, at vi får bedre udbytter og producerer mere for mindre.

- I husdyrproduktionen kræver det selvfølgelig, at der bliver bygget nogle nye stalde løbende, og der er der ingen tvivl om, at vi har haft et efterslæb i nogle år, hvor der ikke har været investeret nok i at fastholde produktionen. Derfor er det vigtigt, at vi har haft et økonomisk okay år i 2020 og får noget indtjening fremadrettet, siger Søren Søndergaard. 

Han tror, at nogle landmænd holder igen med at investere, indtil de har set, hvad regeringen kommer med i deres landbrugsudspil om kort tid.

Vil have lokalformænd tættere på

Den nye formand for Landbrug & Fødevarer har ambitioner om at intensivere antallet af landsformandsmøder, som der normalt er fire af årligt. 

Indtil videre har han allerede afholdt fire landsformandsmøder på bare to måneder. 

- Vores lokalformænd skal endnu tættere på maskinrummet, end de har været tidligere. Det er vigtigt, at de er med på, hvor organisationen er henne, og hvad det er for en vej, vi går. For det er det, der gør os stærke. Landbrug & Fødevarer er ikke stærk uden nogle stærke lokalforeninger. Og lokalforeningerne har også glæde af at have et stærkt Landbrug & Fødevarer. Og kan man få bundet det sammen og komme helt tæt på hinanden og blive enige om en retning, så er vi rigtigt stærke, siger Søren Søndergaard.

Den nye formand vil også afholde virtuelle møder, som alle 30.000 medlemmer kan koble sig på og blive briefet om, hvad der rører sig. Der er allerede blevet afholdt ét virtuelt møde, hvor der var mulighed for at stille skriftlige spørgsmål og få svar på dem fra formanden.

Læs også

Danske jordbrugeres konkurrenceevne forbedret i 2019
Glæder sig over faldende renter
Byzone afværget ved Stauning Whisky
Hele landbruget samles i Vingsted