Der mangler unge landbrugsledere

- Vi er gået fra normalt at have 35-40 på agrarøkonomuddannelsen for bare tre år siden. I dag har vi 10.

Ordene kommer fra forstanderen på Dalum Landbrugsskole, Jens Kruse. Han er ked af den udvikling, han og landets andre landbrugsskoler oplever, hvor kun få ønsker at tage de landbrugsfaglige lederuddannelser.

- Vi har et meget fint optag på landmandsuddannelsen. Faktisk har det sjældent været så stort som nu. Men kun få har lyst til at fortsætte på en af lederuddannelserne, og det er et stort tab. Både for landbruget, men så sandelig også for den enkelte unge.

Flere jobmuligheder

Jens Kruse påpeger, at den investering, det er muligt at foretage i halvandet års yderligere uddannelse, er meget værd.

- Det kommer kun godt tilbage. Det er klart en fordel, hvis man kan skrive agrarøkonom på CV’et. Der er langt flere jobmuligheder. Man kan bevæge sig meget bredere.

Mangler 75 procent lederuddannede

Ifølge Landbrug & Fødevarer er der et behov for unge med en landbrugsfaglig lederuddannelse på landsplan på mellem 150 og 200. I dag uddannes omkring 50.

- Det er slet ikke nok, siger Jens Kruse. Selvom andelen af aktive landbrug desværre er faldende, er der i høj grad brug for veluddannede medarbejdere. Større enheder kræver medarbejdere, der er dygtigere. Sådan er det, siger han og fortsætter.

- Og når vi samtidig ved, at mange af de uddannede agrarøkonomer bliver tilknyttet sekundærerhvervene, så kan vi slet ikke dække det behov, der er.

Mange vælger landbruget fra

Jens Kruse synes, det er svært nøjagtigt at slå ned på, hvad det er, der gør, at der kun er få, der ønsker den videre uddannelse.

- Vi ser det jo også på universiteterne. Der har de også oplevet fald. Måske er det en generel tendens. Måske er det, fordi de unge, der er færdige med den almindelige landbrugsuddannelse, ikke bliver i erhvervet?

- Så vidt vi kan se, så laver mange af de færdiguddannede alt muligt andet efter fem-syv år. De er ikke arbejdsløse, men mange arbejder uden for landbruget. Måske fordi de der får lidt mere i løn, eller er blevet lovet mere faste arbejdstider?

- Og de der bliver i landbruget, er så dygtige til det, de laver, at den landmand, de er ansat hos, gør meget for at holde på dem, selvom det jo egentlig var den dygtige faglærte landmand, der burde tilbage på skolebænken og dygtiggøre sig endnu mere.

Jens Kruse påpeger, at der er sat en undersøgelse i gang af »Det faglige udvalg« (Det faglige udvalg er sammensat med repræsentanter fra arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden og er blandt andet ansvarlig for uddannelsernes indhold og rammer, red.) i forhold til at finde ud af, hvad det skyldes, at de unge ikke bliver i erhvervet.

- Så forhåbentlig bliver vi snart klogere, siger han.

Uddannelse betaler sig

Jens Kruse fremhæver, at landbrugsskolerne landet over har haft enorm fremgang på EUX-forløbet, og at de, der vælger at tage lederuddannelserne, særligt er fra netop det uddannelsesforløb.

- Jeg håber, at flere unge indser, at en god uddannelse er en god investering i egen fremtid. Livet er ret meget rugbrødsarbejde. Det er de færreste, der kommer sovende til det, slutter forstanderen.