Åbner »attraktive muligheder« for landmænd: Øget efterspørgsel driver skovpriserne op

Når aktiemarkederne svinger, og obligationer giver lave afkast, vender flere investorer blikket mod naturen. I stedet for at placere formuen i usikre papirer, vælger mange nu at købe skov. Det oplever Jesper Madsen fra Landbrugsmæglerne.

- De gode skovejendomme er let omsættelige. Vi oplever, at folk er begyndt at købe lystejendomme og skovejendomme fremfor et sommerhus ved vandet. De vælger i stedet naturen og herlighedsværdien i en skovejendom, det er en voksende kundegruppe, fortæller han.

Ifølge Jesper Madsen, som har formidlet salg af skovejendomme i mere end 20 år, er interessen for skov stigende blandt både private og virksomheder. Kunderne falder typisk i tre kategorier: jægere, naturinteresserede købere samt virksomheder, der ønsker at forbedre deres grønne profil og klimaregnskab.

- Det er typisk virksomhedsejere med penge stående i holdingselskaber, som ønsker at placere deres investering i skov, fremfor at have dem investeret i aktier eller andre værdipapirer, som der for tiden er stor usikkerhed omkring. Investering i jord har gennem tiden vist sig at være ret stabil, og de spreder dermed deres risiko, forklarer han.

Skov som sikker havn

For mange handler skovinvestering ikke kun om økonomi, men også om værdier. Ejerskabet af naturen giver en oplevelse, man ikke får på et aktiedepot.

Når det gælder valg af ejendom, søger nogle investorer ejendomme med bygninger, som kan bruges som sekundær bolig – ofte et samlingspunkt for jagt og friluftsliv. Andre vælger bygningsløse ejendomme, der kræver minimal vedligeholdelse.

Jesper Madsen peger på, at efterspørgslen efter skov er med til at drive priserne op. Den udvikling forstærkes af, at landbrugsjord tages ud af drift som led i den grønne omstilling, og at priserne på landbrugsjord i forvejen er steget.

Skoven som klimaaktiv

Det stigende fokus på klima og CO2-lagring gør samtidig skov til en investering med politisk medvind. Skovrejsning forventes at blive en central del af Danmarks klimaindsats, og Jesper Madsen ser klare tegn på, at investorerne allerede handler på det.

- De politiske agendaer er blevet en stor og betydende faktor, og vi møder en ny kundegruppe af investorer, både mindre virksomhedsejere og store virksomheder, som vil bidrage til klimaet og samtidig skabe en grøn profil, siger han.

Han mener, at den nyligt indgåede trepartsaftale kan forstærke den udvikling yderligere.

- Med den nye trepartsaftale kan vi håbe, at CO2-lagring fra skove bliver en mere integreret del af virksomhedernes klimaregnskaber. Dette vil skabe yderligere incitament for investering i danske jord- og skovprojekter, lyder det fra Jesper Madsen.

Et marked i bevægelse

Trepartsaftalen med dens fokus på udtagning af landbrugsjord og opbygning af 250.000 hektar ny skov, forventes at skabe øget pres på jordpriserne. Det kan ifølge Jesper Madsen åbne nye muligheder – både for landmænd, der overvejer at sælge jord, og for investorer, der vil kombinere afkast med grøn profil.

- Trepartsaftalen er noget, vi vil mærke voldsomt meget til, især når det handler om skovrejsning på landbrugsjorder og de mange hektarer, der potentielt tages ud af drift. Den stigende efterspørgsel på jord presser allerede priserne opad, hvilket åbner attraktive muligheder for både landmænd og investorer, siger han.

Med udsigten til en stadig større interesse for naturens værdier ser Jesper Madsen et marked i forandring. Skoven er ikke længere blot et sted for jagt og ro – den er blevet et økonomisk aktiv med klimaprofil, og en voksende gruppe investorer har fået øje på, at der både kan tjenes og tænkes grønt i samme bevægelse.