Skaber herlighedsværdi på ejendommene

Skov, natur og jagt skal ses som en helhed – og det handler om at realisere drømme, mener skov- og landskabsingeniør Martin Viborg, Proviido.

Martin Viborg har været skovfoged siden 2007, og i 2015 etablerede han Proviido, som de seneste tre år er bygget op og fokuseret på rådgivningsdelen af primært private skovejere i hele landet. Fotos: Line Brusgaard For at bryde den saltholdige vind fra Limfjorden er der sat dobbelt-rækker af poppel som ammetræer. Der er anvendt omkring 45.000 planter fordelt på 33 arter fordelt på 6,1 hektar løv, 3,4 hektar bryn, 1,1 hektar nål, dertil kommer skovhegn. På Lykkegård er det ejeren selv, der har stået for at rense mellem planterne. Han har desuden købt en strigle til formålet. - Vi har blandt andet plantet Fjeldribs, Tørst og Gedeblad – og der er allerede nu noget vildt og fugle kan få glæde af, understreger Martin Viborg. Foruden skoven er der etableret en sø samt to lysninger, i den ene ønsker ejerne at have en shelterplads til børnebørnene. På Lykkegård blev der plantet i midten af maj, så planterne har på nuværende tidspunkt haft fem måneder at gro i. Martin Viborg viser her en sitkagran, som kun er groet 10 centimeter, siden den blev plantet. - Den har brugt krudtet på at få rodfæste, fortæller han.

At blæsten går frisk over Limfjordens vande, er der ikke mange, som er i tvivl om. Det er også noget, som påvirker naturen omkring, og Lilly og Niels Jacobsen på Lykkegård ved Vinderup mente derfor også, at det var noget af en udfordring, de satte skov- og landskabsingeniør Martin Viborg fra Proviido på, da de besluttede at få tilplantet godt 11 hektar agerjord med skov på deres ejendom, der ligger ud til Venø Bugt i Limfjorden.

- Opgaven lød på at få noget til at gro, siger Martin Viborg, som ellers fik ret frie hænder til projektet.

Det begyndte med, at han lagde hovedet i blød med, hvad der skulle til for at gøre en ejendom som Lilly og Niels’ attraktiv.

- Jeg tænker meget på ejendommens værdi, og hvilke muligheder der er, siger Martin Viborg.

For Martin Viborg er det vigtigt at se på mulighederne på en ejendom, og hvad man kan gøre for at gøre den mere attraktiv naturmæssigt. Derfor er han heller ikke bange for at komme med nye idéer og forslag, som for eksempel at etablere en skovsø i stedet for at plante jorden til med træer – som umiddelbart nok ville være det oplagte valg for en skovmand for at skabe en merindtægt i egen virksomhed.

- Når jeg er ude for at rådgive om blandt andet skovrejsningsprojekter, handler det i høj grad om at se det hele som en helhed: skov, natur og eventuel jagt – og at få kunderne til at se muligheder, de muligvis ikke var klar over, forklarer Martin Viborg.

For ham er det vigtigste, at slutresultatet bliver så godt som muligt, og at kunden er mere end tilfreds. Og derfor gør han meget ud af at lytte til kundernes behov og tanker.

- Som jeg plejer at sige, planter jeg ikke skov, jeg realiserer drømme, fortæller Martin Viborg, som holder til i Skive.

Ikke alle vælger at søge tilskud

På godt 11 hektar ud af i alt 36 hektar på Lykkegård begyndte dialogen om et skovrejsningsprojekt i foråret 2020.

- Hen over sommeren havde vi en løbende dialog om projektet, mens ansøgningsprocessen var i gang, fortæller Martin Viborg.

Ansøgningsfristen var den 30. september lige som i år, og i januar var der tilsagn om, at projektansøgningen var godkendt.

- Så går vi i gang med hele anlægsprocessen og får lavet en detaljeret planteplan, så vi kan få plantet i foråret.

På Lykkegård blev der plantet i midten af maj, så planterne har på nuværende tidspunkt haft fem måneder at gro i.

Det er ifølge Martin Viborg ikke alle hans kunder, som vælger at søge tilskud til en nyplantning, da man er underlagt en masse krav, og skoven får status som fredskov, når man planter med tilskud.

- Det kan få nogle til at vælge det fra, fortæller han.

33 forskellige arter plantet

Det står klart, at natur og herlighed vægter højt i den rådgivning, Martin Viborg yder. Og det sammen med de forskellige betingelser og hensyn en ejendom kan være underlagt, såsom hvis der for eksempel ligger et paragraf tre-område, som er med til at skabe rammerne for det videre forløb i en skovrejsning.

- Hvis det ønskede skovareal ligger i paragraf tre-område, så får vi ikke lov at plante. Ligger det derimod op til paragraf tre, så kan vi plante men med visse restriktioner, forklarer Martin Viborg.

- Det er spændende at få de forskellige vilkår til at gå op i en højere enhed, påpeger Martin Viborg.

Lilly og Niels Jacobsen troede som sagt ikke rigtig på, at der var noget, der kunne gro på deres jord, hvor de tidligere har dyrket korn. Men Martin Viborg har valgt arter ud fra praktik, og netop taget hensyn til, at ejendommen ligger ud mod vandet.

Der er anvendt omkring 45.000 planter fordelt på 33 arter fordelt på 6,1 hektar løv, 3,4 hektar bryn, 1,1 hektar nål, dertil kommer skovhegn. Der er desuden 0,5 hektar med lysninger samt etableret en sø på et område af markerne, som alligevel ofte stod under vand. Foran stuehuset er der holdt frit, så der er udkig mod Limfjorden.

- Det er fagligt sjovt at være oppe i en størrelse skovrejsning som på Lykkegård, hvor man kan få lov at lege lidt, siger Martin Viborg og fortsætter:

- Hele opgaven har været at skabe noget læ på ejendommen, og det er ejendomsværdioptimering, der har været temaet her.

Skoven vil ikke opleves ens

- Vi har valgt to dobbelt-rækker med poppel som ammetræer for at have noget, der bryder den saltholdige vind, forklarer Martin Viborg.

Poppeltræerne vil ifølge Martin Viborg være seks meter høje om blot et par år, og de er valgt på grund af deres hårdførhed.

Et andet træ, der er brugt som ammetræ i nyplantningen, er rødel.

- Vi har plantet en del flere ammetræer her end normalt på grund af klimaet, siger Martin Viborg og fortsætter:

- Og på lidt bedre jorde kan vi finde på at bruge Fuglekirsebær i stedet for poppel, da den oftest er pænere at se på, med sine fine hvide blomster om foråret.

Ammetræerne skal stå i cirka 10 år, men om fem til seks år skal de stammes op for at skabe noget luft.

- Vinden er hård herude, og det går ud over planterne, og når vi planter om foråret, skal planterne bruge energi på få ordentlig rodvækst, inden de for alvor tager fat, forklarer Martin Viborg.

Han viser en sitkagran, som kun er groet 10 centimeter, siden den blev plantet.

- Den har brugt krudtet på at få rodfæste, fortæller han.

Af andre nåletræer er der plantet lærk og skovfyr i den nyetablerede skov.

- Nåletræer lukker af og giver dækning og variation, og vi planter nåleholme ind stort set altid, siger Martin Viborg.

Han nævner også, at der er plantet en del buske – da de kommer godt med fra starten og er med som undertræer.

- Vi har blandt andet plantet Fjeldribs, Tørst og Gedeblad – og der er allerede nu noget vildt og fugle kan få glæde af, understreger han.

Det er dog begrænset, hvor meget vildtet har adgang til nyplantningen, da det er hegnet ind, for at træerne kan få lov at vokse op.

- Vi prøver at få skabt noget farve og variation, da det, folk vil have, er forskellighed, fastslår Martin Viborg og peger på en spidsløn:

- Den kommer til at stå med vanvittigt flotte efterårsfarver.

Det handler om at holde rent

Et skovrejsningsprojekt kan umiddelbart lyde som noget, der går længe inden, man får glæde af, men Martin Viborg peger på, at det allerede fra dag et, vil ændre ejendommen.

- Og om to år vil de føle, at de går en tur i skoven, uddyber han.

På Lykkegård er det ejeren selv, der har stået for at rense mellem planterne.

- Niels har selv holdt det rent, og han har været over det seks til otte gange på nuværende tidspunkt, siger Martin Viborg og fortsætter:

- De første to år kan man næsten ikke køre for meget og rense.

Det er ifølge Martin Viborg uundgåeligt, at der vil være nogle planter, som ikke overlever rensningen, men det er så få, at det ikke får betydning. Alligevel er der noget, der udsættes til, at rensningen er overstået.

- Når de er færdige næste år med at rense, vil vi sætte 50 frugttræer rundt omkring.

Det vil skabe noget herlighed, når skoven engang er vokset op.

Beskrivelse af tilskudsordningen

Tilskud til privat skovrejsning er en støtteordning under det danske landdistriktsprogram for private ejere af landbrugsjord, som ønsker at plante skov. Tilskuddet finansieres 100 procent af EU.

Tilskuddet gives til etablering af ny skov, som omfatter mindst 2,00 hektar tilplantede arealer. 

Ny skov skal pålægges fredskovspligt efter skovloven.

Du kan få tilskud til at etablere løvtræ- eller nåletræbevoksninger og skovbryn med hjemmehørende træarter. Der gives også tilskud til etablering af hegn i kulturfasen. Naturlig tilgroning kan indgå i begrænset omfang, og her kan der også gives tilskud til hegn.

Der er mulighed for at søge om tilskud til privat skovrejsning i hele landet. Projekter, som bidrager til kvælstofindsatsen, bliver prioriteret højest.

Der kan i de fleste tilfælde hjemtages grundbetaling til tilplantede arealer i skovrejsningsprojekter, som modtager tilskuddet.

Kilde: Landbrugsstyrelsen.

Læs også