Landmænd og andre der i 2021 har plantet skov på landbrugsjord under Landbrugsstyrelsens ordning for privat skovrejsning, må foreløbig se langt efter det tilskud, de har fået tilsagn til.

Efter problemer med langsommelig sagsbehandling i tidligere år, meddelte styrelsen i marts i år, at man som ansøger i 2021 kunne forvente at få sit tilskud udbetalt senest den 30. september. I juni trak styrelsen så i land og proklamerede, at der må ventes forsinkelser på ordningen. Og den forudsigelse holder i den grad stik.

Status her i oktober viser, at kun ni procent af de 284 udbetalingsanmodninger i 2021, som Landbrugsstyrelsen har fået i ordningen for privat skovrejsning, er færdigbehandlet. Læg dertil, at der på de i alt 79 udbetalingsanmodninger, som stammer fra før 2021, endnu mangler en fjerdedel, før sagerne bliver afsluttet.

Længevarende problem

Fra Dansk Skovforening er man langt fra tilfreds med måden, som ordningen, der er tænkt at spille en rolle i den grønne omstilling af landbruget, kører på. Frem mod 2030 blev politikerne i landbrugsaftalen for nylig enige om at afsætte 613 millioner kroner til privat skovrejsning.

- Der har været et længerevarende problem med ordningen. Det kan man se ved bare at søge på vores hjemmeside, siger Ditte Galsgård, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Skovforening.

- Ni procent afgjorte sager. Det er i hvert fald ikke ret mange. Og så synes jeg, at det er lidt skræmmende, at der fra sager før 2021 nu kun er afgjort 74 procent af sagerne. Det vil sige, der er folk der har ventet i flere år på deres tilskud.

Folk vender ikke tilbage

I sidste uges udgave af LandbrugØst fremførte skovrider og landskabskonsulent Søren Paludan hård kritik af måden, som ordningen for privat skovrejsning kører på.

- Det er reelt rystende, og Landbrugsstyrelsens skovrejsning overlever kun, fordi der hele tiden er nye kunder, der kommer. De gamle vender ikke tilbage, sagde han.

Fra Ditte Galsgård lyder det, at det også er noget, man hører i Dansk Skovforening.

- Vi hører fra konsulenter, at der er kunder, som ikke gider at søge, fordi det er for bøvlet. Nogle vælger måske at bekoste en skovrejsning selv, men størstedelen dropper nok desværre idéen, siger hun.

Fra Landbrugsstyrelsen lød det i sidste uge, at styrelsen sætter flere midler af til at komme i bund med skovsagerne.

- Vi har modtaget betydeligt flere sager, end vi plejer, så det er desværre korrekt, at vi er bagud med de kontrolbesøg, der skal til, før vi kan give grønt lys til at skovejeren får penge fra staten, forklarede Frank Josephsen Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, i sidste uge.