Læhegn skal plejes
Man gør biodiversiteten en tjeneste ved at pleje sine hegn fremfor at lade stå til, vurderer Klaus Kristensen, Skovdyrkerne.
Læhegn, der ikke plejes, tørrer ud og dør. Derfor er det ifølge Skovdyrkerne godt, at hegnene plejes. Også selvom der tages nogle solide stykker ad gangen.
For 40 år siden var det kutyme at pleje læhegn i småbidder og med håndkraft. I dag sker det maskinelt, og arbejdet kan nogle gange måles i kilometer.
De ofte store indgreb kan virke voldsomme, og indgrebene skaber også debat om, at man reducerer biodiversiteten, når store hegn klippes ned.
Men ifølge skovfoged Klaus Kristensen, Skovdyrkerne Øerne, er der ikke væsentlig forskel for naturen i den måde, arbejdet gøres på nu til dags.
- Det optimale ville være, om man kunne pleje sine læhegn i småstykker. Men det skal være mere rationelt i dag end tidligere. Derfor tager man større stykker i dag end for 40 år siden, hvor man løbende klippede sine hegn år efter år. Det kan se lidt mere voldsomt ud i dag. Men egentlig er man ikke væsentligt hårdere ved biodiversiteten i læhegnene i dag end for 40 år siden, arbejdet sker bare på én gang i stedet for som en løbende proces.
- Man skal samtidig være opmærksom på, at læhegn, der ikke plejes, de tørrer ud og dør. Derfor er det godt, at hegnene plejes. Også selvom der tages nogle solide stykker ad gangen, vurderer Klaus Kristensen.
Mest liv i plejede hegn
Skovfogeden nævner samtidig, at der er væsentligt mere liv i læhegn, der plejes. I begyndelsen giver det en masse lys og luft for biller og andre smådyr i bunden af hegnene, når de klippes. Og selve hegnet har også brug for at blive plejet.
- Man gør altså biodiversiteten en tjeneste ved at pleje sine hegn fremfor at lade stå til. For gør man det, bliver hegnene med tiden golde. Vi ser en del hegn, der ikke har været plejet i 30 år eller mere. Og det er altså ikke i mikrobiologiens interesse, slutter Klaus Kristensen.
