Storproducent skifter til 100 procent Topigs Norsvin

Topigs Norsvin er en hyppig anvendt genetik i finsk svineproduktion, og således også hos HKScan, der står for omkring 1/3 af den finske produktion af svin og svinekød.

HKScan i Finland har i alt omkring 20.000 søer i produktion. 20.000 søer som ifølge Jan Vugts fra HKScan alle er TN70-søer fra Topigs Norsvin.

Indtil udgangen af 2022 blev der dog anvendt dansk duroc på alle TN70-søer, men fra udgangen af 2024 vil der udelukkende blive anvendt Topigs Norsvin-genetik over hele linjen, idet far-racen fremover bliver Topigs Norsvins Tempo-orne.

Den beslutning er taget efter at HKScan i 2023 har afprøvet brugen af Tempo-ornen i i alt otte finske besætninger.

Det fremgår af en artikel i det hollandske tidsskrift om svineproduktion, »Varkens«, som betyder svin.

HKScan har afdelinger i Finland, Sverige, Danmark, De Baltiske Lande og Polen.

Læs også