2.500 euro - lige knap 19.000 kroner. Så stor er bøden, der udskrives til hollandske slagterier, hvis de blander grise efter ankomst til slagteriet.
Alle de grise, der er blevet transporteret til slagteriet i samme rum på en lastbil, skal betragtes som én gruppe, og den gruppe må ikke blandes med andre grise efter ankomsten til slagteriet.
Det bestemte den hollandske fødevare- og forbrugersikkerhedsmyndighed NVWA egentlig tilbage i 2023, men først for nylig er NVWA begyndt at håndhæve deres egen regel.
Forstå Danish Crowns værdikædeaftale, inden du skriver under
Hollandske slagterier må altså regne med, at der bliver optaget rapport og udskrevet en bøde op 2.500 euro - lige knap 19.000 kroner - hvis slagteriet kommer til at blande grisene efter ankomst til slagteriet.
NVWA modtog en påtale tilbage i 2022, hvor det blev påpeget, at sammenblanding af grise på slagteriet påfører grisene smerte og stress, og siden 2023 har myndigheden altså betragtet sammenblanding af grise i slagteriets venteområder for at være en overtrædelse. Men for at give slagterierne tid til at forberede sig på forbuddet, er det først nu, at det håndhæves.
Det fremgår af mediet pig333.com.