Grisekorpset i Gråsten: Her står skole og producenter sammen om at give gode oplevelser med grise
- Vi mangler elever i den pulje, der vælger den grisefaglige linje. Sådan lyder det blandt andet fra underviser Nicklas Jepsen om baggrunden for, at Gråsten Landbrugsskole også har ladet sig inspirere af det oprindeligt fynske tiltag med et grisekorps blandt griseproducenter.
- De elever, der foreløbigt har været ude i besætningerne via grisekorpset, melder tilbage, at de oplever, at de mødes med åbne arme, lyder det fra Nicklas Jepsen, underviser på Gråsten Landbrugsskole. Fotos: Camilla Bønløkke
- Vi er startet, fordi vi kan se, at der er et hul her. Vi mangler elever i den pulje, der vælger den grisefaglige linje. Ser vi 10-15 år tilbage, var det grisene, der blev valgt til. Nu har vi to planteklasser, to kvægklasser og kun en lille gruppe af grisefaglige elever.
Sådan lyder ordene fra Nicklas Jepsen, underviser på Gråsten Landbrugsskole, om baggrunden for, at konceptet »grisekorpset« også er valgt til i det sønderjyske.
- Inspireret af Fyn og det initiativ, som Dorthe Himmelstrup har været med til at søsætte i 2018, startede vi sidste år grisekorpset op med et opstartsmøde her på skolen. Jeg er siden blevet primus motor på projektet, hvor jeg prøver at drible lidt videre på den fynske model, fortæller Nicklas Jepsen, da Effektivt Landbrug besøger skolen.
Efter opstartsmødet blev der nedsat en styregruppe på fem producenter, og det sønderjyske grisekorps tæller nu i alt 35 producenter, hvilket ifølge Nicklas Jepsen umiddelbart er nok.
- Vi er dog ikke der endnu, hvor vi afviser, hvis flere producenter ønsker at være med. Vi har jo over 100 elever, der skal ud i praktik her efter sommerferien, fortæller underviseren, der påpeger, at skolen har en tæt kontakt til alle producenter, der har valgt at være med i gruppen.
Sara, Aya og Jeppe er alle tre glade for tiltaget på Gråsten Landbrugsskole, hvor de kommer ud i praktik hos producenter i grisekorpset.
Eleverne mødes med åbne arme
Nicklas Jepsen understreger, at der skal være tid til eleverne. Vi skal være sikre på, at de lærer noget, og de får en god oplevelse, mens de er der. Han gør det samtidig klart, at han er klar over, at det kræver meget af ledelsen på arbejdspladsen, når der er elever. Alle skal inkluderes.
- De elever, der foreløbigt har været ude i besætningerne via grisekorpset, melder tilbage, at de oplever, at de mødes med åbne arme. Nogle producenter sender endda en mail ud på forhånd med et skema, hvor de kommende praktikanter kan melde tilbage med tøj- og skostørrelse forud for praktikperioden, fortæller underviseren.
Han påpeger, at de producenter, der har valgt at indgå i grisekorpset, alle er landmænd, der vil erhvervet og ser en fremtid som producenter i dansk griseproduktion.
Den gode arbejdsplads
- Vi kan kun med vores passion og engagement gøre det spændende og interessant at vælge arbejdet med grise til. Vi begynder at nærme os et generationsskifte i landbruget, hvor ledelse betyder rigtig meget for de unge. På produktionslederuddannelsen har de i dag også meget om ledelse, men også om arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk, fortæller Nicklas Jepsen, der tilføjer:
- Eleverne lærer, at det er vigtigt, hvordan man har det på arbejdspladsen, og vi snakker om, hvad en god arbejdsplads i det hele taget er.
Nicklas Jepsen fortæller endvidere, at eleverne på Gråsten Landbrugsskole alle kommer med forskellige baggrunde og at meget få i dag er opvokset i landbruget, hvor det engang var mere reglen end undtagelsen.
Fælles for de unge elever er imidlertid, at det for de fleste gælder, at de skal ud til deres første rigtige arbejde og stå på egne ben i forhold til at stå op til noget, mærke hverdagen og de forpligtelser, der følger med, når man skal have en løn.
- Så mange som muligt skal synes, det er fedt. Selv den kedeligste opgave kan gøres fed, og interessant eller hyggelig. For eksempel når man er inde og løbe søer. Det kan være lejligheden til, at man får snakket lidt sammen – interessere sig for hinanden.
- Vi snakker meget med producenterne om, hvordan vi så skaber den her gode arbejdsplads.
Korpset gør en forskel
Ifølge Nicklas Jepsen er formålet med grisekorpset dermed også at gøre eleverne selvstændige, klar til at møde arbejdslivet og selv turde at tage telefonen og ringe en potentiel arbejdsgiver op.
- Eleverne skal træffe et valg på et oplyst grundlag. De skal prøve noget og skubbes lidt ud af deres komfortzone, inden de står derude og skal have en løn, påpeger underviseren.
Nicklas Jepsen, der er uddannet agrarøkonom og jordbrugsteknolog, har også selv passet grise, og selvom CV’et også tæller en årrække som salgskonsulent og som svinerådgiver, så har han ifølge eget udsagn også hele tiden drømt om at undervise, siden han selv gik på landbrugsskole og læste til agrarøkonom og siden jordbrugsteknolog.
- Jeg har altid vidst, at jeg ville være lærer. Jeg vil gerne prøve at gøre det fedt for de unge. Passionen for grisene kan give så meget. Jeg vil så gerne skubbe dem lidt, så de opdager det, lyder det fra Nicklas Jepsen, der påpeger, at de passionerede producenter i grisekorpset også smitter af på de unge.
Grisekorpset består både af store og mindre ejendomme, og korpset gør, ifølge Nicklas Jepsen, en stor forskel.
Gråsten Landbrugsskole har dog også fortsat eget landbrug. Det omfatter en produktion på 400 årssøer med produktion af 11.000 smågrise op til 30 kg, 200 årskøer og 245 hektar planteavl.
- Jeg har været i praktik, hvor der var grise. Jeg kunne godt lide arbejdstiderne, men jeg føler, det er lidt indelukket i en grisestald i forhold til hos køerne, fortæller Jeppe Dam Nielsen.
- De stod med åbne arme, da jeg kom
- De stod med store åbne arme, da jeg ankom den første dag. Vi startede med kaffe og en snak, hvor vi lige lærte hinanden lidt at kende, før vi gik i stalden, lyder det taknemmeligt fra Jeppe Dam Nielsen (17 år) om oplevelsen med et par dages praksis gennem skolens grisekorps.
- Jeg kommer ikke selv fra et landbrug, men min morfar havde et hobbylandbrug, og jeg kan godt lide det her med at være mere ude. Det er også friheden ved arbejdet i landbruget. Man får en opgave, og så har man et ansvar, fortæller Jeppe om baggrunden for, at han har valgt at gå landbrugsvejen, da han skulle vælge uddannelse.
Jeppe fortæller videre, at det mest er arbejdet med dyrene, der trækker, men at han er indstillet på at prøve noget forskelligt.
- Jeg har været i praktik, hvor der var grise. Jeg kunne godt lide arbejdstiderne, men jeg føler, det er lidt indelukket i en grisestald i forhold til hos køerne. Jeg synes ikke helt, at man har samme frihed, som når man også kommer udenfor, påpeger Jeppe og oplyser, at han også gerne vil prøve at arbejde med grise på friland.
Da Jeppe var ude at passe grise i forbindelse med grisekorpset, var han rundt og se det hele og prøvede også selv flere forskellige ting.
- De er givet godt ud, de dage. Vi får mulighed for at prøve mere selv, og ikke hvor man står en hel gruppe ad gangen, som når vi er på skolelandbruget, påpeger han.
Jeppe fremhæver også fordelene ved den sparring, der kommer efter praktikdagene ude hos producenter i grisekorpset.
- Når vi så er tilbage i skolelandbruget, kan vi bedre reflektere over det, vi har oplevet, og den måde de gør tingene på andre steder. Vi fik også god sparring med de øvrige medarbejdere på gården, og det er sjovt at høre en rigtig landmands synspunkter, påpeger han og fortsætter:
Det er også en god måde at få et afbræk fra skolen, hvor der ellers er mest teori. Det er rart, at skolen har lyst til at hjælpe os ud og prøve noget forskelligt, lyder det afslutningsvist fra Jeppe om skolens seneste tiltag.
Aya Sofie Samsø Jensen fortæller, at hun søgte elevplads med grise efter den positive oplevelse gennem grisekorpset.
- Jeg har valgt grisene på grund af grisekorpset
- Jeg har boet på en gård med heste og hunde, og jeg kan godt lide alle de praktiske dele i landbruget, fortæller Aya Sofie Samsø Jensen, 17 år, der gennem grisekorpset har været hos Keld Warnecke i Gråsten og siden har været i minipraktik hos Jacob Wildenschild på Tummelsbjerg, ligeledes i Gråsten, hvor hun netop har fået elevplads.
Aya fortæller, at hun søgte elevplads med grise efter den positive oplevelse gennem grisekorpset.
- Jeg har tidligere arbejdet med køer, men da jeg ikke lige kunne finde en elevplads der, tænkte jeg, at det var fint også at have erfaring med grisene, fortæller Aya, der fremhæver flere positive ting, som hun har erfaret i forhold til arbejdet med grisene.
- Det er fedt, at der er så mange afdelinger. Der sker hele tiden noget. Arbejdstiden i en griseproduktion er også bedre end på en kvæggård, så det er nemmere at planlægge arbejde og fritid.
Aya lægger ikke skjul på, at hun sætter pris på, at skolen hjælper til, at de som elever kommer ud på andre bedrifter end skolelandbruget.
- Da jeg var i praktik i forbindelse med grisekorpset, gik jeg med rundt alle steder, og de forklarede rigtig meget og detaljeret. Det giver en større indsigt i, hvad der er deres system, påpeger Aya.
Sara Carmen Winther har valgt at tage på landbrugsskole, da hun på sigt gerne vil læse til dyrlæge.
- Vi fik lov at prøve alt
- Jeg elsker dyr, lyder det fra Sara Carmen Winther, der er 17 år. Hun har valgt at tage på landbrugsskole, da hun på sigt gerne vil læse til dyrlæge.
Sara har også været ude i praktik gennem grisekorpset, hvilket hun også har haft en god oplevelse med.
- Det er fedt at se andre svinegårde end lige den, skolen har her. Vi fik lov at prøve alt, og det gav et rigtig godt indblik, fortæller hun.
- De var meget søde. Man bliver taget godt imod, og vi fik en god forklaring på de spørgsmål, vi havde, lyder det fra Sara, der påpeger, at hun synes, at det er dejligt, at landmændene gider at tage imod elever.
Sara vurderer også, at det er godt, at der er valgt en bedrift på forhånd.
- Det er godt at blive tvunget lidt ud i det, lyder det fra Sara, der også oplever, at flere af eleverne på skolen taler mere positivt om grisene, efter at de har været ude i besætningerne gennem korpset.
- Jeg synes også, at varigheden på de to dages praktik er fint. Var det en uge, var det for længe, hvis ikke det var sjovt.
