Zinkfri fravænning skal forberedes nu

Dyrlægerne hos Ø-Vet opfordrer svineproducenter til at forberede sig på fravænning uden medicinsk zink.

- Hvis ikke man allerede er i gang med at gøre sig erfaringer og forberede sig på zinkfri fravænning, så er det nu, man skal i gang.

Sådan lyder opfordringen fra Ø-Vet i deres seneste nyhedsbrev.

I meddelelsen påpeger dyrlægerne endvidere, at mange besætninger klarer sig udmærket ved flere fravænninger i træk, hvorefter der ses et mere eller mindre tabsvoldende udbrud af fravænningsdiarré.

- Hvis man skal nå at gøre sig erfaringerne, mens man fortsat har zinken som buffer, så skal man i gang, lyder anbefalingen derfor i nyhedsbrevet.

Her opfordrer Ø-Vet samtidig til, at man tager dialogen med besætningsdyrlægen, så man i fællesskab kan lægge en god plan.

Desuden minder de om, at der findes meget nyttig information på: https://svineproduktion.dk/aktuelt/temaer/zinkberedskab.

Vigtige elementer i fravænningsfasen

Vigtige elementer i den zinkfri fravænning:

● Sundhed og trivsel i farestalden

● Grisenes foderoptag i farestalden

● Fravænningsalderen

● Stivis fravænning

● Hygiejne

● Miljø i fravænningsstien

● Foder- og vandoptag efter fravænning

● Vaccination

● Foderoptimering

Kilde: Ø-Vet nyhedsbreve juli-august 2021

Læs også