- Erhvervet har en målsætning om at være klimaneutral i 2050. For mange virker det måske som meget langt ude i fremtiden. Men det, man gør af tiltag i dag, er med til at bane vejen mod målet. Derfor bør man som dansk griseproducent anno 2021 allerede nu tænke over, hvordan man reducerer bedriftens klimaaftryk i fremtiden, siger sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Gris, Christian Fink Hansen.

Foder med mindre klimaaftryk

Der er heldigvis mange tiltag, man kan tage fat på allerede nu. Et af de steder, der er værd at se nærmere på, er sammensætning af foderet. Tidligere på året lancerede Seges Gris en ny fodermiddeltabel, hvor det var muligt at se de enkelte foderkomponenters klimaaftryk. 

- Fodersammensætningen er noget, alle bedrifter bør forholde sig til. Ved at indtaste ens nuværende foderrecepter kan man med den nye fodermiddeltabel så at sige skrue på sammensætningen og i tabellen se klimaeffekten, forklarer chefkonsulent Finn Udesen fra Center for Klima og Bæredygtighed i Seges. 

Alternative ernæringskilder

Produktoinen af sojaprotein bliver hele tiden forbedret, så klimaaftrykket bliver mindre. Men også her er der alternativer, som for eksempel grønne proteiner. Her vil hestebønner kunne erstatte sojaskrå helt eller delvist. Derudover er palmeolie en af de foderkomponenter, som mange bruger. Det har et stort klimaaftryk, hvorfor
man ser på alternativer til at udskifte palmeolien. Dermed kan det betale sig at udskifte det med alternativer.

- Alternativer til palmeolie er mange. For eksempel rapsolie, sojaolie og fedt, som har samme ernæringsmæssige effekt, men også et lavere klimaaftryk. Vores beregninger ud fra nuværende priser viser, at disse alternative proteinkilder kan erstattes, uden at foderprisen umiddelbart øges, siger Finn Udesen.

Nye miljøteknologier

Udover fodersammensætning har miljøteknologier selvsagt også en effekt på, hvor mange klimagasser der i sidste ende kommer ud af stalden.

Blandt andet hyppig udslusning og gyllekøling er nogle af de teknologier, griseproducenter bør kigge nærmere på. For hyppig udslusning er en af de løsninger, der har en stor klimamæssig effekt. Det viser et gennemf ørt forsøg hos slagtegrise, hvor man viser forskellene mellem ugentlig udslusning og udslusning hver 14. dag. Derudover er det værd at overveje at installere linespil, hvis man skal have nye stalde.

- Forsøget viser, at tabet af metan fra gyllekummerne reduceres cirka 20 procent ved udslusning hver 14. dag. Men gør man det en gang om ugen, er dette tal cirka 40 procent. Det er også værd at overveje at installere linespil i fremtidens stalde, hvor gyllen udtrækkes dagligt. Her viser foreløbige resultater, at metanemission fra stalden
reduceres med op mod 90 procent, samtidig med at lugt og ammoniak også reduceres, siger Finn Udesen.

 

Svin