- Snart har vi svinepest i Danmark, frygter chauffør, der oplever for mange tilfælde af beskidte svinetransporter, der bakker til danske samlestalde. Tirsdag den 13. september oplevede chaufføren det, han betegner som et særligt grelt tilfælde.
- Det er ikke et spørgsmål, om vi får svinepest i Danmark. Det er kun et spørgsmål om hvornår.
Det siger den danske chauffør Michael Adolfsen, som hver dag transporterer grise fra danske svineproducenter til samlestalde, hvor udenlandske svinetransportvogne ankommer og transporterer grisene videre.